Zeppelin logo

HAUT: Bastardens Folkedans

21. august 2022, 14:00

Hvad sker der, når en instruktør med erfaring fra det filmiske medie indtager scenerummet sammen med en scenograf, en danser og en musiker?

Se det fulde ‘HAUT på Teatret Zeppelin’-program her.

Format: HAUT ‘In Process’

Genre: Fusionteater, der inkluderer elementer fra bl.a. bosnisk foklore, elektropunk, dans og video.

Location: Residency finder sted på Teatret Zeppelin 15.-21.08.2022

Work-in-process sharing: 21.08.2022 kl. 14-16

Med undersøgelsen af Bastardens Folkedans kaster instruktør, musiker og debattør NIKOLINE sig for første gang ud i teater med en meget personlig undersøgelse af sin multietnicitet og den voksende polarisering i samfundet. Med scenograf Petruska Miehe-Renard fra studio How To Kill A Dog som med-iscenesætter, samt danser og koreograf Amalie Stitz og musiker David Nedergaard på holdet, kaster de sig ud i at skabe et autentisk multietnisk udtryk, der ikke er bagudskuende og nationalromantisk, men føles universelt og moderne.

I løbet af én uges ‘In Process residency’ på Teatret Zeppelin i uge 33 (2022) vil det kunstneriske hold kaste sig ud i fysiske brainstorms og idéudvikle scenekunstneriske ideer med afsæt i deres undersøgelse “Bastardens Folkedans”.

DU er inviteret til worksharing, når de sidst på ugen åbner scenerummet og deler erfaringer og materiale fra deres arbejde. I forlængelse af arbejdsdelingen vil der være en modereret feedback samtale, hvor du som publikum har mulighed for at komme endnu tættere på tankerne bag undersøgelsen og materialet.

Den åbne arbejdsfremvisning foregår søndag den 21/8 kl. 14-16 på Teatret Zeppelin.

BASTARDENS FOLKEDANS

Når krigen afslører, at civilisationen er en tynd fernis, og hadet, frygten og hævntørsten spreder sig epidemisk iblandt dit folk, hvem er du så, og hvilket ”folk” tilhører du? Det spørgsmål fører til øget polarisering, men hvordan stiller et multietnisk individ sig i dette spændingsfelt?
Med udgangspunkt i bosnisk folklore, dykker kunstnergruppen vil vi skabe et multietnisk udtryk i musik, dans og billeder, som afspejler multietnicitet, baseret på Nikolines personlige erfaringer.
Hvordan laver vi et autentisk multietnisk udtryk, der ikke er bagudskuende og nationalromantisk, men føles universelt og moderne? Kan vi arbejde med det underbevidste og emotionelle plan, eller er vi nødt til også at formidle fakta for at skabe medfølelse og indlevelse i splittelsen? Hvordan skaber og opløser vi ‘os’ og ‘dem’ følelsen hos publikum?

DET KUNSTNERISKE HOLD

Det kunstneriske hold består af musiker og instruktør Nikoline Vicić Rasmussen, scenograf og iscenesætter Petruska Miehe-Renard, danser og koreograf Amalie Stitz og lyddesigner David Nedergaard. Holdet er sammensat af Nikoline Vicić Rasmussen og har ikke tidligere arbejdet sammen, så en del af processen vil også handle om at undersøge samarbejdet og udviklingen af et fælles scenisk sprog.

BILLETTER (GRATIS ADGANG)

Reserver din GRATIS billet via billet@hautscene.dk – skriv “Bastardens folkedans” i emnefeltet.
Læs mere her.

Gruppen arbejder på Teatret Zeppelin i uge 33 (2022), og søndag d. 21/8 kl. 14-16 kan du komme forbi Teatret Zeppelin og finde ud af, hvor undersøgelsen tager dem hen.

Den åbne arbejdsfremvisning er gratis.

 

Faciliteret af HAUT (www.hautscene.dk)

Læs mere og tilmeld dig via Facebook-event.

.

Tekst og iscenesættelse: Nikoline Vicic Rasmussen
Scenografi og iscenesættelse: Petruska Miehe-Renard
Danser/koreograf: Amalie Stitz
Lyddesign: David Nedergaard