Zeppelin logo
← tilbage

Utopi – En dramaworkshop

Klima og Utopi – en dramaworkshop for 9-18 årige – og om børn og unges drømme og forventninger til fremtiden – ren utopi?

Forårets Workshop U-topi er en del Zeppelins 2009 tema og danner baggrund for den kommende sæsons åbningsforestilling Klimatopia.

utopiKlimaet og fremtiden –  i et dramatiseret fremtidsværksted inviterer vi workshopdeltagerne med på en spændende, sanselig og dramatisk rejse, hvor planeten jorden og dens beboere er overordnet tema, og deltagernes personlige indstilling og skaberlyst den største udfordring. Det er elevernes egne meninger, kreativitet og samarbejde som former rejsen og giver den indhold.

Ved hjælp af alle teatrets virkemidler undersøger vi vores forestillinger og drømme om fremtiden gennem rolle- og forumspil, bevægelse, lyd, lys, interviews, drama- og sanseøvelser og meget andet. Vi foretager en rejse i fremtidsværkstedets 3 rum, hvor en fiktiv mission er drivende kraft.
Deltagerne bliver gennem rejsen stillet overfor dramatiske situationer, spørgsmål og valg, som har med deres egne længsler, frygt, modstand, forventninger og forestillinger om fremtiden at gøre:

Hvad er et godt liv?
Hvad forventer jeg af fremtiden?
Hvad drømmer jeg om?
Er jeg parat til at tænke miljø-aspektet ind i min dagligdag?
Og ind i mine fremtidsplaner?
Kan lysten til at skabe erstatte følelsen af afkald?
Hvad gør mig glad – dybest set?
Hvad ligger bag mine behov?

Workshopdeltagerne bliver indirekte medskabere af Zeppelins teaterforestilling Klimatopia i efteråret 2009 – det er deres forestillinger om fremtiden, som vil være udgangspunkt for et spritnyt skuespil i sæson 09/10.
Forestillingen Klimatopia har premiere d.4.10.09. Mere herom løbende på www.zeppelin.dk.

Jeg hører det – og glemmer det
Jeg ser det – og husker det
Jeg prøver det – og jeg forstår
Kinesisk ordsprog – Konfucius (551 f.kr.)

Få mere inspiration til undervisning før og efter workshoppen. Se nedenstående links.

DMI  1tonmindre  Arken  Post og Tele Museum  Damanhur GreenHome  Cop15  Climate Roots  Unicef  Københavns Kommune Eksperimentarium

Fokusgruppen fra Børneuniversitetet

Skovshoved Skole siger tak

U-topi er støttet af Frederiksberg Fonden og udbydes gratis til skolerne.
OBS! Workshoppen er produceret i samarbejde med Teater Camp X-juniordels leder Lone Sørensen

Kontakt kunsterisk leder Mie Brandt for nærmere informationer


Notice: ob_end_flush(): failed to send buffer of zlib output compression (0) in /home/zeppel/public_html/wp-includes/functions.php on line 4757