Zeppelin logo

Vesterbro Julevarieté

Det gamle varietéteater anno 1950 er ved at gå nedenom og hjem og direktøren prøver desperat at redde sit elskede teater. Så hvorfor ikke lave en varieté for hele familien og hvorfor ikke gøre det i december, hvor traditionen er at samle børn og voksne til sang, trylleri og ægte julehygge.

Den fortryllende Alberte Winding er den forsagte og generte sangerinde, der måske ender med at blive varietéens nye diva og stjerne. Den verdensberømte Benjamin Koppel spiller en guddommelig saxofon, han er musikeren i et enmandsorkester og vistnok forelsket i varietéens diva. Teatret Zeppelins primaskuespillerinde Mie Brandt er den griske direktør og Torben Vadstrup den mystiske altmuligmand, der arbejder hårdt for at skabe varietéens selvroterende juletræ.

Instruktion Ditte Maria Bjerg
Scenografi Rikke Juellund
Komposition Benjamin Koppel
Sangtekster Alberte Winding
Medvirkende Mie Brandt, Alberte Winding, Torben Vadstrup, Benjamin Koppel

Mio min Mio

Var der nogen der hørte radio den femtende oktober sidste år. Var der nogen der hørte at de efterlyste en dreng som var forsvundet? Efterlysningen startede sådan her: ”Politiet efterlyser den 9-årige Bo Wilhelm Olsson, der har været forsvundet fra sit hjem siden i forgårs klokken 18…”

Det er historien om Bo, der forlader sine plejeforældre og rejser gennem dag og nat og finder sin rigtige far: Kongen i ”Landet i det Fjerne”. Her er Bo ikke længere Bo, men kongesønnen Mio, som får en vigtig mission. Kun Mio kan bekæmpe den onde ridder Kato.