Zeppelin logo

Praktisk info

Her kan du finde svar på eventuelle spørgsmål, du måtte have i forbindelse med dit besøg på Teatret Zeppelin. Ring endelig til os, hvis du ikke finder det, du søger (tlf. 33220478).

Skoler og institutioner har vi samlet særlig information til på zeppelin.dk/skoler/praktisk-info

FIND VEJ

Teatret Zeppelin ligger på Valdemarsgade 15 i en sidegade til Vesterbrogade. Se på kort.

PARKERING

Det kan være svært at finde P-pladser i København, så vi opfordrer alle gæster i bil til at være på Vesterbro i god tid for at finde en P-plads.
Der skal betales parkeringsafgift i området omkring Zeppelin. Taksterne er 11 kr./time i tidsrummet 8.00-23.00 og 3 kr./time om natten.
Nærmeste P-hus er Matthæusgade 46A, som har åbent alle dage 6:00-22:00.

OFFENTLIG TRANSPORT

Der er gode forbindelser til teatret med både bus, metro og tog. København H og Enghave st. (m.fl.) ligger i gåafstand fra teatret. Bus 1A, 7A, 10, 23 og 71 har stoppesteder tæt på teatret.

Det tager ca. et kvarter at gå fra Københavns Hovedbanegård og hen til teatret (se gårute på kort her). Gåturen fra den nye metro ved Enghave Plads tager knap ti minutter (se gårute her).

Nærmeste busstoppesteder:
Bus 10: Enghavevej
Bus 71: Kingosgade
Bus 1A og 23: Enghave st.
Bus 7A: Værnedamsvej

FORBERED DIT BARN

Det kan være en stor og måske overvældende oplevelse at være i teatret. Derfor er det vigtigt at forberede dit barn godt inden besøget. Læs hvordan her.

ALDERSGRÆNSER
Aldersgrænsen på de enkelte forestillinger bedes respekteres. Grænsen er sat af en velovervejet grund. Det handler først og fremmest om at sikre børn et godt møde med teatrets verden. Derudover handler det om at sikre de andre gæster i salen en god oplevelse samt skuespillerne rimelige arbejdsvilkår uden for mange forstyrrelser.

I TEATRET MED SMÅ BØRN
Vi har desværre ikke pusleplads på teatret. Vi har to WC’er med hver to toiletbåse.

ANKOMST OG DØRÅBNING

Teatret åbner 1 time før forestillingens start i weekender og en halv time før på hverdage. Når du ankommer, henvender du dig ved skranken i forhallen, hvor du også kan købe billet, hvis du ikke allerede har købt. Du kan opbevare dit overtøj i gaderoben på 1. sal (garderoben er under opsyn, men opbevaring er på eget ansvar).

Dørene ind til selve teatersalen vil typisk først blive åbnet nogle få minutter inden forestillingens angivne starttidspunkt. Personalet kommer og åbner dørene op, når det er tilladt at gå ind i salen. Der er adgang til salen fra 1. sal ved garderoben og på 2. sal ved balkonen.

Indtil dørene ind til teatersalen åbner, kan man vente i teatrets café på 3. sal, i trappeopgangen eller til venstre for garderoben. Vi giver alle besked, når dørene ind til salen er blevet åbnet.

SPILLETIDER

Forestillingerne starter præcis på det angivne tidspunkt. Kom i god tid og senest 15 minutter før forestillingens start. Når forestillingen er begyndt, er der ikke adgang til salen. Mere info herom.

KAFÉEN

Teatret Zeppelins café hedder Kaféen. Den ligger på 3. sal øverst oppe i vores charmerende teaterhus. Vi har et udvalg af sodavand, kakao, te og kaffe samt øl og vin. Trænger du til noget sødt, sælger vi både slik og chokolade. Du kan betale med kontanter og Mobilepay i Kaféen (ingen dankort).
Man må ikke medbringe mad/drikke/slik/snacks i teatersalen.

BILLETTER

Du kan købe billetter på fire forskellige måder:

– Online på vores hjemmeside
Klik på KØB BILLET under den ønskede forestilling, og du vil blive ekspederet videre til teaterbilletter.dk, hvorfra købet kan foretages sikkert og fortroligt med betalingskort.

– På telefon 33220478 på hverdage ml. kl. 9:00-15:00.
NB! Det er ikke muligt at bestille via telefonsvaren.

– På mail ved at skrive til billet@zeppelin.dk
Angiv hvilken forestilling, det drejer sig om, antal billetter og ønsket tidspunkt.
Spilletider for alle forestillinger kan søges frem på teaterbilletter.dk

– Ved billetskranken på teatret inden forestillingen.
NB! Med forbehold for, at der kan være udsolgt.
På teatret kan du betale kontant eller med Mobilepay.
Husk at teatret åbner en time før start i weekender og 30 min. før på hverdage.

Se guide til online billetkøb her.

Læs mere om priser og rabatter her.

Teater-billetter-scenit-logo

OMBYTNING AF BILLETTER
Det er muligt at ombytte billetter (med forbehold for udsolgte forestillinger).
Teatret Zeppelin opkræver et gebyr på 100 kr., hvis der ønskes ændringer i bestillinger, efter fakturaen er fremsendt (dvs. inden for tre uger før bestilt forestillingsdato).

Husk at teaterbilletter ligesom koncertbilletter ikke er omfattet af fortrydelsesret. Et køb af billetter er i udgangspunktet bindende.

GAVEKORT
Vi udsteder gavekort både til vores egne forestillinger og til gæstespil.
Ring til vores billetkontor på tlf. 3322 0478, eller skriv til billet@zeppelin.dk, så fikser vi et gavekort til dig.

FORHOLD I SALEN

Alle pladser i salen er unummererede.

Vi har ingen elevator, men hjælper gerne mindre børn i kørestole op i salen. Større børn og voksne skal have handicaphjælper med. Ring i forvejen for nærmere aftale om det praktiske.

Mad og drikkevarer må ikke medbringes i salen.

Fotografering og videooptagelse under forestillingen er ikke tilladt.

Husk at slukke mobilen og andet udstyr med lyd.

Der kan anvendes stroboskoplys og kunstig røg/ild i forestillingerne. Ring for info om den specifikke forestilling.

Læs mere om vores teatersal her.

.

Vi glæder os meget til at tage imod jer!