Zeppelin logo

Microcosmos

Ser du nogen gange op mod månen og tænker, at du selv er en lille prik i det store rum? Billedmagisk og musikalsk forestilling om den store underfulde og ubegribelige verden, vi alle er født ind i.

20. - 22. april 2022

OBS! FORESTILLINGEN ER DESVÆRRE AFLYST! ALLE BILLETKØBERE HAR FÅET TILSENDT MAIL.

Tjek evt. dit spamfilter, hvis du mangler besked, eller kontakt os på billet@zeppelin.dk / tlf. 33220478

—————————

En forestilling af Giacomo Ravicchio med musik af Jérôme Baur.

 Ganske vist er Olivia lille, til gengæld er hendes tanker så store, at hun kan forestille sig alt i hele verden.

Olivia er næsten 6 år og er så stærk og uovervindelig, at hun næsten har det gule bælte i karate. Hun ved meget om mange ting og alligevel er der så meget at undre sig over i den store, mangfoldige og ubegribelige verden. Heldigvis har hun sin fantasi og med den kan hun søge efter svar og rejse lige derhen, hvor hun vil, selv langt ud i universet.

Alle mennesker går nogen gange rundt og undrer sig… også de allermindste.

En billedmagisk og musikalsk forestilling for alle fra 4 til 100 år om tanker, følelser og drømme midt i det konkrete, fysiske og virkelige univers.

Aldersgruppe: Fra 4 år

Varighed: 40 min.

Anmeldelser:

“En stor visuel oplevelse af det store i det små eller snarere omvendt, for forestillingens katalysator er en lillebitte pige i en seng. Hun hedder Olivia og er syg, ikke alvorligt, men nok til, at hun skal blive hjemme fra skole (…) Med visuel styrke forbinder Meridiano Teatret tankers og følelsers microcosmos med den store verdens konkrete virkelighed (…) Spændt venter vi på den næste visuelle overraskelse, der hurtigt viser sig den ene mere betagende end den anden. Det hele bliver ledsaget af musik, der følger og bidrager til stemningen i Giacomo Ravicchios ustyrligt opfindsomme og detaljerige billeder, der giver den enkle historie i ‘Microcosmos’ liv og nuancer.”
– Teateravisen

Gæstespil af Meridiano Teatret

Medvirkende: Elise Müller, Lars Begtrup
Tekniker: Andreas Darum
Forfatter, instruktør, scenograf: Giacomo Ravicchio
Komponist: Jérôme Baur
Foto: Ditte Valente