Zeppelin logo

24. april 2024

Sæson 2024-25

Den nye sæsons repertoire er offentliggjort.

Vi løfter nu sløret for programmet i 2024/25

Billetsalget til den kommende sæson er netop fløjtet i gang. Herunder kan du se Teatret Zeppelins repertoire for 2024-25.

Snart kan du også se vores flotte trykte brochure i en online version her på siden.

For billetkøb og mere info om forestillingerne: klik på et forestillingsbillede herunder.

Husk også, at vi har en masse spændende arrangementer i løbet af sæsonen.
Få det fulde overblik over alle vores tilbud og aktiviteter her.

Kom og besøg Teatret Zeppelin i hjertet af Vesterbro
– den oplagte klasseudflugt eller to do i familien

.

Gode grunde til at besøge Teatret Zeppelin

NOGLE AF DE MANGE FORDELE…

– Bus, tog og metro så godt som lige til døren
– Laveste pris for skoler og institutioner
– Gratis undervisningsmateriale til teatrets egne forestillinger
– Over 30 års erfaring med anmelderrost teater for børn/unge
– Et levende alternativ til skærmbrug; styrker empati og fantasi
– Mød skuespillerne efter teatrets egne forestillinger

.

Teatret Zeppelins repertoire i sæson 2024/25

Syv forskellige forestillinger på programmet – for børn, unge og voksne. Se aldersgruppe under titlerne. Vi har i løbet af sæsonen desuden flere events og særarrangementer. Følg med i alt, der sker i huset, på siden her.

Teatret Zeppelins egenproducerede forestillinger

.

MIO, MIN MIO

19. OKT. – 7. DEC. 2024
Fra 7 år

Teatret Zeppelins anmelderroste opsætning af Astrid Lindgrens elskede roman er tilbage! Kom tæt på det dragende skuespil, de levende dukker, det magiske lydunivers og det funklende lysdesign. Drengen Bo rejser til Landet i det fjerne, hvor han som prins Mio skal bekæmpe den onde Ridder Kato… (læs mere)


ROD

1. MAR. – 28. MAR. 2025
Fra 7 år

Fra mismod til drengsmod i en forvildet verden. En helt nyskrevet forestilling med verdenspremiere i 2025. Forestillingen er en udviklingsrejse om at stå på egne ben og finde sine vinger. Om tre børn, en hule, og en verden af umuligheder for dem, der vil elskes, men som er svære at holde af… (læs mere)

.

Gæstespil på Teatret Zeppelin

.

VINDEN I PILETRÆERNE

31. AUG. – 8. SEP. 2024
Fra 5 år
Gæstespil af Teater Next

Nomineret som ÅRETS BEDSTE BØRNE/FAMILIEFORESTILLING 2022 af CPH Culture, og nu kommer den ambitiøse saga til Teatret Zeppelin. Mød de velkendte karakterer Muldvarp, Grævling og Tudse m.fl. i en visuel smuk forestilling med en stærk fortælling om, hvad et fællesskab indebærer… (læs mere)


PETER KANIN

8. APR. – 13. APR. 2025
Fra 2-5 år
Gæstespil af Teater Next

Glæd dig til en hjertevarm og eventyrlig forestilling i Beatrix Potter’s betagende univers. Teater Next’s fantasifulde teateropsætning af ”Peter Kanin” vil være en musikalsk og visuel magisk forestilling for børn fra 2 år fyldt med masser af sødme, sjove figurer og naturskøn idyl… (læs mere


DATA DATA

27. APR. – 4. MAJ 2025
Fra 6 år
Gæstespil af Teater Fantast

“Et brag af en forestilling, der går op i en højere original og meget seværdig enhed”, skrev Teateravisen om den musikalske, informative og underholdende forestilling for alle om computerens historie. Den er overalt, og om du vil det eller ej, er du faktisk super afhængig af den; COMPUTEREN… (læs mere)


FREESTYLE SENSATION

6. MAJ – 10. MAJ 2025
Fra 6 år
Gæstespil af Freestyle Phanatix

En indføring i hiphoppens udtryksformer via gadekulturens dragende charme og imponerende moves. Oplev de store talenter vælte salen i et brag af en forestilling, der giver selv publikum sved på panden. Peace, Unity, Love & Having Fun er hiphops budskab. Se det formidlet igennem dans, beats og ekspertise… (læs mere)


AFGANGSFORESTILLING 2025

1. JUN. – 5. JUN. 2025
For voksne
Gæstespil af Copenhagen Acting School

Den danske skuespillerskole på Vesterbro ‘Copenhagen Acting School’ afvikler traditionen tro 3. årselevernes afgangsforestilling på Teatret Zeppelin under teaterfestivalen Cph Stage i maj-juni. Kom og oplev de nyudklækkede danske skuespillere! OBS. dato med forbehold for ændringer… (læs mere)


ANDRE TING PÅ PROGRAMMET

Vi opdaterer løbende vores event- og workshop-program, men her er lidt om, hvad vi indtil videre åbner dørene for jer til i sæson 2024/25.

LOPPEMARKED PÅ TEATRET ZEPPELIN

Hvornår: 14. august 2024

Er du på udkig efter unikke skatte, der kan få dit hjem til at skinne eller trænger hjemmekontoret til en opfrisker? Så må du ikke gå glip af vores spændende loppemarked hos Teatret Zeppelin! Vi har samlet en skattekiste af skønne fund, lige fra møbler, kontorartikler, køkkenredskaber, rekvisitter, kostumer, nips og meget mere… (læs mere)

.

HAUT: TÆT PÅ DEN KUNSTNERISKE PROCES

Billedet på denne knap er fra et af HAUT's forløb på Teatret Zeppelin kaldet "En mutants berøring". Knappen fører til mere viden om HAUT's mange forløb på Teatret Zeppelin med scenekunstneriske eksperimenter

Næste gang: 10.-15. september 2024

Kom og oplev værker i proces, når HAUT gæster Teatret Zeppelin med deres residensformat IN PROCESS, IN SEED og IN PRODUCTION. Konceptet er, at frie scenekunstnere benytter Teatret Zeppelins sal til at afsøge, udforske og eksperimentere med scenekunstens muligheder og virkemidler. Hvert forløb varer 1-2 uger og afrundes med en åben arbejdsvisning og feedbacksamtale… (læs mere)

.

Ny workshop i 2025

Sideløbende og i parløb med udviklingen af Teatret Zeppelins nye forestilling ROD er vi i færd med at udvikle en ny workshop for skoler. Den bliver klar i 2024/25 og temaet kredser om begrebet ‘hjem’. Workshoppen offentliggøres på vores workshop-side ZepZone, når den er klar.


Rettelse

Vi har i Teaterbilletter.dk’s Teaterkatalog 2024/25 annonceret gæstespillet GASLIGHTING af Hvid Støj Sceneproduktion. Dén forestilling har vi desværre måttet udskyde til en kommende sæson. Vi beklager!

.


Følg os på de sociale medier for nyheder, tilbud og indblik bagom og på scenen
Facebook – @TeatretZeppelin
Instagram – @TeatretZeppelin
TikTok – @TeatretZeppelin
YouTube – Teatret Zeppelin
LinkedIn – Teatret Zeppelin

15. april 2024

Drømmer du om at blive skuespiller?

af Melissa Keller Kristensen, teatermedarbejder på Teatret Zeppelin

Går du med en drøm om at blive skuespiller, men ved du ikke, hvordan du skal komme i gang? Denne artikel giver dig nogle gode tips til, hvad du kan gøre for at komme et skridt tættere på din drøm – for hvordan bliver man egentlig skuespiller?

Målgruppe: børn og unge med skuespillerdrømme

Det kan være svært at blive skuespiller. Og man kan have rigtig mange spørgsmål til, hvor man skal starte, og hvordan man gør. Der er ikke én vej til at blive skuespiller. Man kan faktisk gøre det på rigtig mange forskellige måder. Man kan for eksempel søge ind på uddannelsen for skuespil på Den Danske Scenekunstskole. Det er den eneste statslige uddannelsesinstitution, hvor du kan arbejde praktisk med scenekunst. Der findes også rigtig mange skuespilskoler i Danmark og udlandet, hvor man kan søge om optagelse. Her kræver det dog, at man selv betaler for uddannelsen. Derudover er det også muligt at blive skuespiller uden at gå på en skole. Det kan være, man er heldig og lander en rolle i en teaterforestilling eller en film. Hvis man så først har en fod indenfor døren, så er det ofte nemmere at lande den næste rolle.

Mist ikke modet

Hvis du virkelig drømmer om at blive skuespiller, så handler det i bund og grund om ikke at give op. Det kan være en lang vej, og man skal oftest igennem 100 nej’er, før man får et ja. Det kan være hårdt, men du må ikke miste modet af den grund. Og så er det måske slet ikke så svært at komme i gang, som du går og tror.

Vær undersøgende

At være skuespiller handler meget om kropslige udtryk og at du kan sætte sig ind i en rolle og væremåde, der er anderledes end din egen. Du kan derfor med fordel betragte folk på gaden, så du får et indblik i, hvordan andre mennesker bevæger sig og taler med hinanden. Det handler om at suge så mange indtryk som muligt til dig, så du er i stand til at spille hvilken som helst karakter.

Der findes også rigtig mange gode bøger, som kan lære dig om skuespilteknikker og gode råd til auditions. Det kan være en god start for dig, hvis du ikke ved noget om skuespil. Bøgerne kan give dig et indblik i den professionelle skuespil-verden. Det kan give dig en bedre idé om, hvad skuespil indebærer.

Du kan også søge på YouTube efter gode råd til skuespilteknikker, som du kan prøve af derhjemme. Du kan finde rigtig mange forskellige monologer og dialoger fra teaterstykker på biblioteket, som du kan bruge, når du øver. Det er altid en god idé at vælge en karakter og en situation, som siger dig noget, og som du synes er spændende at arbejde med. Så kan du prøve at spille scenen på flere forskellige måder for at se, hvordan du synes den fungerer bedst – leg med det!

Vær opsøgende

Mange tror, at skuespil er et naturtalent. I realiteten er det faktisk en evne man kan træne, ligesom man kan øve sig i at spille fodbold eller tegne. Jo mere man øver sig, desto bedre bliver man. Det er derfor vigtigt at vedligeholde sit skuespil, hvilket man med fordel kan gøre ved at melde sig til et dramahold. Man kan finde skuespilkurser, som man skal betale for, hvor man bliver undervist af dygtige folk indenfor branchen. Men man kan også vælge at gå til amatørteater. Der findes rigtig mange amatørteatre i København, hvilket er en virkelig god mulighed for at få øvet sit skuespil og prøvet det af. Der er som oftest ikke særlig store forventninger til erfaringsniveauet, hvilket kan lette presset, hvis du er helt ny indenfor skuespil.

Hvis du gerne vil prøve skuespil af uden at betale for det, så tilbyder mange af de privatejede skuespilskoler faktisk en gratis prøvetime. For eksempel tilbyder Copenhagen Acting School en gratis masterclass flere gange om året, hvor du kan prøve kræfter med blandt andet stagefight, stemmetræning og meisner-teknik. Derudover tilbyder vi også selv workshops, som vi kalder for ZepZone. I ZepZone laver vi dramapædagogisk arbejde, der rykker positivt ved grænser, spreder glæde og engagement, uanset alder, og skaber et inspirerende med- og modspil til den gængse undervisning i skolen. Læs mere her.

Snak med andre

Det kan være, at nogle af dine venner også går med en drøm om at blive skuespiller? Så kan det være en god idé at snakke sammen med dem. I kan måske hjælpe hinanden ved at give gode råd og dele erfaringer. Det kan også være, at dine forældre eller dine venner kender nogle skuespillere, som du kan få lov at snakke med. De kan fortælle dig om, hvordan man bliver skuespiller, og hvad de selv gjorde.

Men vigtigst af alt, så husk at skuespil handler om leg og kreativitet – hold fast i din fantasi og dit indre legebarn!

Opsamling og andre ting du kan gøre

– Betragt andre mennesker, iagttag dine omgivelser med nysgerrighed
– Leg med det; prøv f.eks. at fremkalde en anden følelse i dig selv, end den du har lige nu
– Opsøg muligheder; gå til drama, spil med i skolekomedien, gå til castings
– Find tips til karriereveje og inspiration til øvelser fra profiler på YouTube, TikTok e.l.
– Øv dig. Skuespilteknik kan trænes og forfines, fuldstændig ligesom fodboldspil m.m.
– Skriv dig op i statistdatabaser – se f.eks. DASK, Statist.dk og Onlinecasting.dk
– Udforsk din kreativitet; leg, syng, dans, tegn, fortæl historier, byg, spil musik osv.
– Se teater, film og serier; kig på andres skuespil som var du en videnskabsmand
– Snak med venner med samme drømme og/eller andre med skuespilerfaringer

.


Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

6. marts 2024

Teatret Zeppelin er sikret støtte i fire år mere i perioden 2025-28

.

I forbindelse med det nylige valg af teatre til den såkaldte Lille Storbyteaterordning i Københavns Kommune blev Teatret Zeppelin ikke tildelt støtte fra denne pulje, men fra en særordning. Det har sikret teatrets overlevelse ved en historisk håndsrækning fra kommunen. Teatrets ledelse forklarer.

20 teatre lagde i efteråret billet ind på at blive Lille Storbyteater i København. 11 af de ansøgende blev optaget i ordningen. Teatret Zeppelin har siden ordningen blev oprettet i 1997 været Lille Storbyteater, men er i 2025-28 ikke længere en del af denne ordning. Det betyder dog ikke, at teatret har mistet støtte. Tværtimod, fristes man til at sige.

Hvorfor ikke længere Lille Storbyteater?

Højt oppe i loftet over fortrappen på teatret hænger dukken Druzhok - et rensdyr med lysende øjne, der var en del af forestillingen Snedronningen i 2011. I dag fungerer Druzhok som maskot og hænger foran plakaterne fra de seneste 30 års mange forestillinger på Teatret Zeppelin.
Maskotten Druzhok foran væggen med plakater fra de seneste 30 års forestillinger på Teatret Zeppelin

Der er tale om en teknisk manøvre. Det er nemlig et ufravigeligt krav, at for at blive egnsteater eller Lille Storbyteater i Danmark, må maksimalt 15 % af ens tilskud gå til at dække husleje. Og her er Teatret Zeppelin under pres og ligger aktuelt i forhandlinger med udlejer. Forhandlinger, der ikke har kunnet afsluttes inden valget af teatre i 2025-28. Administrativ leder Lasse Frank forklarer: ”Vi har ikke haft anden mulighed end at spille ’højt spil’ og sige til kommunen, at hvis de ville have os som en del af det københavnske teaterudbud, ville de være nødt til at tildele os vores ansøgte beløb, der er 50 % højere end det, vi får nu. Historisk set sker der dog ikke store revolutioner i fordelingen af midler mellem de valgte teatre. Så vi var forberedte på, at det kunne betyde et exit fra ordningen denne gang. Men kommunen føler sig ikke færdige med Teatret Zeppelin, hvilket vi naturligvis er enormt taknemmelige for.”

Københavns Kommune tildeler til Teatret Zeppelin i 2025-28 tre millioner kroner årligt ‘af egen lomme’ uden det statsbidrag, som kommunen får til de udpegede små storbyteatre. Set rent med kommunens øjne går Teatret Zeppelin således markant frem i støtte. Kommunens andel af teatrets tilskud i 2021-24 udgør ”kun” kr. 1.890.000 (mens statens andel udgør kr. 1.010.000). Københavns Kommune vælger altså at give Teatret Zeppelin hele kr. 1.110.000 mere pr. år i 2025-28. ”Det er svært at se det som andet end en kæmpe håndsrækning og et meget anerkendende skulderklap”, fortæller Lasse Frank.

Forhandlingerne med udlejer forventes afsluttet i slutningen af 2024

Der arbejdes på højtryk på en løsning mellem Teatret Zeppelin og teatres udlejer. Når denne er afsluttet, er forventningen, at Teatret Zeppelin igen vil kunne overholde 15 %-reglen. ”Det kunne ikke nås inden Lille Storbyteater-ansøgningsfristen, men vi vil have alt afsluttet til at kunne søge ind i ordningen igen næste gang, dvs. 2029-32”, fortæller Lasse Frank.

Arbejdet indebærer muligvis blandt andet en decimering af teatrets kvadratmeter, som i værste fald kan gives tilbage til udlejer. ”Teatret Zeppelin har en meget stor bygning til rådighed, men meget har også ændret sig de seneste år, og presset kan vi strengt taget sandsynligvis godt klare os med færre kvadratmeter. Derfor indebærer manøvren måske en sammenlægning af lokaler og nyindretning af teatret. I alle tilfælde vil vores dejlige teatersal dog være helt uberørt af eventuelle indgreb”, fortsætter Lasse Frank.

Forandringer der ikke vil kunne mærkes udefra

Fra Teatret Zeppelins seneste forestilling: TOVE (co-produktion med Teatret Masken, sæson 2023/24)

De kommende forandringer på teatret vil ikke være noget, publikum kommer til at mærke. Administrationen flyttes muligvis blot til et andet sted i bygningen, og nogle rum i backstage-afdelingen af teatret vil i så fald blive redesignet. Kunstnerisk leder Mie Brandt forklarer: ”Den kunstneriske profil og det høje fokus på at skabe vedkommende og udfordrende scenekunst for børn og unge vil være det samme. Nogle af os sætter os sikkert bare på nogle andre pladser i nogle nye rum, end vi plejer, når vi møder ind på kontoret”. Administrativ leder Lasse Frank supplerer: ”Vi har arbejdet konstruktivt med tanker om en mulig husomlægning i god dialog internt. Der er også fordele ved at rykke tættere sammen i huset i vores daglige samarbejde”, fortæller Lasse Frank, som dog understreger, at intet er afgjort endnu og alt afhænger af de konkrete forhandlinger.

Andre ting vil heller ikke komme til at ændre sig: ”Vi fortsætter det tætte samarbejde med teatrene i Lille Storbyteaterordningen og med de frie trupper, der udgør mange af vores gæstespil. Og vi fortsætter naturligvis som medlem af brancheorganisationen Dansk Teater,” fortæller Lasse Frank.

Om ikke ledelsen er nervøse ved at stå uden for ordningen svarer Lasse Frank: “Det vil nok altid føles mest trygt at være en del af noget etableret og velkendt. Og vi kan strengt taget ikke vide med sikkerhed, om vi er mere udsat på sigt. Målet er da også at komme ind i ordningen igen. Men vi må også forholde os til fakta, som er, at Københavns Kommune ekstraordinært finder i alt 12 millioner kroner til Teatret Zeppelin i en tid, hvor kommunen er blevet pålagt at spare på kulturbudgetterne. Så må man jo konstatere, at det i hvert fald ikke er Teatret Zeppelin, der spares væk.”

Bygninger er dyre i København

Vue i frøperspektiv ude foran teatrets hovedindgang. På en rød løber fra gaden hen imod indgangen er der placeret et par guldsko med blomstrende lavendler i.

Da Teatret Zeppelin i skrivende stund råder over mere end 50 % af den bygning, som teatret lejer, så udløser det den særlige kommuneskat, som kaldes erhvervsdækningsafgift. Dækningsafgiften er afhængig af ejendomsvurderingen, og her er udlejer netop blevet oplyst, at værdien af deres ejendom med et trylleslag er vurderet til at være 10 gange højere end hidtil. Og det medfører en kraftig stigning i dækningsafgiften. Dén regning lander – foruden det øgede huslejekrav fra udlejer – på Teatret Zeppelins bord. De nye ejendomsvurderinger sætter mange ejere og lejere under pres i København, herunder altså også Teatret Zeppelin.

”København er en af de dyreste hovedstæder i verden. Leje- og huspriser er vidt forskellige rundt om i landet. Derfor er 15 %-reglen også et større pres for os i København, mens de andre steder i landet ingen problemer har med at overholde reglen,” udtaler Lasse Frank.

Fulde af taknemmelighed

Særstøtten til Teatret Zeppelin udenfor Lille Storbyteaterordningen er en redning af teatret. Hvad teatrets nye status betyder, må klarlægges i den kommende kontraktforhandling med kommunen, som ventes at ske senere på foråret. Teatrets bestyrelse, ledelse og ansatte er fortrøstningsfulde og klar til organisationens kommende forandringer, fortæller Lasse Frank: ”Vi er et rigtig godt sted nu takket være nogle gode, men ikke nødvendigvis nemme beslutninger over de seneste fem-seks år. Arbejdsmiljøet har aldrig været bedre, den kunstneriske kreativitet blomstrer og modtages med stor ros fra anmeldere og publikum, og så er vi dybt rørte over den motiverende støtte og opbakning, Københavns Kommune har vist os.”

.

————–

Du kan læse mere om valget af Små Storbyteatre 2025-28 i den officielle pressemeddelelse her.

15. januar 2024

Hvorfor udvikler vi undervisningsmateriale til vores teaterforestillinger?

Af Louise Borcher Petersen, teatersekretær og undervisningsmaterialeudvikler på Teatret Zeppelin og uddannet skolelærer

.

Teatret Zeppelin besøges hvert år af flere tusinde børn og unge, som får en scenekunstnerisk oplevelse af unik kvalitet – for nogles vedkommende deres allerførste møde med professionelt teater. Et godt og gennemtænkt undervisningsmateriale kan være med til at give teateroplevelsen yderligere værdi for de elever og lærere, der besøger teatret på en skoleudflugt.

På Teatret Zeppelin ser de besøgende opsætninger af forestillinger i fuld størrelse – det vil sige, at de oplever scenekunst med lys, lyd, scenografi og virkemidler som på de større scener, men med intimiteten bevaret. Vi laver forestillinger om det, som optager os allermest; at være et menneske i evig udvikling, om det svære, om det sjove og det magiske i tilværelsen. Vores forestillinger er for alle børn fra typisk 7 år+ og deres voksne – og dermed i særdeleshed skolepublikummet, som vi sætter en kæmpe ære i at give store og uforglemmelige oplevelser, der kan sætte gang i nye tanker og idéer hos dem.

Potentialet i selvrefleksion

For nogle af de her børn er det som nævnt første gang, de besøger et teater med lyslevende skuespillere på scenen, for andre er det en fast begivenhed at gå ind i en teatersal og se fortællinger opstå ud af stemmer, kroppe, lys, lyd og rekvisitter i ét fælles her-og-nu øjeblik.

En overvejende stor del af disse børn har ikke selv valgt den forestilling, de kommer for at opleve. Hermed ikke sagt, at de ikke er modtagelige for den scenekunstneriske oplevelse, tværtimod. De fleste børn og unge er opstemte, nysgerrige og forventningsfulde, når de ankommer. ”Nu sker der endelig noget!” – langt væk fra klasselokalet.

Deres lærer har lagt kræfter i at udvælge forestillingen, købe billetter og arrangere klasseturen. Hver lærer har sine egne kriterier for at vælge, hvilken forestilling, eleverne skal opleve. Måske passer forestillingens tema særligt godt ind i årsplanen, eller måske trænger klassen til at lave noget, der både styrker det sociale og det faglige?

Uanset hvilken begrundelse, der ligger bag, ser vi det på Teatret Zeppelin som en af vores fornemmeste opgaver at sørge for, at alle børn og unge på et eller andet tidspunkt under forestillingen har en følelse af at have mødt sig selv. Som i ”lige dér var jeg! Det var mig, hun talte til. Det har jeg også følt/savnet/erfaret/frygtet…”

Den vigtige selvrefleksion, som opstår i mødet, indeholder et kæmpe potentiale, som rækker langt ud over underholdningsværdien i en forestilling. Det er den selvrefleksion, som vi forsøger at understøtte med vores undervisningsmateriale. Vi mener kort sagt, at børnenes oplevelse af forestillingen er for vigtig til at undlade at åbne mere op for.

Fælles sprog om scenekunst men plads til individuelle oplevelser og udtryk

”Hvad hedder filmen, vi skal se?”, spørger børnene af og til, når vi møder dem i døren ved deres ankomst. Der er ingen tvivl om, at børns opmærksomhed i stor grad er rettet mod de digitale medier, og at børnene er fuldt ud fortrolige med disse mediers genrebegreber og virkemidler.

Med en teaterforestilling som medie forholder det sig anderledes. Det er ikke en forudsætning at kunne tale om scenekunst i de rigtige termer eller kende de forskellige dramagenrer, men det kan være en hjælp eller en øjenåbner, der kan kvalificere børnenes indlevelse, oplevelse og sansning.

I vores undervisningsmateriale giver vi altid en form for indsigt i selve tilblivelsen af forestillingen, og i materialet undersøger vi sammen med børnene de sceniske virkemidler og sceniske greb. Alt sammen så børnene får en indsigt i alt det, der ligger uden om den teaterforestilling, de ser på scenen. Herunder en viden om de professionelle kræfter, der har produceret og truffet en masse valg, så outputtet bliver lige præcis på ønskede måde. Og ikke mindst hvilken forskel og effekt, de forskellige sceniske virkemidler har. Det er praktisk at have et fælles sprog og en reference, der også kan bygges på til fremtidige erfaringer med teateroplevelser!

Den røde tråd i undervisningsmaterialet

Men helt centralt og som en rød tråd gennem undervisningsmaterialet står ønsket om at læringsaktiviteterne tager udgangspunkt i børnenes egne indtryk og sansning, som gennem kreative og skabende øvelser bliver til æstetiske udtryk og læring. Lidt forsigtigt kan man måske sige, at børnene arbejder med delkomponenter fra devising-metoden, som flere af Teatret Zeppelins værker, er skabt ud fra. Det kan fx være skuespillerne, der som et start-afsæt byder ind med et individuelt resonansrum, der indeholder tanker, billeder og følelser i forhold til en given forestillings tema, koncept eller idé, og ud fra det skaber man sammen forestillingen.

Et eksempel på en læringsaktivitet i undervisningsmaterialet er fremstillingen af vue boxes (se billederne herunder). Børnene laver en vue box, som fremstiller hjem og hjemfølelse for dem. De skal forsøge at tænke abstrakt, så de ikke bare kopierer en model af deres hus. I stedet skal de skabe et rum, der indeholder symboler og betydningsfulde elementer, der karakteriserer hjem og hjemfølelse for dem. Børnenes vue boxes er således visualiseringer af en følelse, idé eller stemning, som skabes gennem et kreativt arbejde. Børnene får en følelse af ejerskab og får hands-on erfaring med virkelige arbejdsmetoder fra teaterverdenen, mens de skaber deres egne små unikke produkter, der sætter gang i diskussion og refleksioner fra deres eget liv og erfaring.

Eksempler på vue boxes (beskrevet ovenfor). Klik på et billede for at forstørre det.

Drama som kropslig og involverende metode

At bringe børnenes kropslige læring i spil er oplagt. Undervisningsmaterialerne lægger op til varierede dramaøvelser, hvad end de bruges som en igangsættende aktivitet for at få skabt et trygt og tillidsfuldt læringsrum – eller de bruges som metode til at bearbejde børnenes oplevelser af forestillingen og dens temaer. Det handler om få børnene til at arbejde med kroppen og sanserne for at opnå en dybere forståelse af nogle af de menneskelige problematikker i værket, men i høj grad også opnå en forståelse af dem selv og andre. Af børnene kræver det mod, nysgerrighed og åbenhed over for hinanden.

Vi ved også, at dramaarbejdet kræver kendskab til børnene, gruppedynamikken og kulturen i klassen. Alt sammen noget, som læreren har fornemmelse for. Tilbage står ofte den tidsmæssige udfordring for lærerne, for dramaarbejde tager tid at facilitere; at finde roen, at finde formen og ikke mindst finde tid til at evaluere på øvelserne i klasserummet. Den udfordring forsøger vi at imødekomme ved at have tydelige mål, tidsangivelser og forklaringer for hver dramaøvelse i undervisningsmaterialet.

Vi er klar over, at dramaarbejde i klasserummet ikke altid går som forventet og kan være en udfordring. Men når det går allerbedst, giver det til gengæld børnene en helt unik mulighed for indlevelse, samarbejde, og måske en oplevelse af at have et socialt handlerum, der kan forandre én selv og andre.

Respons fra klasserummet – lad os endelig høre jeres erfaringer!

Hvis du har erfaringer med at anvende vores undervisningsmateriale i praksis eller har lyst til at dele nogle af børnenes værker, hører vi meget gerne fra dig! Det kan være til stor inspiration for andre lærere og os.

Husk at vi udover undervisningsmateriale til vores forestillinger også tilbyder målrettede workshops og dramaundervisning for alle målgrupper. Læs mere om det her.


.

Find Teatret Zeppelins undervisningsmateriale her. Du kan også finde link til det på den pågældende forestillings side på vores hjemmeside.

Seneste undervisningsmateriale (januar 2024) er til forestillingen TOVE – se det her.

——————–
Andre gode links
Forberedelser til at se teater med børn – info og tips
Kommende forestillinger på Teatret Zeppelin – vores aktuelle sæsonoversigt
Praktisk info for skoler – nyttige oplysninger ifm. skoleudflugt til Teatret Zeppelin
Teatertur.dk for skoler og institutioner – oversigt over skolerelevant teater i og og omkring KBH

17. november 2023

Er julen mon farlig for en mumitrold?

Foto: Lasse Frank / © Moomin Characters tm

Find flere billeder her

Om forestillingen Da julen kom til Mumidalen
1. genopsætning: 25. nov.-19. dec. 2023
(urpremiere: 26. nov. 2022)
Skole- og familieforestilling fra 4 år.

…………………

Teatret Zeppelin inviterer børn og voksne ind i Mumidalen til en dukkeforestilling fuld af lys og mørke, rå, nordisk natur og julens næstekærlige budskab. Mærk julefreden sænke sig i salen, og oplev mumierne vågne af deres vintersøvn til deres første møde med julen – hvad er julen dog for et væsen, siden den sådan kan gøre alle omkring så fortravlede og ængstelige? I en simpel men alligevel dybere fortælling sår forestillingen frø til gode samtaler mellem barn og voksen om traditioner, fællesskab, gavmildhed og frygten for det ukendte.

Forestillingen Da julen kom til Mumidalen spiller i 2023 fra den 25. november til den 19. december på Teatret Zeppelin på Vesterbro i København. Forestillingen er for alle fra 4 år og kan opleves i både hverdage og weekender.

I børnehøjde rejser forestillingen spørgsmål om julestress, traditioner og forventninger til, at alt skal være perfekt til jul. Samtidig belyser forestillingen, hvor skræmmende det kan være, når de trygge omgivelser forandrer sig, og folk opfører sig på en ny måde – men husker os også på, at hvis vi hjælper hinanden og er gavmilde, kan vi klare os i den nye verden og måske endda opleve, at den har noget dejligt at byde på.

Da julen kom – og forvandlede alt og alle

Da Hemulen under stort postyr vækker mumierne midt i deres lune vintersøvn, vågner de op til en forandret verden. Mumidalen er klædt i et tindrende hvidt lag sne – et naturfænomen, som mumierne aldrig før har oplevet. For mumierne er alt ukendt faretruende, og deres venner i dalen har ikke tid til at forklare, hvad der er på færde. De har nemlig for travlt med at blive parat til julen – men hvad er julen?! Det kan mumierne ikke regne ud, men den virker farlig, sådan som alle iler rundt for at gøre sig klar til den. Mumierne skynder sig at gøre som deres venner for ikke at vække julens vrede eller det, der er værre…

Mystik og genkendelse på én gang

Mumiuniverset præsenterer os for figurer med adfærdsmønstre, holdninger og personlighedstræk, som vi kan genkende fra os selv eller andre – også de tabubelagte eller mindre flatterende af slagsen. Dog er figurerne så arketypiske, at de ikke ligner mennesker. Mikset af mystik og genkendelse er kilde til nysgerrighed og nyt perspektiv på det velkendte – og kan inspirere både børn og voksne til at reflektere over måden, vi mennesker opfører os på overfor hinanden og håndterer livets prøvelser.

Nordisk kulturskat elsket af familier over hele verden

Tove Janssons unikke mumiunivers har vundet utallige børne- og voksenhjerter rundtomkring i verden. Med en særlig evne til at skildre persontyper, overvindelse af lurende katastrofer og overgang fra barn til voksen har Jansson fascineret familier i flere generationer. Hendes mumihistorier er oversat til mange sprog og bearbejdet i både tegnefilm og teaterstykker – og nu også i Teatret Zeppelins bud på årets juleforestilling, hvor dukkemager Maja Linde Christensens livagtige mumitrolde er hovedpersonerne.

Mindfulness i teaterform i en hektisk juletid

Teatret Zeppelins administrative leder Lasse Frank fortæller: ”Teatret Zeppelin lader i denne forestilling den nordiske natur og mystik træde i forgrunden ved hjælp af scenograf Johanne Eggerts snedækkede landskab på scenen. Lys, lyd og effekter har en bærende rolle i fortællingen via Michael Breiners lysdesign og Rasmus Månssons lyddesign, som skal fuldende stemningen. Vi har i udviklingen af forestillingen været meget inspireret af mindfulness og har taget den type zen-agtige ro med ind i teatersalen. Vores mål er at efterlade publikum en god historie rigere i en stemning af ro og julefred i en ellers ofte lidt hektisk tid.”

.

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

.

Læs anmeldelser af forestillingen, se program, og få mere viden om Teatret Zeppelins ‘Da julen kom til Mumidalen’ på siden her.

Ønsker du at skrive en anmeldelse eller omtale forestillingen i et medie, så kontakt adm. leder Lasse Frank for aftale om fribilletter – tlf. 22301964 eller lasse@zeppelin.dk

Annonce for Teatret Zeppelins forestilling Da julen kom til Mumidalen (foto og layout af Lasse Frank)
Klik på billedet herover for at se flere billeder af forestillingen.

FAKTA

Producent: Teatret Zeppelin

Spilleperiode: 25. november – 19. december 2023 | Sted: Teatret Zeppelin, Valdemarsgade 15, KBH V

Spilletider:
Tirsdage & onsdage kl. 10:00
Torsdage & fredage kl. 10:00 & 12:00
Lørdage & søndage kl. 11:00 & 13:00. Se oversigt her.

Billetter: tlf. 33220478 eller billet@zeppelin.dk eller www.teaterbilletter.dk

Varighed: 45 min. | Genre: Dukketeater for børn | Aldersgrænse: Fra 4 år

Forestillingen er støttet af: Sportgoodsfonden, A.P. Møller Fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Axel Muusfeldts Fond, Beckett Fonden, Konsul George Jorcks og hustru Emma Jorcks Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Rettigheder: Forestillingen er skabt med tilladelse fra North Agency & © Moomin Characters tm

Mere info: Kontakt Adm. leder Lasse Frank, tlf. 22301964 / lasse@zeppelin.dk

Foto: Lasse Frank, Oliver Söderlund Schack og Per Morten Abrahamsen. Se billederne her: www.zeppelin.dk/pressefoto-mumi2022

Fotokreditering: fotografens navn + denne linje skal akkompagnere fotos: © Moomin Characters tm

Mere info om forestillingen: se www.zeppelin.dk/forestilling/mumi

HOLDET BAG FORESTILLINGEN:

Medvirkende: Mie Brandt (og syv livagtige dukker) | Dramatiker: Mie Brandt | Instruktør: Mette Ovesen | Scenograf: Johanne Eggert | Dukkemager: Maja Linde Christensen | Dukkekonsulent: Rolf Søborg Hansen | Kostumier: Camilla Lind | Lyddesigner, komponist, afvikler og produktionsleder: Rasmus C. Månsson | Lysdesigner: Michael Breiner | Rekvisitører: Christine Scheel Kvint & Katja Neergaard | Byggeleder: Aston Kay | Bygger og tekniker: Oliver Söderlund Schack | Teatermaler: Katrine Bunton | Instruktørassistent og sufflør: Laura Walters  |  PR-ansvarlig: Lasse Frank

OPDATERET KREDITERING TIL GENOPSÆTNINGEN I 2023
Oprindelige instruktør Mette Ovesen dubleres af instruktør Vibeke Wrede.
Produktionsledertjansen er overtaget af Laura Sylvester Walters.
Byggeholdet er udvidet med Jonas Borgensgaard og Krown Krew.

(…) se fuld krediteringsliste nederst på siden her

10. maj 2023

Er Onkel Reje farlig for børn?

af Lasse Frank, adm. leder på Teatret Zeppelin

.

En mediestorm har rejst sig omkring DR TV’s populære børnefigur Onkel Reje. Han er blevet meldt til politiet af en håndfuld personer, der anser ham for farlig for børn. DR har modreageret med politianmeldelse af en håndfuld personer for chikane og dødstrusler rettet mod manden bag Onkel Reje, Mads Geertsen. Pædagogikfaglige nuancer savnes i ”debatten”, som pt. raser med orkanstyrke.

Onkel Reje har i en årrække været en af de helt centrale figurer i DR Ramasjangs børneunivers, hvor han sammen med andre populære figurer som Hr. Skæg og Motor Mille henvender sig til børn. Onkel Reje er den politisk ukorrekte onkel, som ofte gør alt det, som børn godt ved, at man ikke skal gøre – og derfor er han skæg for børn. Det er en simpel, men virksom formular – som i DR’s ”omvendt dag”-sang, hvor det sjove for børn er, at alting vendes på hovedet og gøres forkert.

Hvad går beskyldningerne ud på?

Beskyldningerne rettet mod Onkel Reje handler om noget så gravalvorligt og dybt kriminelt som pædofili og grooming af børn. Og så en lidt mere diffus anklage om satanisme. Hvad den del helt indebærer, og hvad det vil sige at være satanist i dagens Danmark,  er mere uklart, men det underforstås, at satanisme er noget grufuldt ondt.

Det skal her pointeres, at ingen af anklagerne mod Onkel Reje er underbygget med hverken beviser eller fagligt funderet bekymring.

De anklagendes underliggende budskab er ikke desto mindre, at rigets børn skal beskyttes mod Onkel Reje.

Der er gode intentioner bag anklagerne mod Onkel Reje… for det meste

Mange i kommentarspor på de sociale medier lader til at være oprigtigt interesserede i at få en saglig debat om, hvorvidt Onkel Reje bør eksistere som børnefigur eller ej. Det udspringer af en reel bekymring for, om der mon kan være noget om snakken – er Onkel Reje skadelig for børn? For ingen almindelige mennesker er jo interesserede i at skade børn. Men lægger man ud i en tone fuld af foragt og had, så bliver man i kommentarsporene også mødt med foragt og had. Og så forstår jeg godt, at man ”stempler ud” af debatten igen. Det kan dog udefra set komme til at se ud som om, at kritikerne af Onkel Reje kun har lyst til at råbe deres mening i ikke så rare vendinger, og så smække døren bag sig, før man overhovedet har set nogle af de forsøg på nuancerende indspark, der responderes med. Og blandt visse tilfælde kan det ikke udelukkes, at målet i sig selv blot er at skabe kaos og angribe det bestående, ikke at blive klogere eller beriget med nuancer.

Men de fleste kritikere af Onkel Reje er altså ikke onde. De er blot indehavere af et andet børnesyn. Et børnesyn, det dog er svært at finde fagligt belæg for i videnskaben i dag.

Hvor svage og sårbare er børn egentlig?

Hvad jeg savner i debatten er, at flere pædagogikforskere og børnepsykologer kommer på banen. Mavefornemmelser, forældrelige bekymringer og lommefilosofiske betragtninger om pædagogik, børnesyn og opdragelse skal mødes med solid faglighed.

Det første relevante, faglige indspark, jeg vil nævne, handler ikke om Onkel Reje-sagen. Det er en kronik publiceret 4. maj 2023 i Information med titlen ”Børn kan godt tåle, at forældre giver meget mere slip. Faktisk har de brug for det”. Den er skrevet af Marie Tolstrup, som er autoriseret psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi for børn og unge. Synspunktet hos flere af kritikerne af Onkel Reje lader til at være, at børn i udgangspunktet skal skærmes og (over)beskyttes. I omtalte kronik møder vi det modsatte synspunkt: børn kan tåle meget mere, end mange forældre i dag tror. Via vores gode intentioner med at (over)beskytte vores børn og fjerne al ubehag for dem, kommer vi måske endda til at skabe særligt sensitive personer. Børn, som ikke har fået lov at være i og håndtere ubehag og negative følelser på egen hånd, får sværere ved at håndtere livets naturlige og uundgåelige prøvelser, ukendte græsgange og sørgmodige nedture.

Det andet fagligt relevante indspark, jeg vil nævne, er en direkte respons på Onkel Reje-sagen. Det er debatindlægget ”Hvad ville Ingrid og Lillebror mon sige?”. Det er skrevet af børnepsykolog Rie Strange og medlem af Aarhus byråd for Socialdemokratiet Jesper Kjeldsen. Her forklares det bl.a., at Onkel Reje er vigtig for børns naturlige udvikling. Onkel Reje taler til de sider, som er eller var i os alle, inden vi lærte at undertrykke dem. Han får børn til at føle sig rigtige ved at skabe et rum, hvor man kan være i frækheden, balladen og det fjollede for en stund: ”Børn har brug for at blive spejlet i alle deres følelser, ikke kun de såkaldt socialt acceptable,” skriver forfatterne bag indlægget. Det er en opfordring til at turde være uperfekt i en verden, der i stigende grad kun accepterer det perfekte, og hvor der lægges smukificerende snapchat-filtre på alt. Onkel Reje er modstykket til de hvinende sukkersøde børnekarakterer, vi kender fra især amerikansk børne-tv som f.eks. Cocomelon. Børn bliver ikke ødelagt, onde eller svage af at se hverken Tom & Jerry eller Onkel Reje.

Dele af essensen af kritikken af Onkel Reje har vi også mødt på Teatret Zeppelin

På Teatret Zeppelin har vi et uofficielt slogan, som lyder, at børn ikke skal skærmes og skånes for det mørke i livet. For livet består både af lyse og mørke sider. Vi skal ikke skræmme børn, men vi voksne skal omvendt heller ikke naivt tro, at vi kan holde dele af verdens indretning og hændelser hemmelige for børn. Børn er hyperopmærksomme. Føler de sig skærmet for noget, de uundgåeligt vil høre om alligevel, vil de føle sig narret og forkerte. Vi har oplevet henvendelser fra voksne, der ikke mener, at man kan vise børn forestillinger om børn på flugt fra krig (Under Haadys Skjold). Eller om forældreløshed og grov mobning mellem børn (Mælkebøttereglementet). Det er voksne, der i bedste mening vil styre os imod et andet børnesyn – et børnesyn, hvor børn bør skærmes mere. Fordi det menes, at børn ikke kan tåle det barske, det grimme, det hårde, det upolerede og det triste. Men alt det er naturlige dele af et menneskeliv. Også for et barn.

Kritikken førte i sin tid til, at jeg på vores hjemmeside oprettede undersiden zeppelin.dk/omtanke. Her beskriver jeg, hvad teatrets holdning er og giver begrundelser og forklaringer på, hvorfor vi ikke gør noget farligt. Børn har brug for at blive mødt i og være i både deres legende lattermildhed og deres følelser af sorg og utryghed.

Er der noget mistænkeligt ved det hele?

Jeg blev i en kort debat på de sociale medier spurgt om, hvorvidt det ikke var temmelig mistænkeligt, at ”ingen medier skriver om indholdet af de trusler, Onkel Reje har fået”. Underforstået at det sandsynligvis er løgn, at nogen trusler nogensinde er nået frem til Mads Geertsen. Nu er det en sag, som ligger hos politiet at undersøge den politianmeldte chikane, og derfor er indholdet af truslerne og chikanen sandsynligvis mørkelagt. Til dels. Mere om det om lidt. For først er det værd at nævne, at ”mistænkelighedsargumentet” har floreret i kommentarspor. Det har fået lov at sprede sig og sætte sig hos selv almindelige mennesker. Der er bare et problem. Det er ikke sandt, at indholdet af chikanen og truslerne mod Mads Geertsen har været umulige at få indblik i. Adskillige medier HAR delt indholdet af chikanen og truslerne (fx TV2 og TjekDet). Og det står jo enhver frit for at opsøge nogle af de lukkede grupper på Facebook, hvor truslerne mod Onkel Reje får frit løb – særligt grupper med forkærlighed for ordene ”Frihed” og ”Frihedskæmper” er aktuelle i den kontekst, kan jeg sige efter at have bevæget mig i de konspiratoriske miljøer undercover siden 2020 – af ren og skær nysgerrighed.

Mistænkelighedsargumentet er intet andet end en gaslighting-strategi. Gaslighting er, når en person forsøger at så tvivl om virkeligheden hos andre. Et klassisk eksempel er, når en person i arrig og nærmest oprigtig foragt råber ”Det har jeg aldrig sagt!” – selvom du ved, at personen har sagt netop dét på et tidspunkt. Gaslighting er en typisk strategi hos narcissister. De tænker ofte meget kortsigtet og fortrænger i situationen fuldstændig, at modparten kan eftertjekke dele af narcissistens løgne få minutter efter den gaslightede samtale har fundet sted. Jeg drager i denne sag parallellen til narcissistens måde at gaslighte på, fordi ”mistænkelighedsargumentet” på samme måde kan eftertjekkes. Men narcissister kan være meget overbevisende. Og de vinder ofte enten på deres falske troværdighed eller på ”dovenskaben” hos deres budskabsmodtagere. Hvis det lyder rigtigt og præsenteres overbevisende, så behøver jeg jo ikke undersøge det selv. Men i tilfældet med kritikken af Onkel Reje ER det bare ikke sandt, at det har været helt umuligt at finde ud af, hvad indholdet af truslerne og chikanen har været. Truslerne og injurierne fortsætter endda løssluppent i kommentarspor på sociale medier og værst i de umodererede, lukkede Facebook-grupper for ligesindede konspiratorikere.

(artiklen fortsætter under billedet)

Her er det en kommentar til en Facebook-artikel hos Gaffa om en ny bog om store børnebogsfigurer gennem tiden, herunder Onkel Reje, som nævnes i overskriften. Kommentaren er skrevet 9.5.2023. Jeg har valgt at censurere afsenderen, da bølgerne går så højt lige nu, at der er risiko for yderligere chikane og måske endda vold mellem de uenige parter i “Onkel Reje-sagen”.

Hvor realistisk er det lige?

Lad mig i stedet vende den om og spørge:

– Hvor realistisk er det, at DR – en gigantisk og konstant overvåget mediemastodont – skulle slippe af sted med at groome børn og lade pædofile udfylde børnesendefladen? Det selvsamme DR, som ikke vil deltage i det europæiske børnemelodigrandprix (Junior Eurovision), fordi DR’s standarder for beskyttelse af børn er skyhøje niveauer over visse af de andre landes.

– Hvor realistisk er det, at meget store dele af Danmark lige nu viser deres uforbeholdne støtte for Onkel Reje – heraf mange faste seere af hans program og virke – hvis der var et dybt uforsvarligt pædofilt grundelement i Onkel Rejes shows? Pædofili er en ret sjælden sygdom, derfor er så godt som alle dybt imod og afskrækket af pædofili.

– Hvor realistisk er det, at den brede befolkning og klare majoritet i landet ville ignorere eller endda forsvare, at grooming af børn skulle foregå på skatteydernes regning?

Et af svarene på ovenstående er naturligvis, at vi er mange, der har sat os ind i de meget grove beskyldninger mod DR og Onkel Reje. Vi har undersøgt indholdet grundigt, enten som trofaste mangeårige seere af programmet sammen med vores børn eller på ny i lyset af anklagerne. Og vi er nået frem til, at beskyldningerne mod Onkel Reje er baseret på grundløse mavefornemmelser uden den faglige substans og viden om pædagogik og børnepsykologi, der skal til for at overbevise hovedparten af os.

.

Eftertanke: det hjælper ikke at bede Onkel Reje-modstandere om at slukke tv’et

Mange lader til at ville give det råd, at kan man ikke li’, hvad man ser i tv’et, kan man jo bare slukke eller skifte kanal. Den form for kommentarer er jeg bange for fuldstændig underkender og misforstår modstandernes oplevede virkelighed. Selvom man skifter kanal, kan ens børn jo stadig støde på Onkel Reje i reklamer, hos venner, i skolen/institutionen, på YouTube osv. Vi må forstå, at i hvert fald en del af modstanderne er reelt BANGE for, at Onkel Reje skader, ødelægger, traumatiserer og groomer børn. Hvad modstanderne derfor skal mødes med, er ikke en lavpraktisk løsning som at række ud efter egen fjernbetjening; de skal mødes med saglige og pædagogik- samt børnepsykologifaglige argumenter for, hvorfor det ikke er en katastrofe, at Onkel Reje eksisterer. De skal mødes med forklaringer på forskellen i børn og voksnes stadier og de tilhørende omverdenstolkninger, som følger med. De skal opfordres til at se sig selv og egen argumentation udefra og i et større billede.

.


Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler


27. april 2023

Sæson 2023-24

Den nye sæsons repertoire er offentliggjort.

Billetsalget til den kommende teatersæson er skudt i gang!

Herunder kan du se Teatret Zeppelins repertoire for 2023-24.
Se også vores trykte brochure i en online version her.

For billetkøb og mere info om forestillingerne: klik på et forestillingsbillede herunder, eller se oversigten her eller under menupunktet “FORESTILLINGER”. Se hvad vi har på programmet ud over forestillinger under AKTUELT.

Kom og besøg Teatret Zeppelin i hjertet af Vesterbro
– den oplagte klasseudflugt eller to do i familien

Se sæsonbrochuren

Teatret Zeppelins SoMe-medarbejder Melissa holder Teatret Zeppelins nye sæsonbrochure for 2023/24 i hånden

Vi synes jo egentlig helst, at du skal opleve vores nye sæsonbrochure live og bemærke de skønne detaljer: lækker silkeblød overflade, rund udskæring på forsiden, skrift og logo i guld, kraftigt og farvestærkt papir, specialdesignede dekorative billeder, og sidst men ikke mindst en overskuelig oversigt over repertoiret. Men du kan have dine gode grunde til ikke at kunne få et eksemplar i hånden.

Klik på billedet herunder for at læse en online, klikbar udgave af vores trykte brochure:

Gode grunde til at besøge Teatret Zeppelin

Husk også, at vi har en masse spændende arrangementer i løbet af sæsonen.
Få det fulde overblik over alle vores tilbud og aktiviteter her.

NOGLE AF DE MANGE FORDELE…

– Bus, tog og metro så godt som lige til døren
– Laveste pris for skoler og institutioner
– Gratis undervisningsmateriale til teatrets egne forestillinger
– Over 30 års erfaring med anmelderrost teater for børn
– Et levende alternativ til skærmbrug; styrker empati og fantasi
– Mød skuespillerne efter teatrets egne forestillinger

Teatret Zeppelins repertoire i sæson 2023/24

Ni forskellige forestillinger på programmet – her er noget for de mindste, de lidt større, for de unge – og for deres voksne. Se aldersgruppe under titlerne. Vi har i løbet af sæsonen desuden flere events og særarrangementer, bl.a. CPH Acting School’s afgangsforestilling, Zeppelinsk Julestue, Tøjbyttedag m.m. Følg med i alt, der sker i huset, på siden her.

Teatret Zeppelins egenproducerede forestillinger

.

DA JULEN KOM TIL MUMIDALEN

25. NOV. – 19. DEC. 2023
Fra 4 år

Da Mumifamilien bliver vækket midt i deres rare vintersøvn af Hemulen under stort postyr, vågner de op til en forandret verden. Alt er dækket af sne, og det er jul. Men hvad er det her såkaldte jul egentlig for noget?


TOVE

20. JAN. – 21. FEB. 2024
Fra 5 år

En forestilling baseret frit på historien om forfatter Tove Ditlevsens barndom på Vesterbro. Hun opdagede allerede som barn, at hun kunne noget med ord. Men det er ikke alle, der synes, Toves ord hører til i verden, og det kan være ensomt at have en evne, som ingen støtter eller respekterer.

.

Gæstespil på Teatret Zeppelin

.

FREESTYLE SENSATION

19. SEP. – 23. SEP. 2023
Fra 6 år
Gæstespil af Freestyle Phanatix

Freestyle Sensation er en helt ny forestilling, der bygger videre på succesen Beatbox Sensation med nye måder for hiphopkulturen at møde scenekunst. Her tager de næste skridt og udforsker, hvordan der kan arbejdes interaktivt i teaterrummet med hiphop som scenekunst.


GLIMMER PÅ!

10. OKT. – 15. OKT. 2023
Fra 4-8 år
Gæstespil af Faster Cool

Der kastes glimmer på dagen, når publikum tages med på en forfriskende, boblende, finurlig og sjov musikalsk rejse. Publikumsopbygningen er skiftet ud med et dansegulv, for her tager publikum aktivt del i sangenes individuelle fortællinger med krop, udtryk, fagter og følelser.


VITELLO

30. OKT. – 3. NOV. 2023
Fra 5 år
Gæstespil af Louise Schouw Teater

Vitello leder efter en far han kan vise frem til sine irriterende venner, tvillingerne Max og Hasse og møgungen William. I sin søgen får han både en klam kæreste, møder en tunghør pølsemand og Gud. Og er det i orden at have en papfar med en rød sportsvogn, når ens rigtige far er en superengel?


SALLYS FAR

4. MAR. – 8. MAR. 2024
Fra 4 år
Gæstespil af Louise Schouw Teater

Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Men kedelig – DET er Sallys far ikke!


MUSTAFAS KIOSK

10. MAR. – 20. MAR. 2024
Fra 4-10 år
Gæstespil af Teater Fantast

Kom med indenfor i Mustafas Kiosk til en fræk og flabet hyldest til mangfoldighed, fantasi, påhitsomhed og anarki. Teater Fantast præsenterer digtene fra Jakob Martin Strids moderne børnebogsklassiker, som en ægte rodebutik af forskellige små historier fortalt med skuespil, dukker, sang og musik.


USYNLIG

2. APR. – 6. APR. 2024
Fra 13 år
Gæstespil af hvid støj sceneproduktion

USYNLIG handler om at være ung pårørende til en psykisk syg forælder. Maja lever i en verden af konstant frygt for, hvad der sker om et øjeblik. Fuld af skyld og skam over sin forælder der er ‘syg i hovedet’, forsøger hun med al magt at skjule det for omverdenen.


SPIREN

9. APR. – 13. APR. 2024
Fra 1½-6 år
Gæstespil af Faster Cool

Livlig, musikalsk og forunderlig forestilling med dukker og skuespil. Et frø spirer og vokser. Planternes magiske verden rykker tættere på og publikum får jord under neglene.


ZØVNZAUN

23. APR- 24. APR. 2024
Fra 12 år
Gæstespil af CuntsCollective

Forestillingen tager udgangspunkt i søvnmangel som et symptom på det moderne samfund som kræver at vi er tilgængelige og produktive 24/7. Med hjælp fra audiovisuelle og vibrerende elementer stiller forestillingen spørsmål til samfundets kapitalisering af sundhed.


.

Følg os på de sociale medier for nyheder, tilbud og indblik bagom og på scenen
Facebook – @TeatretZeppelin
Instagram – @TeatretZeppelin
TikTok – @TeatretZeppelin
YouTube – Teatret Zeppelin
LinkedIn – Teatret Zeppelin

30. marts 2023

Kunstig intelligens som en vej ud af skriveblokade?

af Lasse Frank, adm. leder på Teatret Zeppelin

.

Med nymodens kunstig intelligens kan enhver generere tekster om og billeder af snart sagt hvad som helst. Og det ud fra blot korte kommandoer. Er kunstig intelligens på vej til at gøre PR-medarbejderne på Teatret Zeppelin arbejdsløse? Jeg har testet teknologien, og her er min foreløbige konklusion.

Billederne i denne artikel er skabt med kunstig intelligens

Forandringer på vej

I går, onsdag den 29. marts 2023, var en af dagens hovednyheder, at en række prominente personligheder og ca. 1000 forskere var gået sammen om et offentligt opråb til verdensbefolkningen: Sæt udviklingen af kunstig intelligens på pause, indtil menneskeheden har bedre styr på, hvordan vi kan kontrollere teknologien. Med i opråbet var blandt andre Elon Musk. Musk er direktør for bilproducenten Tesla, der i en årrække har arbejdet på at udvikle selvkørende elbiler.

Kunst i kunstig intelligens

Hvad kunstig intelligens kan udvikle sig til, er for en ikke-ekspert næsten lige som at tænke på universets uendelighed – man kan blive helt rundtosset. Og det kan virke lettere uforståeligt. Teknologien både fascinerer og skræmmer. Og man kan godt være både fascineret og lidt skræmt over det på samme tid.

I teaterverdenen har kunstig intelligens allerede gjort sit indtog på scenen også i Danmark. F.eks. på Aveny-T i form af forestillingen SKY66EN (23. feb.-4. mar. 2023). Hver forestilling var improviseret handling mellem en skuespiller og den kunstige intelligens. Publikum fik mulighed for at præge forløbets gang via spørgsmål til den kunstige intelligens. Her var den kunstige intelligens en hovedperson i skabelsen af scenekunsten.

Teknik i teater er ikke nyt, men har altid været skarpt kontrolleret af mennesker

Brugen af teknik til at påvirke teateroplevelsen er ikke ny. Men der har været mennesker bag til at styre alt. Vi lever af at få ting på scenen til at syne af mere, end det egentlig er. Effekter i form af lys, lyd, røg, sne, spejling m.m. er en fast del af Teatret Zeppelins egenproduktioner – fuld smæk på effekterne, men med intimiteten bevaret, som vi plejer at sige om vores forestillinger.

Men kunstig intelligens er et nyt lag. Noget andet eller i hvert fald mere end menneskestyret teknik.

Billede af en zeppeliner på en teaterscene foran et stort publikum. Bileldet er skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Kunstig intelligens i dagligdagen på arbejdspladsen

Hvorom alting er: Jeg satte mig som alle andre nysgerrige for at se nærmere på, hvad teknologien kunne – uden et stort tidsforbrug i det. Jeg bad derfor servicen ChatGPT om at skrive en præsentationstekst om Teatret Zeppelin. Resultatet kan ses på billedet herunder (klik evt. for at forstørre).

Screenshot af samtalen på dansk mellem teatrets administrative leder Lasse Frank og ChatGPT ud fra kommandoen: skriv en præsentationstekst om Teatret Zeppelin på dansk.

Kommando på engelsk for andet resultat?

Jeg forsøgte også at se, om den ville opføre sig anderledes, hvis kommandoen blev givet på engelsk. Der var flere ændringer:

Screenshot af samtalen på engelsk mellem teatrets administrative leder Lasse Frank og ChatGPT ud fra kommandoen: skriv en præsentationstekst om Teatret Zeppelin på engelsk.
Billede af en zeppeliner på en farverig teatersal af den gammeldags slags med balkoner til publikum. Billedet er skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Konklusion: hvordan klarede ChatGPT sig for Teatret Zeppelin?

Den første følelse, jeg blev ramt af efter at have læst ChatGPT’s forslag: samme følelse, jeg bliver ramt af, når jeg læser et ‘dagens horoskop’. Meget af det er så tilpas bredt og fluffy, at det passer fint på Teatret Zeppelin. Men også på snart sagt hvilket som helst andet teater. Særligt den engelske tekst vælter sig i floskler. Men den får også et par ting med, som er sande (selvom det nok også gælder for andre). F.eks. sammensætter vi altid det kunstneriske produktionshold bag en forestilling som et mix. Hold består af både erfarne, garvede kræfter og nye/nyuddannede kræfter. Nyt blod/nye idéer i kombination med erfaringer fra tidligere og effektiv rutine. Dynamikken, dét mix giver, elsker vi!

Dog er der også et par åbenlyse faktuelle fejl. F.eks. at teatersalen kun rummer 60 pladser. Vores sal har lige nu 150 pladser og kan huse op til 170 publikummer. Og teatret angives til at være etableret i 1992. Det er (dog kun) to år for tidligt. Teatret Zeppelin blev grundlagt i 1994.

Alligevel er det sjovt at se, hvordan ChatGPT snor sig igennem teksten med et ganske acceptabelt sprog.

Kunstig intelligens som inspiration til det tomme hoved

Efter min første lidt udefinerbare følelse af, at noget føltes både rigtigt og forkert på samme tid, så var tanke nummer to, at dét her AI-værktøj er ret smart til at åbne op for sluserne. Hvis man nu har skriveblokade og sidder med det blanke stykke papir foran sig. Med et menneskeligt input, nogle kreative omskrivninger og nødvendige rettelser, så ville man i løbet af no time have en fin tekst om sin organisation.

.


Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

24. oktober 2022

Serviceøkonom i praktik: et givende arbejdsfællesskab

Af Christina Christiansen

Christina Christiansen var i 2. halvår af 2022 i studiepraktik på Teatret Zeppelin som en del af sin igangværende uddannelse som serviceøkonom hos CPHBusiness (Copenhagen Business Academy). I denne artikel sætter Christina ord på sin subjektive oplevelse af sit praktikforløb.

Et hus fuld af gode historier

Da jeg træder ind ad hoveddøren på Teatret Zeppelin den første gang, bliver jeg væltet omkuld af den smukkeste hall med kæmpe franske døre og den vildeste grønblå farve på væggene. Da jeg nogle måneder senere går ud ad dørene for sidste gang i mit praktikforløb på teatret, er det med et “på gensyn” til de mest vidunderlige mennesker, som har blæst mig omkuld.

Fotografi af fotovæggen på Teatret Zeppelin: på væggen ser man fotografier fra nogen af Teatret Zeppelins tidligere forestillinger.

Det store, gamle teaterhus på Valdemarsgade på Vesterbro er fyldt med historier. På første sal i garderoben finder man en flot fotovæg, som viser et udpluk af de historier, der har udspillet sig på scenen. Men det væggen ikke viser, er hverdagens fortællinger. Fortællinger om samarbejde, arbejdsglæde, sammenhold, grin og respekt. 

Afsæt i en bred uddannelse i servicebranchen

Jeg er ved at uddanne mig til serviceøkonom. Det er en ret bred uddannelse. Her får man en forståelse af mange forskellige ting. Eksempler på fag er: Kommunikation, Salgspsykologi, Erhvervsjura, Markedsføringsstrategi, Kulturforståelse, Oplevelsesøkonomi og Eventmanagement. Disse fag lyder måske meget forskellige. Men grundtanken er at anskue, hvordan man kan bruge disse fagkundskaber i servicebranchen.

Nogle måneder inden, praktikdelen af min uddannelse skulle begynde, kontaktede jeg Teatret Zeppelins leder Lasse Frank. Jeg spurgte til, om min praktik kunne komme til at foregå på Teatret Zeppelin. Svaret var positivt, og det er jeg taknemmelig for. At være praktikant et sted er altid med en bagkant. Men ingen på teatret har taget mindre godt imod mig af den grund, og det har været enestående.

Lærerigt at blive kastet direkte ud i de varierede arbejdsopgaver

På Teatret Zeppelin er jeg blevet kastet ud i opgaverne fra dag ét. Lige så angstprovokerende det var, lige så lærerigt har det været. Jeg har fået lov til at være med til mange forskellige opgaver for at få en forståelse af, hvordan hverdagen er. Det har været alt fra kommunikative opgaver og PR til publikumshåndtering og produktionsmøder på den kommende forestilling Da julen kom til Mumidalen.

Praktikant Christina og SoMe-medarbejder Melissa foran Teatret Zeppelin i forbindelse med optagelse af ny TikTok-video for teatret
Christina i forgrunden sammen med SoMe-medarbejder Melissa.

Som praktikant får man plads på forkontoret, hvor man kan følge med i livet på teatret. Det er her, billetterne bliver bestilt, regnskabet går op, telefonerne ringer, spørgsmålene opstår og bliver besvaret. Man får i bund og grund lov til at sidde i hjertet af teatret – altså det af af teatrets to hjerter, som ikke er scenen. For det scenetekniske håndværk i salen tager de professionelle scenebyggere, designere, instruktøren, skuespillere osv. sig heldigvis af.

Jeg har fået lov til at kigge ind i maskinrummet på en virksomhed. En virksomhed med mange forskellige opgaver og relativt få medarbejdere, der udfylder mange roller. Dette ved jeg har været ekstra givende for mig, fordi jeg kunne følge og være med i alle de processer, der er i gang i et teaterhus.

Jeg har fået rygsækken fyldt med ting, som jeg er dybt taknemlig for. Jeg har mødt de mest fantastiske mennesker, ekstremt rummelige, meget forskellige, som i fællesskab skaber det magiske Teatret Zeppelin.

15. august 2022

Coronavirus

Corona – situationen nu og teatrets tiltag

Info fra teatret vedr. coronavirus

Forebyg smitte med corona - sikkert teaterbesøg for alle

Der er ingen coronarestriktioner i samfundet

CORONARESTRIKTIONER OPHØRTE DEN 1. FEBRUAR 2022

Tirsdag den 1. februar 2022 ophørte coronarestriktionerne i Danmark. I dag kategoriseres Covid-19 ikke længere som samfundskritisk en sygdom.

Det betyder:

  • Der er intet krav om coronapas
  • Der er intet krav om mundbind/visir
  • Arealkrav er fjernet
  • Deltagerbegrænsninger på arrangementer er ophørt (vi vil dog fortsat være begrænset af det af brandmyndighederne fastsatte loft for antal gæster, som er max. 170)

Fortsat fokus på hygiejne og tryghed
På Teatret Zeppelin fortsætter vi med at have håndsprit tilgængelig flere steder på teatret, vi er fortsat ekstra påpasselige med rengøring af kontaktflader, og vi tilbyder overfladesprit og engangspapirhåndklæder på toiletterne.

Vi er naturligvis fortsat parate til at rette os efter eventuelle ændringer og tiltag fra myndighederne.

Mundbind og coronapas er ikke længere påkrævet. Det er fortsat sikkert at gå i teatret!

Det er i hele Danmark fra den 1. februar 2022 valgfrit, om du vil bære mundbind/visir. Nogen vil fortsat føle sig tryggest ved at bære mundbind. Det respekterer vi naturligvis 100 %. Vi minder i den forbindelse om, at teater ikke er og aldrig har været et højrisikoområde, da gæsterne har et minimum af fysisk kontakt med hinanden, sidder ned og vender i samme retning mod scenen.

Bedre forhold for besøgende skoler

Coronapandemien lærte os, at det fungerer godt med flere vente- og garderobezoner på teatret. Det vil vi derfor fortsætte med. Altså kan vi fortsætte med at holde forskellige klasser bedre adskilt, selvom det ikke længere er påkrævet.

Aflysninger og ændringer grundet corona

Alle kunder berørt af aflysninger som følge af corona har modtaget en mail, som oplister forbrugerrettigheder og muligheder. Har du spørgsmål i den forbindelse, kontakt os venligst på billet@zeppelin.dk

.

Sikkert teaterbesøg for alle

“Man føler sig desuden helt tryg og godt tilpas i teatret – selv i en corona-tid, fordi der tages hensyn til alle på en venlig og ubesværet måde”.
– Michael Søby, anmelder fra CphCulture, skrevet om Teatret Zeppelin (okt. 2020)

Vi er parate til hurtigt at rette ind efter eventuelle myndighedskrav og -anbefalinger, der måtte blive indført. Vi fortsætter desuden med at have et øget fokus på rengøring og afspritning. Vi opfordrer vores gæster til at passe på hinanden og give plads til hinanden, fordi det er medvirkende til, at alle kan føle sig trygge.

Lav smitterisiko

Teatret Zeppelin er et stort teater med plads til op til 170 gæster ad gangen. Vi har flere garderober og flere etager, hvor ventende publikummer kan opholde sig. Altså har vi plads at opholde sig på. Sundhedsmyndighederne havde dog allerede inden restriktionernes ophævelse kategoriseret teater som lavrisiko ift. coronasmitte.

Ekstra hygiejne- og sikkerhedsforanstaltninger

Vi har opstillet håndspritstandere på teatret, og på toiletterne har vi desinfektionsmiddel på hvert toilet og engangspapirhåndklæder i dispensere. Vi har skærpet rengøring med afspritning af håndtag, kontaktflader og toiletter dagligt. Vi udlufter i salen mellem forestillinger og på publikumsarealer, når gæsterne har forladt disse.

Håndtering af skolepublikum

Forestillinger på hverdage i formiddagstimerne er primært besøgt af skoler og institutioner. På disse dage fordeler vi grupper/klasser i ventezoner på en af teatrets tre etager. I hver ventezone er der en garderobe. Personalet i huset hjælper fra start til slut med at give tydelig info og at overholde systemerne.

NB! Det skal understreges, at myndighederne fastslår, at når kulturinstitutioner ikke er tvangslukkede, er det fortsat tilladt for skoler at besøge museer og teatre. Sådanne besøg er i øvrigt at betegne som faglige arrangementer.

Vi følger myndighedernes udmeldinger, og vi opfordrer til, at man ikke selvstændigt overfortolker eller strammer det, der nationalt er vedtaget. Hvis man lokalt afviger fra det landsdækkende og af regeringen fastsatte, er der fare for, at der opstår forvirring og utryghed omkring, hvad der nu er gældende – læs mere om det her.

Tak for jeres tålmodighed og opbakning under pandemien

Alle med billetter til aflyste forestillinger er blevet kontaktet via mail. Det har været en tidskrævende og kompleks affære med flere parter involveret (gæstespil, billetudbyder m.fl.), så vi takker for den tålmodighed, I udviste under pandemien. Coronakrisen var en økonomisk og potentiel fatal mavepuster af rang for teatret, så en særlig tak skal lyde til de af jer, der har bakket os op igennem krisen.

Teater – en nærværende, men lidt mere sårbar kunstform

Teater skabes af levende skuespillere på en scene – rigtige mennesker, der er live, her & nu, med nærvær og kontakt til publikum – men derfor også en mere sårbar kunstform end film i en biograf eller udstillede malerier på et museum. Skulle en skuespiller risikere at blive syg, har vi ikke uden videre mulighed for at udskifte vedkommende. At dublere en skuespiller er en meget omfattende proces. Det håber vi på jeres forståelse for i denne svære overgang fra pandemi til normaltilstand.

Følg myndighedernes anbefalinger vedr. corona

Vi henviser i øvrigt til Sundhedsstyrelsens side ‘Spørgsmål og svar om coronavirus’.
Vi anbefaler også DR’s artikel ‘Sådan taler du med dit barn om Corona’
Husk at har du symptomer på coronasmitte, skal du ikke tage i teatret.

________________

Se også www.zeppelin.dk/omtanke

10. maj 2022

Rengørings- og Teatermedarbejder søges

Der er nu lukket for ansøgninger, og stillingen er besat.

Hold øje med ledige stillinger på siden her: www.zeppelin.dk/om-teatret/ledige-stillinger


Opslået 10. maj 2022. Ansøgningsfrist: 29. maj 2022.
OBS! STILLINGEN ER BESAT PR. AUGUST 2022 – JOBOPLSAGET ER IKKE LÆNGERE AKTUELT

Bliv en del af et kreativt miljø i et spændende teaterhus, hvor vi vægter kunsten, samarbejde og trivsel.
Teatret Zeppelin er beliggende på Vesterbro i København i et charmerende teaterhus og har siden 1994 opsat professionelle teaterforestillinger med dybde og kant for børn og deres voksne.

Vi søger…

…en ny kollega til rengøring i vores skønne teaterhus samt til publikumsmodtagelse og -service. Opgaverne vil ellers variere en smule i løbet af året, afhængigt af aktiviteterne i huset og dine kompetencer. Det kunne være i form af diverse serviceopgaver relateret til husvedligehold, teaterproduktion, eventhjælp, teknik m.m. Med grundig oplæring om nødvendigt.

Arbejdsopgaver

Dine hovedopgaver vil være at stå for at gøre huset klar til modtagelse af gæster, at stå for det daglige renhold af teatret samt for modtagelse af vores mange gæster med et smil.

Sammen med teatrets husmedarbejder vil du være med til at stå for husvedligehold og generelt sørge for, at huset er præsentabelt og hyggeligt at besøge. Som en af værterne for huset vil du også stå for modtagelse af vores gæsteoptrædende ved at byde dem velkommen, udlevere nøgle, vise dem rundt i huset m.m.

Har du lidt forstand på teknik eller håndværk, er det en fordel, men ikke en nødvendighed – så længe du har lyst til at lære om, hvordan man tænder og slukker lys i en teatersal, skifter en sikring, er med til at bygge en scenografi og andre opgaver i den dur. Har du flair for og forstand på teknik, vil du dog i højere grad blive tilknyttet produktioner som teknisk assistent, bygger, rekvisitreparatør o.l. når relevant. Kan du sy til husbehov kan der desuden lejlighedsvist være opgaver med mindre kostumereparationer o.l.

Tidsforbruget til de enkelte arbejdsopgaver vil variere. I nogen perioder vil rengøring fylde den største del af en arbejdsdag. Og i andre perioder igen er du en del af et teaterproducerende hold, der skaber en forestilling sammen. Nogle dage vil være meget skemalagte, andre igen lidt mere frie, hvor du er med til at byde ind med, hvad der kunne være godt at få gjort. Nogle dage er fulde af måske lettere hektisk liv og mange børn og mennesker i huset, andre dage igen er rolige.

Om dig

Vi forestiller os, at du trives med praktisk arbejde og derudover har glæde ved at have med børn at gøre – de udgør trods alt hovedparten af vores gæster. Da vi har en del trapper i huset, og da rengøring er en fysisk aktivitet, så forestiller vi os, at du har en god fysik. Vi ville elske, hvis du er glad og smilende, når du på din gang i huset møder både publikum, skuespillere, teknikere og andre kolleger. Sprogligt er det en fordel, hvis du kan dansk på minimum et basalt niveau, da du vil skulle kommunikere klart og tydeligt med børn dagligt og være en del af flere teams. Du er måske en gør-det-selv-type med hænderne rigtigt skruet på, eller du har i hvert fald gåpåmod til at lære. Hvor du ellers er i livet, glæder vi os bare til at finde ud af.

Arbejdstid

Stillingen er på 25 timer ugentligt ekskl. ½ times frokostpause dagligt. Arbejdstiden er mandag-fredag 8:30-14:00, dog i visse perioder med mulighed for større fleksibilitet.

Løn og tiltrædelse

Lønnen er kr. 155,- pr. time + feriepenge efter gældende regler + 12 % pension.
Tiltrædelse 1. august 2022 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning

Send din motiverede ansøgning med CV til Administrativ leder Lasse Frank på lasse@zeppelin.dk
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Lasse på ovennævnte e-mailadresse eller tlf. 22301964.
Ansøgningsfristen er 29. maj 2022. Vi forventer at indkalde til samtaler i uge 22 og/eller 23.



Om Teatret Zeppelin

Teatret Zeppelin har til huse i hjertet af Vesterbro i København i en charmerende bygning fra 1923 – et tre etagers teaterhus med alt et moderne teater har brug for. Vi laver teater med kant i store opsætninger med smæk på effekterne, men med intimiteten bevaret. Vores mål er at give familier og skoleklasser med børn fra 7 år en fælles teateroplevelse, som sår frø til dybe tanker, og som rører både børn og voksne inderst inde. Når vi ikke spiller vores egne forestillinger, har vi korte besøg af andre teatre, som præsenterer deres værker hos os. Hen over året arrangerer vi desuden events og workshops, laver undervisningsmateriale, underviser i korsang og laver diverse teaterrelaterede projekter.

Læs mere om teatret her.

….

TEATRET ZEPPELIN  |  VALDEMARSGADE 15  |  1665 KØBENHAVN V 

27. april 2022

Sæson 2022-23

Den nye sæsons repertoire er offentliggjort.

Billetsalget til den kommende teatersæson er skudt i gang!

Her kan du se Teatret Zeppelins repertoire for 2022-23.

For billetkøb: klik på et forestillingsbillede herunder eller på tekstens (læs mere)-knap.
Så kan du læse mere om forestillingerne, se spilletider, medvirkende m.m.
Du kan også se forestillingsoversigt på www.zeppelin.dk/saeson
OBS! Skoler/institutioner og bestilling til hele klasser: køb ikke online, men ring til os på tlf. 33220478 for bestilling.

Kom og besøg Teatret Zeppelin i hjertet af Vesterbro
– den oplagte klasseudflugt eller to do i familien

Klik på billedet herover for at åbne en digital udgave af den trykte sæsonbrochure – eller klik her.

Husk også, at vi har en masse spændende arrangementer i løbet af sæsonen.
Få det fulde overblik over alle vores tilbud og aktiviteter her.

NOGLE AF DE MANGE FORDELE…

– Bus, tog og metro så godt som lige til døren
– Laveste pris for skoler og institutioner
– Gratis undervisningsmateriale til teatrets egne forestillinger
– Mere end 28 års erfaring med anmelderrost teater for børn
– Et levende alternativ til skærmbrug; styrker empati og fantasi
– Mød skuespillerne efter teatrets egne forestillinger

GRATIS DRAMADAG FOR LÆRERE

NYT TILTAG: Er du lærer? Er du vild med teater? Vil du gerne bruge drama i undervisningen? Vil du gerne kunne lave gode opfølgninger på klassens teaterbesøg? Så er gratis dramadag for lærere noget for dig! Vælg mellem 22., 23. og 26. august 2022. Læs mere her.

.

Teatret Zeppelins repertoire i sæson 2022/23

Ni forskellige forestillinger på programmet – her er noget for de mindste, de lidt større, for de unge – og for deres voksne. Se aldersgruppe under titlerne. Vi har i løbet af sæsonen desuden flere events og særarrangementer, bl.a. Skuespillerskolen Ophelias afgangsforestilling, Zeppelinsk Julestue, Tøjbyttedag m.m. Følg med i alt, der sker i huset, på siden her.

Teatret Zeppelins egenproducerede forestillinger

.

DA JULEN KOM TIL MUMIDALEN

26. NOV. – 23. DEC. 2022
Fra 5 år

Årets juleforestilling baseret på den finske forfatter Tove Janssons smukt illustrerede bog af samme navn. Kom ned i gear i det særlige univers, og mærk julestemningen brede sig! (læs mere)

.

MÆLKEBØTTEREGLEMENTET

28. JAN. – 10. MAR. 2023
Fra 7 år

Teatret Zeppelins anmelderroste forestilling om fire piger på et børnehjem, der tager hånd om egen skæbne. Blev kaldt ‘en af sæsonens stærkeste forestillinger for børn/unge’ af CPHCulture. (læs mere)


.

Gæstespil på Teatret Zeppelin

.

DEN LILLE PRINS

3. SEP. – 11. SEP. 2022
Fra 6 år

Gæstespil af Teater Next

Tag med Den lille prins, når han rejser ud i universet for at lære livet og kærligheden at kende. Vinder af Årets Børne-/Ungdoms-/Familieteater 2020. (læs mere)

.

ROMEO OG JULIE

13. SEP. – 18. SEP. 2022
Fra 8 år

Gæstespil af Teater Refleksion

Had er gået i arv i en strid mellem to familier. Men hvad vejer tungest – kærlighed eller tradition? En klassiker genfortalt med dukker på den mest dragende facon. (læs mere)

.

AT TÆLLE

20. MAR. – 25. MAR. 2023
Fra 6-10 år

Gæstespil af hvid støj sceneproduktion

’AT TÆLLE’ er at tælle 1, 2, 3 – men også at have betydning, at gælde og medtælle. Vi sætter tal, logik, matematik og m.m. i sprælsk, musikalsk spil. (læs mere)

.

TINY

26. MAR. – 31. MAR. 2023
Fra 7-11 år

Gæstespil af Frøken Fracasos Kompagni

Det sande eventyr om faldskærms pioneren Tiny Broadwick – en undertippet lille heltinde, der under 1. verdenskrig endte med at redde utallige liv. (læs mere)

.

USYNLIG (OBS! AFLYST)

11. APR. – 15. APR. 2023
Fra 13 år

Gæstespil af hvid støj sceneproduktion

Om at være pårørende ung til en USYNLIGt psykisk syg forælder. Om at gøre det USYNLIGt, hvor svært det er, så selv ens bedste ven ikke ved, noget er galt. (læs mere)

.

ZENOBIA

24. APR. – 29. APR. 2023
Fra 8 år

Gæstespil af Teater AKUT360

En smuk og gribende historie om børn i krigens skygge, baseret på den prisbelønnede bog af Morten Dürr og Lars Horneman. (læs mere)

.

BALLONREJSEN

9. MAJ – 14. MAJ 2023
Fra 3-8 år

Gæstespil af Faster Cool

Poetisk forestilling om Phillippe og hans vilde tante – en hovedkulds ballonrejse om at vokse med opgaven. (læs mere)


.

Følg os på de sociale medier for nyheder, tilbud og indblik bagom og på scenen
Facebook – @TeatretZeppelin
Instagram – @TeatretZeppelin
TikTok – @TeatretZeppelin
YouTube – Teatret Zeppelin
LinkedIn – Teatret Zeppelin

29. marts 2022

Teatret Zeppelin udgiver rapport om publikumsudvikling om børn og unge

De voksne er ikke sjove – men teater er! Denne pointe og mange andre fandt Teatret Zeppelin ud af i publikumsudviklingsprojektet MereZep. Nu udgiver de en rapport, hvor resten af branchen kan læse om resultaterne.

Teatret Zeppelin iværksatte i sæson 21/22 publikumsudviklingsprojektet MereZep. Projektet er støttet af Augustinus Fonden og havde til formål at udvide teateroplevelsen og forankre en varig forandring i teatrets kernepublikum børn og unge. Dette blev gjort igennem forskellige aktiviteter uden om forestillingen Mio, min Mio i form af en kreativ opgave, teaterworkshops og videoer på YouTube. I rapporten kan scenekunstbranchen og alle andre nu læse, hvordan det er gået.

Når børn skal reflektere over tunge emner

MereZep satte sig for at undersøge, hvordan en teaterinstitution kunne hjælpe børn og unge med at navigere i en kompleks verden påvirket af alverdens verdenskriser. Teatret kan nemlig med forestillinger og aktiviteter give børn og unge kompetencer til at reflektere over tunge emner, indgå i dialoger og skabe deres egne meninger. Studier viser, at teatret er et af de medier, der i højest grad påvirker børn og unge – også mere end fjernsyn og iPad. Teatret kan desuden være med til at udvikle empati, koncentration og fantasi.

Kedelige voksne og sjovt teater

I rapporten kan man læse om projektets udførelse og resultater. En af de store pointer i rapporten handler om de YouTube-videoer, teatret producerede under Mio, min Mio. På trods af et ihærdigt forsøg på at inddrage børnene i skabelsesprocessen endte teatrets voksne med at lave videoer, som børnene bare ikke syntes var sjove. Til gengæld fik børnene meget ud af et andet tiltag i MereZep. I teaterworkshops fik børnene lov til at prøve kræfter med teaterøvelser og skabelse. Det virker at lære børnene om teater – ved at de selv performer og laver teater.

Læs rapporten, se videoer, og dyk ned i overvejelserne bag projektet

Læs mere om denne og andre pointer i den fulde rapport om MereZep på www.zeppelin.dk/merezep

Download rapporten som pdf her

23. marts 2022

I unipraktik på Teatret Zeppelin

Af Kamilla Mølbjerg Odfeldt

Som en del af min bacheloruddannelse Teater- og performancestudier på Københavns Universitet var jeg i februar-marts 2022 i praktik på Teatret Zeppelin. Jeg vil her dele de erfaringer, jeg har erhvervet mig i løbet af min tid på teatret.

Muligheden for at tilvælge et praktikforløb havde en stor betydning, da jeg skulle vælge studie. Derfor var jeg også i god tid med at finde praktikplads, og Teatret Zeppelin var de første, jeg sendte en praktikansøgning til, og den blev heldigvis taget godt imod.

HVEM ER JEG?

Jeg hedder Kamilla, er 22 år, og jeg er lige nu i gang med mit 4. semester på Teater- og performancestudier. Jeg har altid elsket at gå i teatret, men jeg har også altid vidst, at jeg bestemt ikke skulle stå på scenen. Det var mere alt det andet ved teater, der fangede min interesse. Derfor søgte jeg ind på teater- og performancestudier med kvote 2 og var så heldig at komme ind.

.                             

MIN PRAKTIK PÅ TEATRET ZEPPELIN

På Teatret Zeppelin blev jeg lynhurtigt sat ind i hele teatrets daglige gang fra min første dag i praktik. I den første uge var jeg hovedsageligt med til at byde en masse gæster velkommen til forestillingen Mio, min Mio. Derfor følte jeg mig også hurtigt som en del af hele Zeppelin-holdet, både i forhold til de forskellige arbejdsopgaver, jeg blev sat på, men også i forhold til det sociale på arbejdspladsen.

Jeg har kunnet mærke, at der fra Lasses side (husets administrative leder) har været en stor tillid til mig, i og med at jeg har fået lov til at arbejde selvstændigt og kreativt med mange opgaver. Samtidig har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg kunne søge sparring og hjælp hos ham og de øvrige ansatte.

Jeg har oplevet en høj grad af anerkendelse i mit arbejde, hvilket har haft stor betydning for hele min trivsel i huset og mit mod på de opgaver, der nu skulle komme efter.

Derudover har jeg også kunne byde ind med mit eget input og er blevet spurgt ind til, hvad jeg tænkte til forskellige opgaver som Katja, projektleder for publikumsudviklingsprojektet MereZep, var i gang med. Det gav mig også en følelse af, at jeg var der på lige fod med de andre.

På Kamillas sidste dag mødtes vi til kage i frokoststuen. Her bliver Kamilla (i midten) omfavnet pænt på gensyn af Charlotte (til venstre) og Louise (til højre).

MINE OPGAVER PÅ TEATRET

Jeg beskæftigede mig særligt med kommunikation i form af forskellige opgaver. En af de større opgaver var, at jeg skulle arbejde med et udkast til en sæsonbrochure for sæson 22/23. Her kunne jeg komme med mit bud og samtidig få lov til at arbejde kreativt med kommunikation og design. I løbet af praktikken fik jeg også mulighed for at skrive en artikel til teatrets hjemmeside, arbejde med nyhedsbrev og med teatrets sociale platforme. 

Jeg fik også et godt indblik i det administrative, særligt fordi jeg fik tildelt min egen kontorplads blandt andre ansatte (bl.a. økonomi- og billetansvarlig, teatersekretær, PR- og servicemedarbejder).

Jeg var også med ude at lave teaterworkshops for nogle af de elever, som havde været inde og se Mio-forestillingen i forbindelse med MereZep-projektet. Herfra kunne jeg særligt trække på min viden om teaterpædagogik fra studiet.

KONKLUSION PÅ MIT PRAKTIKFORLØB

Jeg har alt i alt været rigtig glad for mit praktikforløb på Teatret Zeppelin. Jeg har først og fremmest fået et vigtigt indblik i, hvordan netop dette teater fungerer som organisation. Jeg er blevet mødt med opgaver af forskellige sværhedsgrader og er dermed både blevet udfordret samtidig med at have haft følelsen af, at det her kan jeg sagtens! Jeg er kun blevet bekræftet i, at jeg er havnet på det rigtige studie, og at jeg er på vej ind i den rigtige branche.

.
.


Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

8. marts 2022

Et genåbnet kulturliv

Af Kamilla Mølbjerg Odfeldt, stud.mag. ved Teater- og Performancestudier på Københavns Universitet og i studiepraktik på Teatret Zeppelin

Fra stilhed på gangene til liv og besøgsglæde

Når der er noget, man pludselig ikke må, kan man godt have tendens til at få endnu mere lyst til det. I kender det måske, når I kigger ned i slikskuffen om tirsdagen, men godt ved, at I ikke må tage noget derfra. I kender det sikkert også, fra da regeringen lukkede kulturlivet ned, og vi ikke længere kunne samles i teatret. Det var dér, man virkelig fik trang til at gå i teatret.

Bare rolig, det skal ikke handle om corona. Det skal nærmere handle om det, der for en stund blev taget fra os, og som vi nu endelig har fået fuldt igen: samvær, fællesskab og oplevelser: alt det teater indebærer!

Men hvad er teater egentlig?

Teater er mange ting. Det er først og fremmest et rum, hvori det er tilladt at drømme. Det kan bruges som et redskab til at forstå vores måde at være i verden på. Teater er en flygtig kunstart. Når forestillingen har spillet, er den fortid, og dermed skabes hver forestilling altså på ny.

Hvorfor går vi i teatret?

Vi går i teatret af mange årsager. For at grine, græde, lære, blive skræmt og måske for at blive udfordret. En stor del af det at gå i teatret er, at vi kan tale sammen om det bagefter. Vi får en fælles oplevelse og et fælles grundlag for en rigtig god snak. Hvorvidt vi er enige eller ej er faktisk ligegyldigt.

Gensynsglæde med teatret

Da teatrene for en tid lukkede og slukkede, blev den gode oplevelse, og ikke mindst den gode samtale, taget fra os. Vi blev pålagt et forbud, og det var helt vildt ærgerligt. Skal man se på den lyse side, og det skal man jo, så opstod der en form for forløsning, da forbuddet ophørte. En forløsning, der forstærkede glæden ved den første forestilling, man var inde at se efter nedlukningen. Ja, måske endda også de næste mange forestillinger efter det. Man sætter mere pris på noget, når det først har været taget fra én.

Det har også været til at mærke ude på teatrene. Stemningen er som regel altid god, når man kommer ud på et teater, men den sidste måned har den været noget særligt. Publikum og personale har summet af god stemning og glæde over at være tilbage. Det er et klart tegn på at teater giver noget, som vi ikke kan få andre steder.

Her på Teatret Zeppelin lagde vi efter genåbningen ud med en genopsætning af Astrid Lindgrens Mio, min Mio. For os på teatret er det nemt at mærke på vores publikum, at de har savnet at tage i teatret – både børn og voksne!

Der er heller ikke noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi er, med denne nedlukning, blot blevet mindet om, at det er fedt at gå i teatret og få nogle gode oplevelser og snakke sammen – og så er det jo bare med at komme ud at se en masse teater! ​​

21. februar 2022

Rapport fra MereZep

”Kan vi få teater som fag?”

Af Katja Lotsberg Nilsen, projektleder på MereZep

EN OVERRASKENDE KOMMENTAR

I januar faciliterede jeg en teaterworkshop for en 3. klasse på Vesterbro Ny Skole. Her fik jeg en overraskende kommentar. Men måske burde det egentlig ikke være kommet som en overraskelse.

Klassen og jeg havde i fællesskab været igennem en række teaterøvelser, og til sidst skulle børnene i grupper lave en miniforestilling. Der havde været en del udfordringer undervejs. Børnene stillede mange spørgsmål. De var tit i tvivl om, hvad de skulle. I en øvelse, hvor de skulle associere over ordet ’teater’, sagde en af drengene ’søvn’, fordi han syntes, at teater er vildt kedeligt. Der var også mange startproblemer, da de fik rammerne for miniforestillingen. Det var svært for dem at finde på noget og svært at komme på gulv. Jeg tænkte flere gange undervejs, at niveauet nok var for højt, og at jeg udfordrede dem for meget.

Til sidst viste børnene dog nogle skønne, kreative forestillinger! Og en pige kom med kommentaren til sin lærer: ”Kan vi få teater som fag?” I en kropslig evaluering svarede alle børnene, at de havde haft det sjovt og lært noget nyt. Også drengen, der ellers syntes, at teater er kedeligt.

Den kommentar og feedback overraskede mig meget, for jeg havde jo set deres udfordringer undervejs. Men måske er det ikke en negativ ting, at arbejdet med teater gik ind og udfordrede dem?

MEREZEP SÆTTER FOKUS PÅ ÆSTETISK LÆRING

Teaterworkshoppen er en del af MereZep. MereZep er et publikumsudviklingsprojekt, der i denne sæson kører på Teatret Zeppelin. Med MereZep vil vi gerne forlænge teateroplevelsen udover selve forestillingen. Det gør vi igennem forskellige aktiviteter – blandt andet teaterworkshops. På teaterworkshoppen lærer børnene om teatermediet. Vores tese er, at børnene kan få en dybere forståelse af teater ved selv at lære om det og arbejde med det. Tesen er baseret på dramapædagogiske traditioner og teorier. Workshoppen tager desuden udgangspunkt i forestillingen Mio, min Mio, som spiller på teatret, og som børnene på forhånd har været inde at se.

I teaterworkshoppen starter børnene med kropsligt at tage stilling til en række udsagn om teater og Mio, min Mio. Derefter skal de associere over ordet ’teater’. Dernæst skal børnene igennem en række praktiske øvelser. Her øver de sig i at aktivere deres fantasi og sætte deres krop i spil. Til sidst skal de i grupper lave en scene, der viser, hvad der sker med karaktererne i Mio, min Mio, efter at forestillingen er slut.

Vesterbro Ny Skole var der mange gode bud på, hvad der sker med karaktererne i Mio, min Mio. En gruppe fulgte genforeningen af Millimani og hendes mor Væversken, en anden gruppe forudså et nyt angreb på Landet i Det Fjerne af Ridder Ankel den Blå, og en tredje gruppe konfronterede Mios far med, hvorfor han var ude at shoppe, mens Mio reddede verden. Det var kreativitet og fantasi af højeste klasse.

TEATRET I SKOLEN

Det er blevet debatteret mange gange de seneste år, hvorfor drama ikke fylder mere i folkeskolen. I dette debatindlæg fra 2019 (Debat: Drama kan skabe magiske læringsøjeblikke – skolemonitor.dk) sætter skuespiller og cand.pæd.psyk. Susanne Storm spørgsmålstegn ved, hvorfor drama ikke blev prioriteret i skolereformen, når alt forskning viser, at teater og drama udvikler kreativitet, samarbejdsevner, kritisk tænkning og meget mere. Kompetencer som det moderne samfund råber efter.

Dette debatindlæg fra 2018 (Drama og bevægelse udgør et stort potentiale for folkeskolen, men udnyttes alt for lidt (jyllands-posten.dk)) nævner også innovation som en af de kompetencer, teater og drama kan udvikle. Også en meget efterspurgt kompetence!

Og på Aarhus Teater har de kæmpe succes med at efteruddanne dansklærere inden for drama og teater i deres projekt Ej blot til lyst (Ej blot til lyst – stort teaterprojekt gør børn klogere – Iscene). Blandet andet nævner lærerne, at deres elever udviser stort engagement. Kort sagt er de faktisk kommet frem til, at teater gør børn klogere.

Som projektleder på MereZep kan jeg kun tilslutte mig ovenstående holdninger. Jeg havde en klar fornemmelse af, at eleverne blev udfordret på andre måder, end de plejer. De skulle både aktivere deres fantasi og turde sætte sig selv i spil. Samtidig skulle de også mønstre rigtig meget koncentration, når de andre var på. Jeg troede, at det var for meget, men det viste sig, at de virkelig godt kunne lide det! Efterfølgende fik jeg også at vide af en af de voksne, at det ellers var en klasse, der ikke var så gode til at sætte sig selv i spotlightet. Det havde jeg slet ikke kunne mærke. De var modige, kreative og engagerede.

BRING TEATRET TILBAGE I SKOLEN

Jeg er altså ikke i tvivl. Teater og drama kan gøre en masse godt for børnenes faglige og sociale udvikling. Det er også en måde at lære på, der kan udligne socioøkonomiske forskelle. Og vigtigst af alt, så nyder børnene at blive udfordret på nye måder. Beskeden herfra er klar: bring teatret tilbage i skolen!

Hos Teatret Zeppelin tager vi de første skridt med MereZep og vores andre dramatilbud under navnet ZepZone. Og jeg glæder mig helt vildt til at skulle bruge de første måneder af 2022 på at lave flere teaterworkshops med skønne børn og unge!


MereZep – Et publikumsudviklingsprojekt om teateroplevelsen for børn og unge er støttet af Augustinus Fonden.

29. november 2021

RENSDYRET DRUZHOK

.

RENSDYRET DRUZHOK, SOM ER TEATRET ZEPPELINS MASKOT, RUMSTERER RUNDT PÅ TEATRET ZEPPELIN. HAR DU SET HAM?

Af Charlotte Amalie Frank Bidstrup

DEN HEMMELIGE MASKOT

Allerøverst oppe helt under taget på Teatret Zeppelin kan du være heldig at få et glimt af teatrets maskot DRUZHOK. DRUZHOK er et rensdyr, der bor på Teatret Zeppelin. Selvom DRUZHOK kan se lidt skræmmende ud, er han faktisk lidt genert. Han siger heller ikke så meget. Det er derfor, at DRUZHOK bedst kan li’ at gemme sig oppe under teatrets tag. Her kan han nemlig kigge på teaterplakater fra tidligere forestillinger.
Og så synes DRUZHOK også, at det er sjovt at se på de mange børn, voksne, skuespillere og teater-dukker, der går op og ned ad trappen og kommer ind og ud af Kaféen på 3. etage. Hvis du er heldig, blinker DRUZHOK måske til dig, når du går forbi.

DA DRUZHOK KOM TIL VERDEN

Det var tilbage i 2011, at DRUZHOK blev født af dukkemager Poul Arne Kring. DRUZHOK skulle nemlig være med i en teaterforestilling kaldet Snedronningen.
Efter DRUZHOK havde været med i forestillingen, blev han meget glad for Teatret Zeppelin. DRUZHOK tænkte “Jeg vil ikke hjem. Mon jeg kan få lov til at blive på teatret lidt længere?”.
På det tidspunkt var teatret uden en maskot. DRUZHOK tænkte videre “Hmm… måske kan jeg være maskot?!”. Han blev glad helt ned i maven ved tanken om, hvor sjovt det kunne være at bo på teatret som maskot.
DRUZHOK spurgte derfor sin far og dukkemager Poul, om han måtte få lov til at blive på Teatret Zeppelin og bo. Det sagde DRUZHOKs far heldigvis ja til, og det er derfor, at DRUZHOK også den dag i dag bor under taget på Teatret Zeppelin.

ET JULEGLAD RENSDYR MED EN SØD TAND

Rensdyret Druzhok tager sig en slapper på et af kontorene på teatret.

De fleste ved det ikke, men mange rensdyrdukker har en sød tand. Det har DRUZHOK også, og han er rigtig glad for slik og søde sager. Hans yndlingsslik er slikkepinde og bolsjer. Kan du også li’ slikkepinde og bolsjer? Det er især, når Teatret Zeppelin har sin årlige julestue, at DRUZHOK får lov til at få slik. Det er derfor, at julen er noget af det bedste, DRUZHOK ved.
Der plejer også at komme en masse søde børn forbi julestuen. DRUZHOK synes altid, det er sjovt at se, hvad børnene finder på af spilopper. Da DRUZHOK er lidt genert, så siger han ikke så meget, mens børnene er her. MEN når julestuen er slut, og alle er gået hjem, så sniger DRUZHOK sig hen til teatrets juletræ. For DRUZHOK er nemlig helt vild efter at gumle på julepynten, som de søde børn har lavet i løbet af dagen. Prøv at lægge mærke til juletræets pynt, næste gang du er på Teatret Zeppelin. Måske har DRUZHOK været forbi…

VIDSTE DU…?


– Ordet DRUZHOK er russisk
– DRUZHOK betyder kammerat / ven på russisk
– at rensdyr normalt vejer 60-150 kilo, men DRUZHOK vejer ca. 4 kilo

23. november 2021

Et kvarter med karakter

Valdemarsgade på Vesterbro og området deromkring.

Af Maya Steen Nyholm.

Midt i det pulserende Vesterbro ligger Teatret Zeppelin. Det lille hyggelige familieteater er et samlingspunkt for børn og deres voksne og har spillet en central rolle i byens kulturliv siden 1994.

I denne artikel tager vi dig med ind i områdets og Valdemarsgades historie og nutid. Hvordan har kvarteret udviklet sig? Hvad lå her i gamle dage? Hvad ligger her i dag?

Valdemarsgade er med sine mange gamle og meget charmerende, specielle bygninger noget særligt. Det er bestemt en gåtur værd. Og så kan I jo passende vinke ind til os i Teatret Zeppelin på Valdemarsgade 15.

Vesterbro – fra lavstatus til trendy

Københavnerkvarteret Vesterbro er i de seneste år blevet en af de mest populære bydele i København. Fra at være et sted, man helst undgik, er det blevet et trendy sted at bo. Her er autenticitet og storby i en kulturel sammensmeltning, der huser alt fra hippe unge børnefamilier, kreative sjæle og meget mere.

Kvarteret har i de senere år gennemgået en udvikling, der har forvandlet bydelens blakkede ry fra lurvet arbejderkvarter til at være et fancy kvarter spækket med gode caféer, shopping-muligheder, specialbutikker, bohemetyper, hipsters, børn, legepladser og grønne byområder.

Grafitti maleri i Valdemarsgade på Vesterbro

Byfornyelse på Valdemarsgade og Vesterbros historiske gader

Åren i det levende kvarter er Istedgade med ludere, lommetyve, værtshuse mv. Den historiske gade blev tidligt kendt som et forlystelsessygt kvarter med vildt værtshusliv under de blinkende neonskilte. Gaden har med årene gennemgået en markant forandring og er blevet mere børnevenlig.

Istedgade på Vesterbro

Langt ind i 1900-tallet var bebyggelsen på indre Vesterbro en blanding af beboelse og erhverv. Inde i de mange baggårde lå små lokale værksteder og mindre fabriksvirksomheder, og en omfattende del af bygningerne var i ringe stand med dårlige sanitære forhold.

I 1956-85 godkendte Københavns Kommune omfattende saneringsplaner af Vesterbro og beboelsesejendommene blev bevaret og bydelen fornyet i stedet for nedrevet.

Det, som binder kvarteret sammen, er de mange charmerende gader på kryds og tværs. Hver gade har en historie, der rækker langt tilbage.  Med den første Slesvigskrig 1848-50 var der opstået en voksende dansk nationalfølelse. I den stemning var det tilsyneladende oplagt at følge op med at navngive den næste store gade efter et af de få slag, hvor Danmark vandt, nemlig Slaget ved Isted. Hermed blev Istedgade til, og så gik det ellers ”slag i slag” bl.a. med Dybbølsgade og Helgolandsgade, men også med mere nationalhistoriske vejnavne i tilknytning til Dannebrogsgade, efter kongerne Svend, Knud, Valdemar og Erik samt andre nationale skikkelser som Absalon og Saxo.

Valdemarsgade – en livlig gade på Vesterbro

I hjertet af det hele ligger Valdemarsgade, opkaldt efter kong Valdemar den store. Den blev anlagt i 1859 som en privat vej og går fra Vesterbrogade i nord til Sønder Boulevard i syd og krydser Istedgade og Dybbølsgade undervejs. I gaden ligger bl.a. Sankt Matthæus Kirke, Vesterbros største og ældste kirke.

Sankt Matthæus kirke i Valdemarsgade

Gaden er et kulturelt knudepunkt med mange historiske bygninger. Det meste af gaden er bebygget med femetagers boligbyggeri fra slutningen af 1800-tallet, men den nordlige del skiller sig ud fra nabolaget med sine lave, adskilte bygninger med små forhaver.  Den nordlige del af Valdemarsgade blev regnet som finere end de øvrige gader i kvarteret. Her opførtes i årene op til 1900 en del friboliger og stiftelser. Dels som store villaer, dels som mindre og lavere beboelseskomplekser. I slutningen af 1700-tallet lå der en tobaksplantage, hvor den nordlige del af Valdemarsgade ligger nu.

Valdemarsgade

Senere blev der opført et landsted, hvor gårdens have strakte sig helt ned til Sønder Boulevard. I 1857 købte et konsortium gården og haven med henblik på udstykning. Drømmen var at skabe et villakvarter for det københavnske borgerskab.

De anlagde Valdemarsgade, som man i starten ville kalde Fortungade. I 1859 besluttede Københavns Borgerrepræsentation dog, at gaden skulle hedde Valdemarsgade, så den faldt ind i mønstret med vejnavne hentet fra danmarkshistorien på denne del af Vesterbro.

Gadeskilt på Valdemarsgade

Teatret Zeppelin og de øvrige institutioner på Valdemarsgade

Valdemarsgade huser en bred vifte af organisationer. Både sociale såvel som kulturelle hvilket er med til at give gaden liv.

Midt på Valdemarsgade ligger Teatret Zeppelin. Byens familieteater. Et intimt og hyggeligt teaterhus i tre etager med egen café, værksteder, garderober, teatersal m.m. Det lille storbyteater er støttet af Københavns Kommune. Efter 20 års erfaring som turnerende børneteater under navnet Teaterbutikken & søn åbnede Teatret Zeppelin som stationært, professionelt børneteater i Valdemarsgade i 1994. To gange årligt opsætter teatret egne forestillinger, som typisk spiller 6-9 uger ad gangen. Resten af året er der gæstespil af andre teatre og turnegrupper, der typisk spiller 5-10 dage ad gangen. Husets hjerte er den stemningsfulde teatersal med plads til 170 personer. Salen danner rammen om de eventyrlige og fantasifulde forestillinger med magiske effekter og indlevende skuespil.

Teatrets Zeppelins facade

Dette finder du også i Valdemarsgade:

Idrætsfabrikken. Valdemarsgade 12. Idrætsfabrikken består af diverse idrætslokaler som udlejes til idrætsforeninger mm: Gymnastiksale, boldhal, danselokaler, fitnesslokale, danse foreninger, banko, koncerter, generalforsamlinger, fodboldhold og meget mere. Før Idrætsfabrikken rykkede ind, husede lokalerne en maskinfabrik. Huset bliver brugt af en mangfoldig brugergruppe: Skoler, institutioner, idrætsforeninger, fodboldklubber og specialforeninger er blot et udsnit af dem, der har deres gang på Idrætsfabrikken. Herudover lejer Idrætsfabrikken lokaler ud til fester og arrangementer.

Idrætsfabrikkens facade

Vesterbro Demokratihus. Valdemarsgade 4. Foreningen Demokratihuset lejer Valdemarsgade 4 af Københavns Kommune. Foreningen består blandt andet af Vesterbro Lokalråd, Settlementet og GRØN VESTERBRO. I lokalerne arrangeres med jævne mellemrum kulturelle begivenheder

Kontaktcentret Vesterbro. Valdemarsgade 21. Et værested og aktivitets- og samværstilbud. Institutionen hører under organisationen KFUK’s Sociale Arbejde. Omsorg, vejledning og rådgivning til mænd og kvinder med sociale, fysiske og psykiske problemstillinger.

Børne U.N.I.  Valdemarsgade 14 – I daglig tale Børneuni eller Børneuniversitetet. En lilleskole og fri grundskole med ca. 300 elever fordelt på 10 årgange.

Indgangsdøren til Børne U.N.I.

FDF spejderne Vesterbro. Valdemarsgade 27. FDF er en fritidsaktivitet for børn og unge med leg, fællesskab og oplevelser.

FDF Spejdernes hus i Valdemarsgade

Vesterbro KFUM. Valdemarsgade 15, st. En kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab. Huset blev originalt benyttet af KFUM men rummer nu også Teatret Zeppelin, som råder over hovedparten af 1.-3. sal i den store bygning.

Vesterbro K.F.U.M indgangsdør

Ældresagen City. Valdemarsgade 8. Et hus med masser af indendørsaktiviteter. Et samlingspunkt for udbygning af netværk og socialt samvær. Det drives udelukkende af frivillig arbejdskraft. Husets kraftcentrum er caféen, hvor der dagligt tilberedes smørrebrød og lune retter.

Gaden hvor fortid og nutid smelter sammen i rivende udvikling

Med sin beliggenhed og charme emmer Valdemarsgade af mangfoldighed, liv og levned. Gaden fortæller en historie om, hvad der var engang. Men mest af alt er den hjertet i et kvarter, hvor fortid og nutid smelter sammen i rivende udvikling. Her er både gamle og nye institutioner samt virksomheder med borgeren i fokus på hver deres måde. Et monument på Vesterbros historie og en gade, som lever op til sit navn efter Valdemar den store.

(mere…)

10. september 2021

Studiejob som servicemedarbejder

OBS! STILLINGEN ER BESAT. DETTE STILLINGSOPSLAG ER IKKE LÆNGERE AKTUELT

.

Vil du være med på Team Zeppelin og skabe gode rammer for vores gæster og forestillinger?

Vi søger en person, som har lyst til at lære vores hus og profil at kende; som har lyst til at blive ”zeppeliner” og en del af vores fællesskab.

I dette studiejob vil opgaverne variere alt efter, hvad der foregår på teatret. Vi søger en person, som trives med både praktiske opgaver, service, PR- og kontorarbejde. Når du møder ind, vil du få en liste med dagens opgaver. Det kunne f.eks. være:

  • Gøre huset klar til gæster (sætte Zeppelin-flaget ud, tænde lys, gøre det hyggeligt)
  • Lave opslag på Instagram/Facebook
  • Tage imod gæster i huset og vise dem til deres pladser i salen
  • Rengøre publikumsarealer efter gæsterne er gået
  • Gå ned med pantflasker i supermarkedet i nærheden
  • Dekorere vores opslagstavle med billeder og tekst om kommende events

På et teater med et aktivt årsprogram er der meget forefaldende arbejde, og det er her, du kommer ind i billedet – en del opgaver vil du løse i teams med andre på teatret, andre opgaver løser du selvstændigt.

Din arbejdstid

Stillingen er normeret til 5 timer om ugen. Optimalt set fordelt på én hverdag om ugen fra om morgenen. Dog med stor fleksibilitet både i forhold til, hvad der sker på teatret, og hvad din tid/dit skema tillader. Nogle uger vil dine fem timer måske ligge en lørdag eller søndag og være centreret omkring at bemande teatrets café eller billetskranke. Andre gange vil det måske give mening at opdele tiden i 2 x 2½ timer fordelt på to hverdage eller at arbejde 10 timer en uge, og springe en anden uge over. I dialog finder vi frem til, hvad der for den kommende periode passer både dig og teatret godt, når vi laver en plan for din arbejdstid.

Fra ca. medio juni til medio august er der lav aktivitet eller helt sommerlukket på teatret, så i denne periode har du sommerferie fra teatret.

Lønforhold og starttidspunkt

Du modtager kr. 135,- pr. arbejdstime + 12,5 % i feriepenge. Stillingen er ekskl. pension.
Vi forventer at indkalde til samtaler i uge 39.
Stillingen er med opstart i uge 40 eller snarest herefter. Mødetid din første dag aftaler vi over telefon. Og på din første dag aftaler vi din arbejdstid for den kommende periode.

Ansøgning og mere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. leder Lasse Frank på lasse@zeppelin.dk eller tlf. 33220478.
Send din ansøgning/CV til lasse@zeppelin.dk senest onsdag d. 22. september.

Om Teatret Zeppelin

Teatret Zeppelin i hjertet af Vesterbro opsætter store forestillinger med dybde og kant for børn og deres voksne. I medarbejderstaben har vi højt til loftet og vægter at have det hyggeligt sammen i det daglige. Under en teaterproduktion kan vi være op til 25 i huset ad gangen med skuespillere, instruktør, designere osv. Uden for produktionsperioder er vi færre (mellem 5-8 i huset). Teatret Zeppelin har eksisteret siden 1994 i et skønt teaterhus i tre etager på Valdemarsgade. Læs mere om os her.

6. september 2021

Astrid Koppel er ny korleder på Teatret Zeppelin

.

Astrid Koppel, datter af komponist Benjamin Koppel, skal fremover dirigere kor på Vesterbro hos Teatret Zeppelin. Familiekoret og Kvindekoret starter ny sæson i september, og begge kor er åbne for tilmelding nu.

Astrid Koppel er ny korleder på Teatret Zeppelin.

Ingen krav til niveau eller erfaring. Det er kendetegnene for Teatret Zeppelins kor, som Astrid Koppel er korleder for. I Familiekoret og Kvindekoret tæller blot glæden ved fællesskabet og det at synge sammen. Den udfordring holder Astrid Koppel meget af:
– ”Når man synger sammen, holder man øje med og lytter til hinanden på en helt bestemt måde. Den opmærksomhed på hinanden og det nærvær kan man godt opleve som sitrende magisk,” siger Astrid Koppel.

Familiekoret opstarter sin femte sæson, mens Kvindekoret efter stor interesse går sin tredje sæson i møde.

Korleder med musik i blodet

Astrid Koppel er født og opvokset i en musikalsk familie og har hele sit liv sunget, spillet og dyrket musik. Astrid er blot 19 år gammel, men har allerede rig erfaring indenfor musikken, bl.a. med at afvikle koncerter. 

– ”Jeg har selv sunget i kor i 12 år hos blandt andet DR, Københavns Musikskole og i Sankt Annæ Kammerkor. På min musikuddannelse på MGK havde jeg trompet som hovedinstrument. Men jeg spiller og underviser også elever i klaver. Og så har jeg modtaget undervisning i direktion på mit 3. år,” fortæller Astrid Koppel. Astrid afsluttede sin uddannelse på MGK i juni 2022.

Kor i teatrets skiftende scenografier

Korundervisningen foregår hver onsdag midt på scenen i Teatret Zeppelins skiftende scenografier. Så omgivelserne skifter løbende. I familiekoret synger børn fra syv år og deres forældre, bedsteforældre, søskende, naboer og venner. Kvindekoret runder onsdagene af med øvere i de tidlige aftentimer.
Korene optræder ved forskellige lejligheder. De synger ved teatrets premierer, men har også optrådt blandt andet på Fisketorvet, i Folkehuset Absalon, i Matthæuskirken og i nogen af Vesterbros baggårde.

En fællesoplevelse med stor værdi

Baggrunden for Familiekoret var ønsket om at skabe en familieaktivitet at være fælles om, fortæller Teatret Zeppelins kunstneriske leder Mie Brandt:
– ”Ligesom med vores teaterforestillinger er målet at give børn og voksne oplevelser, de kan være fælles om. I teatret er man tilskuer, i koret er man udøvende. Det er en aktivitet, der bringer barn og voksen tættere sammen, hvor de ser nye sider af hinanden og lærer hinanden bedre at kende. Børn og voksne bør lave meget mere sammen! Vi er ofte så travle og adskilte i hverdagen, så det her er et forsøg på et samlende projekt, der bringer input og glæde med sig. Man går faktisk altid fra en korøver i højt humør.” siger Mie Brandt.

Kvindekoret er en udløber af Familiekoret med samme store fokus på fællesskabet. I København findes der ikke et kor med helt samme koncept som Familiekoret og Kvindekoret. Det er en af grundene til, at Astrid Koppel glæder sig over at være korleder for Zeppelins to kor, og uddyber:

– ”Musik er et fællesskab. Og korene er fællesskaber, hvor vi skal lære, fortolke og formidle god musik, udforske og blande genrer og skabe musik sammen. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med sæsonen og møde alle, såvel nye som gamle medlemmer af koret.”

FAKTA OM KORENE

  • Familiekoret øver hver onsdag kl. 17.20-18.30
  • Kvindekoret øver hver onsdag kl. 18:50-20:30
  • Begge kor opstarter ny sæson fra den 14. september
  • Øveaftner foregår på Teatret Zeppelin i Valdemarsgade 15 på Vesterbro
  • Prøv én gratis prøvegang inden d.1. oktober
  • Familiekoret er for børn fra 7 år med voksne, dvs. ikke for børn uden ledsager
  • Korsæsonen går fra september 2022 til maj 2023
  • Tilmelding til korene foregår ved at skrive til kunstnerisk leder på mie@zeppelin.dk
  • Læs mere om deltagerpriser m.m. på www.zeppelin.dk/kor

Tilføj overskrift

.

Astrid Koppel, datter af komponist Benjamin Koppel, dirigerer kor på Vesterbro hos Teatret Zeppelin. Familiekoret og Kvindekoret starter ny sæson i september, og begge kor er åbne for tilmelding nu.

Astrid Koppel er ny korleder på Teatret Zeppelin.

Ingen krav til niveau eller erfaring. Det er kendetegnene for Teatret Zeppelins kor, som Astrid Koppel er korleder for. I Familiekoret og Kvindekoret tæller både glæden ved fællesskabet og dét at synge sammen. Den udfordring holder Astrid Koppel meget af:
– ”Når man synger sammen, holder man øje med og lytter til hinanden på en helt bestemt måde. Den opmærksomhed på hinanden og det nærvær kan man godt opleve som sitrende magisk,” siger Astrid Koppel.

Familiekoret opstarter sin femte sæson, mens Kvindekoret efter stor interesse går sin tredje sæson i møde.

Korleder med musik i blodet

Astrid Koppel er født og opvokset i en musikalsk familie og har hele sit liv sunget, spillet og dyrket musik. Astrid er blot 19 år gammel, men har allerede rig erfaring indenfor musikken, bl.a. med at afvikle koncerter. 

– ”Jeg har selv sunget i kor i 12 år hos blandt andet DR, Københavns Musikskole og i Sankt Annæ Kammerkor. På min musikuddannelse på MGK havde jeg trompet som hovedinstrument. Men jeg spiller og underviser også elever i klaver. Og så har jeg modtaget undervisning i direktion på mit 3. år,” fortæller Astrid Koppel. Astrid afsluttede sin uddannelse på MGK i juni 2022.

Kor i teatrets skiftende scenografier

Korundervisningen foregår hver onsdag midt på scenen i Teatret Zeppelins skiftende scenografier. Så omgivelserne skifter løbende. I familiekoret synger børn fra syv år og deres forældre, bedsteforældre, søskende, naboer og venner. Kvindekoret runder onsdagene af med øvere i de tidlige aftentimer.
Korene optræder ved forskellige lejligheder. De synger ved teatrets premierer, men har også optrådt blandt andet på Fisketorvet, i Folkehuset Absalon, i Matthæuskirken og i nogen af Vesterbros baggårde.

En fællesoplevelse med stor værdi

Baggrunden for Familiekoret var ønsket om at skabe en familieaktivitet at være fælles om, fortæller Teatret Zeppelins kunstneriske leder Mie Brandt:
– ”Ligesom med vores teaterforestillinger er målet at give børn og voksne oplevelser, de kan være fælles om. I teatret er man tilskuer, i koret er man udøvende. Det er en aktivitet, der bringer barn og voksen tættere sammen, hvor de ser nye sider af hinanden og lærer hinanden bedre at kende. Børn og voksne bør lave meget mere sammen! Vi er ofte så travle og adskilte i hverdagen, så det her er et forsøg på et samlende projekt, der bringer input og glæde med sig. Man går altid fra en korøver i højt humør.” siger Mie Brandt.



Kvindekoret er en udløber af Familiekoret med samme stærke fokus på fællesskabet. I København findes der ikke et kor med helt samme koncept som Familiekoret og Kvindekoret. Det er en af grundene til, at Astrid Koppel glæder sig over at være korleder på Zeppelins to kor, og uddyber:

– ”Musik er et fællesskab. Og korene er fællesskaber, hvor vi skal lære, fortolke og formidle god musik, udforske og blande genrer og skabe musik sammen. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med sæsonen og møde alle, såvel nye som gamle medlemmer af korene.”

FAKTA OM KORENE

________
Klik her for at læse artiklen som pdf