Zeppelin logo

I dine juledrømme

Kendte julesange skaber rammen, når Ea redder julen med bl.a. Rudolf, Lucia og Postnissen.

14. - 17. december 2016

I dine juledrømme er en musikteaterforestilling for hele familien, hvor karaktererne fra de klassiske julesange får liv. Kom med Ea på en magisk mission, hvor det gælder om at redde selveste Julestemningen. For den er pist forsvundet!  Übernissen har nemlig aflyst julen, fordi menneskebørnene  har glemt, hvad julen handler om. Men måske har han også selv glemt det? Ea må sammen med Rensdyret Rudolf, Lucia og Postnissen Pakke redde julen. Og med hjælp fra de bedste kendte julesange, sine venner og publikum skal Ea nok få vist, hvad julen handler om – nemlig at være sammen med dem man holder af.

Forestillingen har til formål at sætte fokus på de gamle julesange i en ny og moderne opsætning, men stadig med respekt for det oprindelige materiale.

Eas mor er endelig blevet bedre til at synge med hende. Nu vil hun gøre det så godt så godt og holde den HELT perfekte jul. Men travlheden og julens komme har overrasket hende, så der er ikke flere juletræer, og al julepynten er ødelagt af vandskade. Det er aftenen før juleaften, og alt er helt til rotterne. Hendes mor er så ked af det, og selvom Ea prøver at sige, at det ikke gør noget, er Eas mor trist. Ea føler sig ensom. Hun tænker på sin ven postnissen Pakke, og da hun falder i søvn, kommer Pakke for at hjælpe. De tager afsted til Nisseland, hvor tingene heller ikke kører helt, som de skal. For rotterne strejker og vil ikke bringe pakker ud, fordi Julenissen er sur og tvær og ikke vil dele sin risengrød med dem. Samtidig kan Englen ikke finde sin invitation til Jesus’ fødselsdag, og Rudolf bliver drillet af de andre rensdyr på grund af hans røde næse. Så der er nok for Ea at tage fat på, men alt ender selvfølgelig godt, og der bliver jul i det lille hjem. Og endelig slapper mor af og synger julen ind.

foto: Sammensurium Ensemble

foto: Sammensurium Ensemble

Aldersgruppe: 3-10 år

Varighed: 45 min.

Gæstespil af Teater Sammensurium

Instruktion Marie Louise Cornelius
Medvirkende 
Thea Kastberg, Thea Boel Gjerum, Peter Vinding, Julie Arlyk, Miriam Yeager

www.tsammensurium.com