Zeppelin logo
← tilbage

Susanne Kristensen

Systue- og Servicemedarbejder

Susanne varetager teatrets systue, hvor hun bl.a. hjælper til med at producere og vedligeholde kostumer til teatrets forestillinger. Desuden er hun en del af teatrets serviceteam, som tager imod publikum og løser diverse opgaver relateret til teateradministration, PR og daglig drift.
Susanne har altid været glad for at sy fantasifulde kostumer til sig selv og andre, og bar dem bl.a. i Jordan, hvor hun har boet i flere år. Hun fik siden en fod indenfor teater og film og medvirkede i amatørteatre i New York, har danset i kostume til private Bar Mitzvah’er, har haft en rolle i den kinesisk/amerikanske film Waiting in Beijing og i en kinesisk tv-serie om Bruce Lee. Susanne har desuden medvirket i reklamer i København, Jordan, Israel og New York. Efter tiden i N.Y. begyndte mange års indlæsning af bøger på dansk og engelsk for NOTA samt voice-overs til reklamer. Hun oversatte/indlæste også børnebøger til skolebrug. Susanne har en BA fra 2000 i ’International Business Communication’, som banede vejen til at undervise i engelsk rundt omkring i Kina, Taiwan og Hong Kong. Susanne ynder at synge og har bl.a. været sopran i kirkekor. I sommers sang hun for en tv-pilot og medvirkede i Enhedslistens klimafilm og i en reklamefilm for Lego.