Zeppelin logo

Vores teatersal

Teatersal i hjertet af Vesterbro

Teatret Zeppelin er et tre etagers teaterhus med alt et moderne teater har brug for. Vores charmerende teatersal og/eller husets unikke café kan danne rammen om dit næste arrangement

.

Den store teatersal med plads til 170 publikummer

Teatret Zeppelins stemningsfulde, moderne teatersal danner rammen om vores egne forestillinger, men også gæstespil inden for mange genrer og andre arrangementer. Teatret Zeppelin er det perfekte venue til fortrinsvis teater- og danseforestillinger, koncerter og kurser, men også særarrangementer, foredrag, seminarer osv.

Guide til salen: klik her for det fulde overblik.
Flugtvejsplan for salen: klik her
Billeder af hele huset: klik her

TEATERSAL: FAKTA OG FACILITETER

Vores teatersal måler 20,6 x 9,3 meter. Scenegulvet er cirka 9×9 meter. Bag bagtæppet er der en forhøjet fast scene. Publikumsopbygningen har 170 siddepladser.
Højden i salen er ca. 4,2 meter, og der er mulighed for at hænge lys og andet teknik i den moderne rig. Salen kan mørklægges totalt. Se salstegning her.

Skuespillerfaciliteter
Der er en mindre skuespillergarderobe med seks pladser lige ved salen samt en større skuespillergarderobe med syv pladser over salen med egen adgang til scenen via bagtrappe. Derudover har Teatret Zeppelin badefaciliteter til skuespillere og vaskerum.

Teknik, lys og lyd
Teatret råder over moderne, professionelt udstyr til lys, lyd og diverse special effects. Teatret Zeppelin har ikke tilknyttet fast tekniker, men kan ved forespørgsel hyre freelance-tekniker eller hands ind.

Publikumsområde og foyer
Zeppelin har en foyer med tilhørene café (med navnet Kaféen), der typisk er åben ifm. forestillinger. Teatrets café er lukket under skoleforestillinger. Foyeren bruges efter aftale til mindre arrangementer, fx før/efter en forestilling eller til afvikling af seminarer/kurser e.l.

Personale
Teatret Zeppelins personale står bl.a. for ind- og udluk af gæster, billettering, betjening i Kaféen, renhold af publikumsarealer m.m.

OPLEV TEATRET ZEPPELIN

Kom, og se en forestilling hos os, og oplev vores unikke omgivelser. Du er også altid velkommen til at ringe til os og lave en aftale om at komme forbi og se vores venue og teatersal i Valdemarsgade. Vi bor centralt på Vesterbro tæt på offentlig transport.


KONTAKT

Administrativ leder
Lasse Frank
Tlf. 3322 0478
lasse@zeppelin.dk


Notice: ob_end_flush(): failed to send buffer of zlib output compression (0) in /home/zeppel/public_html/wp-includes/functions.php on line 4757