Zeppelin logo
← tilbage

Køn i spil

TAG DET SOM EN MAND, FRUE!
En workshop om køn i spil i samarbejde med Statens Teaterskole – Efteruddannelsen

Søger du en mand, eller ti – til det hårde eller bløde arbejde du ikke selv kan overkomme, så er vi på pletten!

Vi tilbyder mænd af alle slags – både cowboys, følsomme kunstnere, mappedyr, sømænd og handymænd.

Vi optræder og underviser med finesse på scener, museer, skoler, i film, på arbejdspladser, til firmafesten – alle steder simpelthen.

Vi tilbyder workshops i cross-dressing, både for børn og voksne. Ring og få en skræddersyet aftale.

Køn i spil! Spil med køn!

Se hvad der sker når kønnet slippes løs, nye køn konstrueres og dekonstrueres igen.

 

Om workshoppen:

Først hed det drags og dragqueens: Mænd der klædte sig ud som smukke kvinder. Så kom der dragkings til: Stovte kvinder der fandt deres indre eller ydre mand – til stor underholdning og indre styrkelse for såvel dem som deres publikum. Tænk bare på Søs og Kirsten og Emmas Dilemme, som eksempler på den stil. Og nu tales der om queer og crossdressing. Ikke her, men i England, USA og i Sverige. Deltagererne på dette kursus skal i gang med at undersøge, afsøge, indkredse og opspore, hvad der kan ske, når kønnet slippes løs. Kurset er en selvstændig fortsættelse af efteruddannelsens seminar køn i spil og workshoppen Drag-king for a day. Lederen af Teatret Zeppelin, Mie Brandt deltog og fik en oplevelse og erfaring som hun har kunnet bruge lige siden: “Arbejdet med manderollen var en åbenbaring. Bevidstheden om køn og magt er en stor øjenåbner, og alle kvinder burde prøve at spille mænd én gang i deres liv – det kan ikke beskrives, det skal simpelthen prøves.”

Formen er solo-, dialog- og gruppearbejde og med skiftende input fra praktikere og teoretikere, herunder den svenske gruppe Subfrau, kommer arbejdet først til at dreje sig om at finde forskellige mandefigurer for dernæst at dekonstruere dem og derigennem finde nye:en andrygen trans, en queer amazone eller måske noget helt tredie, der dukker op i det, set med danske teaterøjne, endnu uudforskede/uudfoldede landskab mellem de to køn.

Deltagerne kommer også til at stifte bekendskab med sangpædagogen Marianne Sørensen og begrabet “tekst som sang”. Workshoppen foregår på Teatret Zeppelin og afsluttes med en arbejdsdemonstration: Velkommen til Café Queer.

Undervisere: Ditte Maria Bjerg og Marianne Sørensen
Ditte Maria Bjerg er instruktør fra Statens Teaterskole 1992. Hun har haft opgaver på bl.a. Vendsyssel Teater, Aarhus Teater, Ålborg Teater, Caféteatret, Det Kgl. Teater og Den Anden Opera. Hun var lederaf Vendsyssel Teater 1993-96 og lærer på Statens Teaterskole 1999-02.

Marianne Sørensen er sanger og musikpædagog ved bl.a. det Kgl. Musikkonservatorium. Herudover har hendes opfattende virke som voice coach bragt hende i kontakt med en lang række af de professionelle teater- og musikmiljøer i dansk kulturliv.


Notice: ob_end_flush(): failed to send buffer of zlib output compression (0) in /home/zeppel/public_html/wp-includes/functions.php on line 4757