Refleksioner over teater for unge, del 1

Hvad skal de unge bruge teatre til?

Af Lasse Frank, Administrativ leder på Teatret Zeppelin

Intens debat om teater for unge

Der er allerede sagt meget i debatten om ungdomsteater i kølvandet på Politikens interview med Jon Stephensen på forsiden af Politikens kultursektion 8. februar 2021. Mange i teaterbranchen har følt sig presset til tasterne over påstanden i interviewet om, at dansk teater på ingen måder har fokus på de unge som målgruppe. Facebook var rødglødende.

Det er rigtigt blevet nævnt af flere, at der bliver produceret ganske meget kvalitetsteater for unge og også med unge i Danmark. På Teatret Zeppelin har vi selv været en drivkraft ved også at inddrage nyuddannede skuespillere og skuespillerelever i auteur-processer omkring skabelsen af teater for børn og unge, senest med forestillingen Mælkebøttereglementet. Derfor kan jeg og nok andre i branchen blive bekymret for, om nogle politikere og beslutningstagere, som ikke er så godt inde i sagerne, ukritisk tager Jons ord på dette punkt for gode varer. For der ER fokus på unge som målgruppe i det danske teaterland. Eksemplerne væltede frem i kommentarsporene på den livlige debat.

Teater for unge børn kontra teater for unge voksne

Flere har i debatten nævnt April Festivalen – verdens største børneteaterfestival – og eksportsuccesen af dansk børneteater til øvrige dele af verden som argumenter for det omvendte af Jons pointe. Jon lader dog også til at skelne meget klart mellem børneteater og ungdomsteater. Og skelner sandsynligvis også mellem ungdomsteater for unge børn (ca. 11-16 år) og ungdomsteater for unge voksne (ca. 17-23 år). Og et sådant skel er vigtigt at have med, hvis vi skal have en konstruktiv debat om ungdomsteater. Hvorfor? Fordi købekraften, selvstændigheden og beslutningsgrundlaget er forskelligt i de nævnte målgrupper.

Nutidens unge er entreprenører på egen underholdning

En stor forskel på unge i dag og i min egen generation af børn/unge i midt-firserne til midt-halvfemserne er en art entreprenørskab på egen underholdning. Da jeg var ung, var underholdningsindustrien ofte præfabrikeret, færdigpakket og standardiseret. Der var ikke efterladt megen rum til egen fantasi. I dag er de unge i meget højere grad skabere af deres egne universer. Ikke mindst takket være YouTube, TikTok og Snapchat. De unge producerer egne film og udgiver dem på YouTube. Alt sammen uden voksen indblanding og blot med hjælp fra digitale værktøjer, der har gjort det nemt, men ellers er som relativt blanke stykker tegnepapir. I min generation producerede den kommercielle underholdningsindustri ungdommens helte. I dag er helt almindelige børn/unge pludselig blevet hinandens stjerner og idoler.

Tradition og institution kontra frihed og leg

Teatrene og andre klassiske institutioner kommer naturligt til at kæmpe hårdt for de unges opmærksomhed. For de unge er travlt optagede af egne kanaler og de universer, de selv skaber på, og som de selv er heltene i. Og hvor den voksne indblanding synes ekstremt (og for de unge belejligt) fraværende.

Hvis de unge opsøger institutioner, er det institutioner, hvor de kan fortsætte med at være heltene i egen virkelighed. Og her sakker teater ikke bagud. For skuespil nyder høj anerkendelse blandt mange unge. Det mærker vi på vores publikum, erhvervspraktikanter og følgere på de sociale medier.

En unik institution i dansk teaterliv som Eventyrteatret er lykkedes med en opskrift. Her lader man de unge fortsætte med at skabe selv på lige dele frie og bundne præmisser og introducerer dem samtidig subtilt til teaterbranchens traditionsbundne univers. Andre institutioner har ligeledes succes med lignende modeller.

Unge mennesker køber ikke ud af det blå en teaterbillet

Unge mennesker bliver ikke ud af det blå teaterforbrugere. De skal primes tidligt enten via den fænomenale børneteaterscene, som Danmark er verdenskendt for. Og/eller ved at stifte bekendtskab med skuespillets magi. F.eks. ved på egen hånd at gøre drama til en leg med de digitale hjælpemidler, der gør det ekstrasjovt for de digitale indfødte.

Jo, man kan godt lykkes med ret direkte at ramme de unges forbrugsmønster med en teaterforestilling. Som da Aveny-T opsatte trilogien SKAM. Man skal bare heller ikke glemme, at SKAM allerede var et heftigt populært og etableret brand i sig selv takket være den originale tv-serie, som opnåede kultstatus.

De unge er mest optagede af de fællesskaber, de allerede er en del af

De unge kan bruge teatret, hvis det bekræfter dem i eget identitetsprojekt, der er en uundgåelig del af den fase i livet. Her har den danske scenekunstbranche godt styr på temaer og form. Der produceres mesterligt ungdomsteater i det danske land – en del af det når også forbi Teatret Zeppelins gæstespilsscene. Den egentlige udfordring for teatrene er måske nærmere at blive et tilgængeligt alternativ til de unges hypertilgængelige egne og selvskabte, autonome universer.

.
.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores nyoprettede artikelside med indlæg af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg om teater, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler