Zeppelin logo

Usynlig

En ungdomsforestilling om, hvordan det er at være ung pårørende til en psykisk syg, enlig forælder. Om skam og uendelig ensomhed – om den ursuppe af kaos og følelser pårørende unge lever i og med.

11. - 15. april 2023

OBS! SPILLEPERIODEN ER DESVÆRRE AFLYST, DA FORESTILLINGEN AF LOGISTISKE ÅRSAGER IKKE NÅR AT BLIVE FÆRDIG TIL DEN FASTSATTE DATO. I STEDET ARBEJDER VI PÅ AT FÅ FORESTILLINGEN PÅ REPERTOIRET I SÆSON 23/24. VI BEKLAGER ULEJLIGHEDEN!

—————————————————-

Om at være ung pårørende til en usynligt psykisk syg forælder. Om at gøre det usynligt, hvor svært det er, så selv ens bedste ven ikke ved, noget er galt.

En ungdomsforestilling om at være pårørende ung til en psykisk syg, enlig forælder.
USYNLIG handler om skam og uendelig ensomhed over at have en forælder, der er ‘syg i hovedet’.
For hvordan klarer man en hverdag med en USYNLIGt syg forælder, der har svært ved at være forælder?
.. Hvor Karin fra Kommunen lader sig forblænde af, at alt er pænt på overfladen?
… Hvor psykiatrien har for travlt, når man ringer?
… Hvor selv ens bedste ven ikke med sikkerhed ved, at noget er galt, i hvert fald ikke så galt…?
Med tragikomisk næstekærlighed omfavner USYNLIG den ursuppe af kaos og følelser, pårørende unge lever i og med. Her skal ingen, unge som voksne USYNLIGe stigmatiseres.

20 % af Danmarks befolkning oplever problemer med mental sundhed i løbet af ét år

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed vil ca. 20% af den danske befolkning i løbet af ét år have problemer med mental sundhed. Det svarer til 7-800.000 voksne danskere. Sandsynligheden for at have en i familien eller kende nogen, der er udfordret, er derfor temmelig stor. Alligevel er det yderst tabubelagt.

De unge pårørende oplever det stærkt skamfuldt at have en forælder, ’der er syg i hovedet’. Følelsen er grusom, og der er ensomt. Den unge forsøger på alle måder at skjule det og bliver derfor mere og mere ensom, hvilket kan have meget negative og fatale konsekvenser langt ind i voksenlivet. Der er således al mulig grund til at tage hånd om dette tabuiserede emne for unge.

Scenekunst er, om noget, en fælles oplevelse – livet som pårørende er, om noget, en ensom og isolerende oplevelse, men tænk om vi i USYNLIG kan mødes i en fælles forståelse. USYNLIG peger på mulige måder at håndtere og klare en hverdag med psykisk sygdom på. Så det måske ikke fører til en fatal stigmatisering, og så den pårørende unges skuldermakker ser og måske bedre kan forstå, hvorfor de psykisk syge og deres unge pårørende reagerer livshæmmende og ikke bare ’blomstrer løs’. Så unge og voksne hver især mærker og oplever, hvordan en sådan hverdag kan gribe hårdt fat i nogle af os.

USYNLIG omfavner og peger på, at vi alle sikkert kommer i berøring med psykisk sårbarhed i en eller anden grad engang i livet. Hos os selv eller hos nogen vi kender godt – så der er ingen grund til skam! Det er bare livet, der kommer forbi og gør hverdagen mere rå, grotesk og ensom for nogen end for andre. I USYNLIG møder vi bl.a.:
• Enlig, sårbar og USYNLIG forælder Nina, som er USYNLIG med fx kun stemme, lyd, skygge, når hun er manisk eller depri’. I ’normal’-perioderne er hun scenisk til stede i forestillingen.
• Datteren Maja, som agerer introvert og USYNLIGt uden for hjemmets 4 vægge.
• Karin fra Kommunen med ’flaske i taske’, som derfor ikke handler på det, hun ser.
• Fortravlet lærer giver sit dobbeltansvar videre til Maja med sætningen: ’Godt, din mor har dig!’
• En psykiatri med for få midler: ’Nina-mor, vil du begå selvmord før eller efter du ringer på det her nummer til os?’ … (intet svar, kun lidt mumlen) ’Fint. Maja, så kan du godt tage din mor med hjem igen. Det er jo helligdag, og vi har overbelægning’.
• Majas bedste ven Laura, der ikke med sikkerhed ved at noget er galt, i hvert fald ikke så galt…
USYNLIG er en del af hvid støjs undersøgelses- & udviklingsprojekter med fokus på mental sundhed blandt børn og unge, senest i 2018+2019 med de 2 forestillingerne SPIL DØD om angst blandt børn og unge, samt i 2009+2015 med forestillingen CUT// om cutting særligt blandt unge piger. Her skal ingen, unge som voksne, USYNLIGe stigmatiseres.

SPILLEPERIODEN ER AFLYST.
FIND EN ANDEN AF VORES GODE FORESTILLINGER HER:

Sæsonens forestillinger

Aldersgruppe: Fra 13 år

Varighed: 60 min.

Gæstespil af hvid støj sceneproduktion

Medvirkende: Luise Skov, Nana Schwartzlose
Idé: Charlotte Ladefoged
Instruktør: Charlotte Ladefoged
Scenograf: Morten Ladefoged
Lysdesigner: Morten Ladefoged
Kostumedesigner: Marianne Meyer
Dramatiker, forfatter: Simone Isabel Nørgaard & Charlotte Ladefoged
Komponist Nana Schwartzlose


Notice: ob_end_flush(): failed to send buffer of zlib output compression (0) in /home/zeppel/public_html/wp-includes/functions.php on line 4759