Zeppelin logo

"R"

Who R we?

18. - 22. april 2017

Med ”R” fortsætter Sara Jordan og streetdance-kompagniet Freestyle Phanatix deres samarbejde efter den overvældende succes E-Boy, som viste menneskets evolution og undersøgte vores folkementalitet og rejsen ind i nutidens elektroniske tidsalder.

Danseforestillingen ”R” er en invitation ind i en tidslomme, hvorigennem bevægelse udforsker fem breakdansere i, hvem de er – alle har en historie at fortælle, en fortid som gør dem til de mennesker, de er i dag. Inspireret af deres egne historier tager de os igennem refleksioner af deres kampe og sejre med at komme til et fremmed land, kampen med at lære et nyt sprog og en ny kultur, og hvordan de kan blive den bedste version af dem selv i nye omgivelser.
Det indre og ydre pres giver anledning til både fortvivlelse og drømme, til opgivelse og til vanskelige og nyttige konfrontationer med dem selv.
Gennem koreografi og bevægelse aktiveres en erindring og en historie med dans som sprog.

”R” bringer virkeligheden ind i danseteatret fortalt igennem breakdance, musik og lys. Atletiske, eksplosive og poetiske overraskelser møder publikum i øjenhøjde og lægger op til refleksioner på en anderledes og dynamisk måde.

E-Boy og “R” kan med fordel kombineres til en to-akters forestilling, men kan også sagtens ses uafhængigt af hinanden.

Aldersgruppe: Fra 6 år

Varighed: 55 min.

Gæstespil af Freestyle Phanatix

Producent Freestyle Phanatix (ledelse: Kim Bøytler)
Koreograf og kunstnerisk leder Sara Jordan
Tekst, idé og musik Sara Jordan
Dramaturgikonsulent Bush Hartshorn
Kostumier Sara Jordan
Artister Bobby Obeng Atiedu, Matt Baricaua, Rico Coker, Emilio Sanchez, Tunde Adetunji.

Welcome to Freestyle Phanatix!