Zeppelin logo

Beskæring

10. - 11. juni 2016

En poetisk dokumentar med grene af liv.
Spiller under teaterfestivalen CPH Stage. Se spilletidspunkter nederst på siden.

logo-pngCoreAct præsenterer i samarbejde med Carte Blanche ungdomsforestillingen Beskæring. Fra 14 år.

I Beskæring bevæger vi os igennem et overdådigt billedunivers af træer, buske og blomster. Udvalgt blandt 5.000 lysbilleder taget af stadsgartner Willy F. Hansen igennem 70 år. CoreAct har besøgt 14 plejecentre – mødet med de mange gamle og deres forunderlige verden af krogede og til tider opbrudte fortællinger, blandes med billeduniverset. Beskæring undersøger demenssygdommens opløste virkelighed, et sted hvor tid og rum ophæves…. Vi stopper op, zoomer ind og fordyber os.

Hvordan forholder vi os til at blive ældre?
Med disse livsglimt og det farverige billedunivers undersøger forestillingen demenssygdommens opløste virkelighed. Et sted hvor tid og rum ophæves… Både et fantastisk sted, hvor man har levet flere liv samtidigt, men også et uhyggeligt sted, hvor man hverken kan finde sig selv eller finde ud.

Forestillingen vil gerne stille spørgsmål ved hvordan vi forholder os til de forandringer, som følger med det at blive gammel. Hvordan griber vi det an, når vi står på sidelinjen og ser vores bedsteforældre, forældre, livspartnere eller venner pludselig begynder at forandre sig, at minder og realiteter forvrides eller helt opløses? Følger vi med dem ind i denne nye verden eller står vi frustrerede og irriterede udenfor og insisterer på det vi kalder virkeligheden?

Hvordan forholder vi os til vore kære, som pludselig forandrer sig?
Forestillingen italesætter samfundets relation til det at blive ældre og i særdeleshed vores relation til demens. Hvordan vi forholder os til at vores bedsteforældre, forældre, livspartnere eller venner pludselig begynder at forandre sig, at minder og realiteter forvrides eller helt opløses. I det kunstneriske møde gennem nærvær, fordybelse og billeddannelse at sætte publikums egne fortællinger i relation til de ældres og derved sætte fokus på ældres værd ved at fremhæve deres livshistorier.

Oplæg med hjerneforsker i forlængelse af lørdagens forestillinger
Efter begge forestillinger lørdag d. 11. juni vil der være oplæg med hjerneforsker Egill Rostrup. Han vil give videnskabens bud på, hvad der egentlig sker i hovedet på os, når vi er børn, unge, voksne, og når vi bliver gamle. Se billeder af hjerner, som de ser ud gennem en MR-scanner, og bliv klogere på, hvad det egentlig er for mekanismer, der får hjernen og kroppen til at ældes. Egill Rostrup er overlæge, dr.med. og én af forskerne i det tværvidenskabelige forskningscenter Center for Sund Aldring. Oplægget varer et kvarter, i umiddelbar forlængelse af forestillingen, og bagefter er det mulighed for at stille spørgsmål til både forsker og skuespillere.

Fra 14 år +
Forestillingen henvender sig alle, der er eller har været i berøring med demens eller aldersrelateret sygdom.
Den er særligt egnet for unge i alderen 14 -18 år, familier med store børn, modne og ældre mennesker fra 55 år op, men grundet forestillingens almene tema er den også relevant for faste teatergængere, kulturinteresserede, ældre – og plejesektoren, ansatte i social forvaltninger, demensgrupper, pårørende foreninger, offentlige og selvejende institutioner inden for det sociale område, biblioteker/kulturhuse, sundhedsvidenskabelig forskning og formidling samt for samarbejder på tværs af sektorer og kommuner.

Forestillingen bygger delvist på erindringer, der er indsamlet i CoreActs projekt Det Rullende Rum.

Trailer

 

Medvirkende: Anika Barkan, Helene Kvint
Instruktør: Sara Topsøe
Idéer: Anika Barkan, Helene Kvint
Lyddesigner: Astrid Randrup
Kostumedesigner: Beth Justesen
Tekniker: Karsten Nisbeth
Producent: Martin Rørtoft
Administrator: Thorkild Andreasen
Co-producent: Carte Blanche
Arrangør: CoreAct

ALLE SPILLETIDSPUNKTER

Fredag d. 10 juni kl. 12.00 [UDSOLGT]
Fredag d. 10 juni kl. 18.00
Lørdag d. 11 juni kl. 14.00
Lørdag d. 11 juni kl. 18.00