Zeppelin logo

Aftenlandet

OBS! Premiere er rykket fra 3. juni til 8. juni.

Billetter købes ved at trykke på ‘KØB BILLET’ forneden.


Oplev afgangsholdet fra Skuespillerskolen Ophelia på Teatret Zeppelin

Et motorvejscafeteria et sted nær en europæisk grænse. En syrisk kvinde ankommer. Udenfor samler flere flygtninge sig. Dørene låses og alles selvopfattelse udfordres. Hvem er ude, hvem er inde?

På cafeteriaet GET IN står man klar til at servicere motorvejsgæsterne. En lettisk lastvognschauffør. Et belgisk par på fornøjelsestur. En mor og hendes to piger på jagt efter glemte europæiske kulturer. En bevæbnet vagtværnsmand.

En syrisk kvinde dukker op i cafeteriaet. Og på parkeringspladsen udenfor samler sig andre. Flygtninge. Dørene til cafeteriaet bliver låst, og det, der kun var et kort stop på vejen, bliver til et drama om hvem, der er ude og hvem, der skal lukkes ind.

Julie Maj Jacobsens stærke poetiske tekst forløses af Ophelias talentfulde afgangshold. Se ni nyuddannede skuespillere folde sig ud i denne højaktuelle forestilling.

NB. Forestillingen skulle have spillet under festivalen CPH Stage, som desværre er blevet aflyst. Trods aflysning af festivalen, spiller vi alligevel forestillingen, dog med ændret spilleperiode (opr. 3.-6. juni, nu: 8.-11. juni)

SPILLETIDER:
Mandag 8. juni 19:30
tirsdag 9. juni 19:30
onsdag 10. juni 13:00 & 19:30
torsdag 11. juni 19:30

PRIS:
50 kr. pr. billet (+ 8,74 kr. i billetgebyr)

Varighed: 1 time og 30 minutter uden pause

Dramatiker: Julie Maj Jacobsen
Iscenesættelse: Mia Lipschitz
Lysdesign & scenografi: Peter Rasmussen
Medvirkende: Cecilie Josefine Bangsgaard Glæsel, Jacob Skyggebjerg, Jesper Møller, Kirstine Vibeke Sjølin Scharfs, Lise Pleidrup, Malene Norreen, Marco Grimnitz, Martin Dupont, Mette Omann Hansen

 

Lille Frø

NB! AFLYST PGA. CORONAVIRUS

INFO FRA TEATRET ZEPPELIN
Info om coronavirus. Læs mere her!

NB! Forestillingen streames live fra Teatret Zeppelins sal den 19. marts og 21.marts kl. 12:30
Læs mere om livestreamingen her!

————————————————————

Gal eller genial? Slem frø eller succesfuld kunstner?
Imens to kustoder stiller op til en udstilling af Lille Frøs kunstværker, fortælles historien om hans liv. Om hvordan han kom fra rummet og landede i en meteor hos familien frø. Om hvordan der var et problem med, at det viste sig, at han nogle gange var meget slem.


Forestillingen er baseret på bogen Lille Frø af Jakob Martin Strid og er en co-produktion mellem Teater Fantast og Thy Teater.

Strids “Lille Frø” er en blanding af den klassiske dannelsesroman og en dramatisk roadmovie i form af en populær børnebog med typiske, skønne tegninger. Teater Fantast, der står bag den succesfulde dramatisering af Strids “Mustafas Kiosk”, sætter nu “Lille Frø” i scene med alle de frække og skøre påfund fra den lille forældreløse frø fra rummet. Udover en masse festlige narrestreger handler fortællingen om at rejse langt væk hjemmefra, men mest af alt om, at man er god nok, som man er og i virkeligheden er elsket, på trods af at man er en SLEM lille frø.

Se spilletider ved at klikke på knappen KØB BILLET forneden.

 

Zenobia

NB! FLYTTET PGA. CORONAVIRUS

Zenobia er rykket til den 3.-9. maj 2021. Alle billetkøbere får besked med valgmuligheder tilsendt via e-mail.

Info om coronavirus og aflysninger. Læs mere her!

————————————————————-

ZENOBIA er en smuk, enkel og gribende historie om børn på flugt – om liv og død, og om hvad mennesker må udholde og ofre, når krigen raser.

Forestillingen bygger på den danske, prisbelønnede grafiske roman af samme navn, skabt af Morten Dürr og Lars Horneman, som handler om den syriske pige Aminas liv frem til den dag, hvor den båd på Middelhavet, hun befinder sig i, kæntrer.

Reumert-vindende instruktør
Forestillingen, som er instrueret af den i 2019 Reumert-vindende dramatiker Andreas Dawe (“Vort mismods vinter”), blander mange udtryksformer, og kombinerer et stærkt visuelt udtryk med markante elementer af lyd, nykomponeret musik, dans, bevægelse og tekst, og scenen er et grænseløst rum, hvor en skuespiller og en danser møder publikum i tæt kontakt, respekt og lydhørhed.

Flugten fra krigen
Zenobia var engang for mange år siden dronning i Syrien. Stolt, stærk og sej – og en kriger, der satte sig op imod overmagten, kejseren af Rom. Forestillingens hovedperson Amina mister sine forældre i borgerkrigen i deres hjemland Syrien, og en onkel tager sig derefter af hende og sender hende på flugt i håbet om, at ikke også hun skal blive krigens offer. På sin tur hen over Middelhavet, og inden det går galt, tænker Amina på Zenobia og på at være som hende: en, som kan klare alt.

The Game

NB! FLYTTET PGA. CORONAVIRUS

THE GAME er rykket til den 12.-17. december 2020. Alle billetkøbere har fået besked med valgmuligheder tilsendt via e-mail.

Info om coronavirus og aflysninger. Læs mere her!

——————————–

“The Game” er en teatralsk koncert med masser af musik og dans på højeste niveau som smelter sammen og garanteret giver publikum en fantastisk og unik oplevelse!

Beatboxere kan lave både cool, heftige og sjove lyde, fordi de formår at bruge deres stemme til at forme instrumenter på en fantasifuld måde og gøre det til noget helt særligt! Indenfor beatboxen´s verden eksisterer begrebet ”fantasy battle” som er en sjov/venlig ”kamp” mellem beatboxere. I dansens verden kaldes det en ”friendly battle” hvor dansere ”kæmper” mod hinanden med et glimt i øjet. I ”The Game” kommer disse battles til udtryk på tværs af genrerne og publikum kommer til at opleve, hvordan artisterne på en eksperimenterende og inkluderende måde battler med og mod hinanden.

Med inspiration fra forskellige stilarter som akrobatik, parkour, martial arts, musik, dans, scenekunst og teater, og udført med en diversitet af kropsudtryk, garanteres en performance af en anden verden.

På cool, rå, æstetisk og legende vis vil Freestyle Phanatix føre sit publikum gennem et overraskende, energikompakt, musikalsk og underholdende show i international klasse.

Prinsesse Caraboo

NB! AFLYST PGA. CORONAVIRUS

Info om coronavirus og aflysninger. Læs mere her!

———————————————–

Året er 1817. På en strand nær Bristol finder man en ung forskræmt kvinde. Hun bærer turban,  og taler et uforståeligt sprog. Men hvem er denne eksotiske skabning? Og hvor kommer hun fra?

Prinsesse Caraboo er den sande historie om den fattige Mary Wilcocks der i starten af 1800-tallet tog fusen på det halve af England, ved at udgive sig for at være en eksotisk skibsbruden prinsesse.

“Verden vil bedrages” siger et gammelt græsk ordsprog. Og det gælder vel stadig?

Vi mennesker tiltrækkes af fantasiske historier, hvor der er pyntet lidt på sandheden. Og i det tilfælde har løgnen vel et positivt formål. At opfinde nye verdener og at leve sig ind i at være en anden selve legen og teatrets væsen. Og man må kunne drømme for at skabe forandring.

INFO FRA TEATRET ZEPPELIN
Info om coronavirus. Læs mere her!

Den Store Nisseprøve

I ”Den store Nisseprøve” skal de to nisser Nis og Nisse Sisse i skole, for det er nemlig sådan, at alle nisser hvert 100. år skal til nisseprøve for at få lov til at beholde deres røde nissehuer. Dumper de, må de i stedet bære den grønne nissehue, og det er enhver nisses skræk at skulle ende sine dage som grøn havenisse.

Nis og Nisse Sisse får en dårlig start på prøven, fordi de kommer for sent, men Nisse Sisse får hurtigt indhentet det forsømte, fordi hun er en god og dygtig elev med stor respekt for lærerinden Frøken Hanegal. Nis har imidlertid problemer. Som alle unge drenge-nisser har han svært ved at sidde stille og holde koncentrationen i skolen, og han kommer til at lave helt om på nogle af julesangene. Han er en rigtig drillenisse, som får stor sympati hos børnene.

En Rigtig Nisse

Ida er flyttet ind i sit nye hus, og der er rod over det hele og fyldte flyttekasser, der kun venter på at blive pakket ud. Så julen beslutter Ida sig for at springe over. Den er der slet ikke tid til. Og pyt med det, for det bedste er, at fra nu af er der ingen andre, der skal bestemme, hverken om der skal holdes jul, eller hvor tingene skal stå.

Og dog… for i Idas nye hus bor der nemlig en nisse – en RIGTIG nisse. Den elsker risengrød og er glad for, at der endelig er flyttet et menneske ind, så den igen kan få sin grød. Den leder over alt, roder rundt i tingene, flytter kasser og rumsterer og pusler i det hele taget mægtig meget, som var der mus og rotter over alt. Men grød finder nissen ikke. Så nu må den bruge nisselist for at få Ida til at komme i julestemning og lave en god portion julegrød – uden at hun opdager, hvem det er til.

Nissetryllerier og forvekslinger driver historien frem, og Ida må se i øjnene, at man ikke bare sådan kan springe julen over. Slet ikke når man bor med en rigtig nisse.

Drengen der fik en hunds hjerte

Dette er historien om en dreng, der mister sit hjerte og sammen med en rød hund rejser gennem et stivfrossent vinterlandskab for at finde det igen. Undervejs møder han pigen Mi, en kvinde med en høj pande, en død sommerfugl, en bunke døde fugle og sin døde bedstefars købmandsbutik. Rejsen bringer drengen til det rige, hvor Kvinden med den høje pande hersker, og hvor hans forsvundne lillesøster og hans hjerte måske eller måske ikke befinder sig…

Hvilken overlevelsesstrategi skal man vælge, når ens forældre er uvenner, når ens mor og lillesøster forsvinder fra den ene dag til den anden og den velkendte og trygge hverdag er pist forsvundet som dug for solen? Drengen i denne fortælling har sin egen helt personlige og fantasifulde tilgang til at takle sin nye livssituation, som truer med at tage livet af ham, hvis han ikke selv gør noget alvorligt ved det. Så det gør han!

Forberedelse til at se forestillingen
NB! Det er en god idé at forberede sig til teateroplevelsen sammen med de børn, man skal se forestillingen med. Vi opfordrer kraftigt til, at man læser vores skrivelse ‘Forberedelse til at se Drengen der fik en hunds hjerte med børn’ – læs ved at klikke her.

 

Se billeder fra forestillingen (2020)
Se flere billeder fra forestillingen (fra 2018).

Louis Jensen 
Børnebogsforfatter Louis Jensen tager sin læser til en fantastisk verden, hvor alt ved første øjekast synes anderledes, men som ved nærmere eftersyn synes frygtelig tæt på virkeligheden… (læs mere)
Louis Jensen har vundet et hav af litteraturpriser gennem årene, bl.a. Gyldendals Børnebogspris i 2009, og blev i 2014 indstillet til Nordisk Råds børne- og litteraturpris.
“Er der et liv før døden?” Læs Folkeskolen.dk’s anmeldelse af bogen ‘Drengen der fik en hunds hjerte’ her. Du kan se anmeldelser af teaterforestillingen længere nede på denne side.

Undervisningsmateriale for skoler
Find vores gratis, inspirerende undervisningsmateriale med temaerne: skilsmisse, fantasi og virkelighed, savn og hjertesorg, magisk realisme og moderne eventyr her.

Forestillingsprogram
Klik på billedet herunder for at læse en online version af det trykte program:

Forestillingen er blevet til med økonomisk støtte fra:

Københavns Kommune
Beckett-Fonden
BUPL
Spar Nord Fonden
Den A.P. Møllerske Støttefond

Mælkebøttereglementet

Fire piger med vidt forskellige baggrunde bor på børnehjemmet Himmelbjergpigehjem. Fælles for dem er savnet efter ”et rigtigt hjem”.

En tragisk hændelse og en ny piges ankomst sætter skub i handlingen og gør pigernes længsel efter et hjem stærkere end nogensinde. Sammenholdet vokser i takt med, at de optrevler dystre hemmeligheder – de har hårdt brug for hinanden hvis deres flugtplaner skal lykkes.

Mælkebøttereglementet er en fortælling om, hvordan det lykkes en flok børnehjemspiger at gå fra mismod og håbløshed til mod og håbefuldhed og fra umyndiggørelse til myndiggørelse. Det er en fortælling om, at ydre pres kan skabe splittelse og interne konflikter. Men det er også en fortælling om at finde sammen i et fælles projekt og i en fælles kamp mod uretfærdighed og undertrykkelse. Det er en fortælling om at turde håbe på et bedre liv, hvor et hjem er et sted, man selv vælger at skabe sammen med mennesker, som man har tillid til.

NB! Det er en god idé at forberede sig til teateroplevelsen sammen med de børn, man skal se forestillingen med. Vi opfordrer til, at man læser vores skrivelse ‘Forberedelse til at se Mælkebøttereglementet med børn’ – læs ved at klikke her.


TEMAER
Hvad er et hjem? / venskab / børnehjem / resiliens / mysterium / mobning / sammenhold / arv & miljø/ overlevelsesstrategier/ overgangen fra barn til voksen

Hvad betyder resiliens?

At man på trods af vanskelige odds har en tillid til livet og en ukuelig vilje til at forsøge at vende modstand til medgang. En ofte anvendt metafor for resiliens er en mælkebøtte. Selvom mælkebøtten er en lille ukrudtsplante, har den kraften til at skyde op gennem selv asfalt.

Undervisningsmateriale for skoler
Teatret Zeppelin er den oplagte klasseudflugt! Du kan nu downloade undervisningsmaterialet, der er udarbejdet efter gældende trin- og læringsmål i folkeskolen. Du finder materialet her

Nu’ det jul igen

Første lørdag i december åbner Teatret Zeppelin traditionen tro dørene til byens herligste julestue i vores charmerende teaterhus.

Vi pynter op på zeppelinsk manér og indretter et spændende juleværksted. Få tips til, hvordan man laver anderledes julepynt af bl.a. genbrugsmaterialer og ting fra naturen. Vi juler med musik, sang, godter og højtlæsning, indtil sneen falder og kanens bjælder lyder.

Julestuen lørdag 7. december begynder kl. 14.00 og slutter kl. 16.00

Se billeder fra tidligere julestuer på Teatret Zeppelin:
2017  |  2016 


Pris: 

50 kr. pr. person
Gratis for alle, der har billet til dagens sidste visning af juleforestillingen En rigtig nisse kl. 13:00.
Børn under 3 år gratis.
Betaling foregår i døren enten kontant eller med MobilePay (vi tager ikke Dankort).

Tilmelding:
Skriv en mail til billet@zeppelin.dk med emnefeltet ‘Zeppelin julestue’ eller ring på 33220478.
Husk at angive, hvor mange personer I kommer.
Begrænset antal pladser, først-til-mølle.

 

 

Artikel om årets julestue i Vesterbro Bladet (uge 48-2017).