Zeppelin logo

Vores hus

Tæt på et væld af offentlige transportmuligheder ligger Teatret Zeppelin i hjertet af Vesterbro i en charmerende bygning fra 1923 – et tre etagers teaterhus med alt et moderne teater har brug for.

Hurtige facts

Mere info, mål, tal og fakta om teatersalen fås ved at klikke her.

_

Teatret Zeppelins lokaler:


• Teatersal på 214 m²
• Billetfoyer og garderobe
• Café og foyer
• Toiletfaciliteter til publikum
• To skuespillergarderober
• Baderum og toiletter
• Systue
• To værksteder (3. sal og 2. sal)
• Vaskerum
• Køkken samt et mindre tekøkken
• Kontorer: et stort og to mindre
• Mødelokale
• Veranda (1. sal) og altan (3. sal)
• Bagscene
• Teknik- og dæmperrum
• Flere arkiv- og lagerrum
• To trappeopgange

Udover huset i Valdemarsgade på 720 m² har Teatret Zeppelin desuden et fleksibelt fjernlager (100-300 m²) til opmagasinering af de store scenografier mv. fra teatrets egenproduktioner.

_

Sådan ser her ud: rundtur i huset

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse

1. og 2. sal

Fra hoveddøren fører en trappe op til publikumsgarderobe, billetskranke og toiletter. Bag lukkede døre finder man forkontoret, hvorfra vi bl.a. betjener kunder over telefonen, og ved siden af forkontoret har vi vores hyggelige personalekøkken og en veranda.

Teatersalen, bagscenen og teknikrum

Teatersalen er der adgang til fra 1. og 2. sal. På balkonen sidder afvikleren og styrer teknikken. Vores teatersal er meget fleksibel og kan indrettes på et væld af forskellige måder. Når der ikke er publikum i salen, bygger eller øver vi som regel en forestilling op i rummet, eller vores Kvindekor og Familiekor øver. Bag scenen er der en lille skuespillergarderobe og oven over den et lille rekvisitloft.

Kaféen og foyer (3. sal)

Øverst oppe finder man bl.a. vores hyggelige café ‘Kaféen‘. Her kan publikum vente, indtil der ringes ind til en forestilling. Vi bruger også rummet til møder og workshops. Ud for Kaféen ved trappen kan man på den store væg se plakater for alle vores tidligere forestillinger.

Backstage-område (3. sal)

En lukket dør for enden af Kaféen fører ind til en lang L-formet blå gang med en masse døre. I den sidste halvdel af den blå gang finder man en stor skuespillergarderobe, et tekøkken, baderum, vaskerum m.m. På 3. sal har vi også et hyggeligt mødelokale med altan.

Værksteder og øvrige rum (3. sal)

Bag de mange døre på den blå gang på øverste sal i bygningen finder man desuden kontorer, værksteder og arkivrum/depoter. For enden af den blå gang fører en bagtrappe ned til teatersalen og gården.

Gården

Indgangen til teatret foregår via gården, som ligger ud mod Valdemarsgade. Når vi skal spille forestillinger, kommer Zeppelin-flaget op ude på gaden.

Flere billeder

Du kan se flere billeder på teatrets Facebook, Instagram og Google Business. Følg os for løbende opdateringer.

Mere info om huset og teatret

Teatret Zeppelin ligger på Valdemarsgade 15 i en sidegade til Vesterbrogade (se på kort). Huset stod færdigbygget i 1923 og er ejet af KFUM, som råder over kælderen og stueetagen, mens de udlejer størstedelen af den øvrige del af huset fra 1.-3. sal ud til os, Teatret Zeppelin.

Læs mere om teatret her.


fotograf: Lasse Frank