Zeppelin logo

Oplæg, omvisning og Q&A

Er du lektor på lærerseminariet, professionshøjskole, universitetsstudie e.l.? Overvej et oplæg efter en af Teatret Zeppelins forestillinger. Vi kan skræddersy et gratis oplæg med Q&A, der er relevante for netop jer: om det at skabe et kunstnerisk produkt fra bunden, om det at drive et lille storbyteater eller noget helt tredje.

Til det voksne publikum

Efter en forestillingen laver vi efter aftale gerne et kort oplæg og/eller en Q&A (spørgerunde). Det kan vi gøre, så det er relevant for netop jeres uddannelse. En relevant fagperson vil stå for oplægget og at besvare spørgsmål. I mindre grupper kan en rundvisning på teatret også komme på tale.

Oplæg osv. af kortere varighed (op til en halv time) kan vi tilbyde gratis efter aftale, såfremt teatret og den relevante fagperson kan afse tiden hertil. Ring, eller skriv til os for at forhøre jer om muligheden.

For alle: Snak med skuespillerne

Skuespillerne kommer altid frem efter hver forestilling. I et rimeligt tidsrum kommer de rundt og besvarer spørgsmål og indleder til en snak omkring det at være skuespiller, historiens tematikker mv.
Mødet mellem publikum og skuespillere er en vigtig del af oplevelsen ved et besøg på Teatret Zeppelin. Til en af teatret egenproducerede forestillinger er der garanti for møde med skuespillerne. For det sætter gang i publikums tolkning straks efter klapsalverne. Og det er med til at bringe en øget nærhed mellem kunstnere og iagttagere i spil.

For skoler og institutioner

Efter aftale kan vi også tilbyde oplæg og rundvisninger. Det foregår i mindre grupper og efter forudgående aftale. Vi minder om, at det altid er muligt at møde skuespillerne efter en Teatret Zeppelin-forestilling. Vi minder også om, at der til Zeppelin-forestillinger altid er udviklet omfattende, gratis undervisningsmateriale. Heri er der opgaver inden for forskellige fag, der passer til de gældende trin- og fagmål. Læs mere her.

Kontakt os

I er altid velkomne til at forhøre jer om mulighederne for netop det, I har i tankerne. Skriv til os på e-mail billet@zeppelin.dk eller ring på tlf. 33220478.