Zeppelin logo

En som Hodder

Det hændte en nat, at der kom en fe til en ganske almindelig dreng ved navn Hodder. Feen bad Hodder om at frelse verden.

4. marts 2007 - 22. april 2007

Teatret Zeppelin præsenterer en spritny dramatisering over Bjarne Reuters humoristiske og hjertegribende historie om Hodder.

En ordentlig mundfuld selv for en dreng med nerver af stål. Verden er stor  – større end Jylland. En ekspedition må der til, og hvor skal han begynde? Det er ikke spor let at få samlet tropperne i skolen. Så går det bedre om natten, hvor Hodder møder Lola med de røde sko og sværvægteren og poeten Big Mac Johnson. Vil det lykkes Hodder at frelse verden? Der er også meget andet der skal gøres, opvasken tager jo ikke sig selv, og så er der far, som godt kunne have brug for en ny kone.

I godt selskab med en som Hodder bobler latteren frem med den stilfærdige eftertanke lige i kølvandet.

Danskerne er vilde med Bjarne Reuter. Han er den mest læste; 5000  læser en bog af ham hver dag. Bjarne Reuter ejer en sjælden evne til at  forny sig. Han er en komikkens mester og en sproglig lurendrejer, men bag balladen gemmer der sig altid en vigtig og vægtig kritik af tingenes tilstand.

Aldersgruppe: Fra 7 år

Teatret Zeppelin skole- og familieforestilling

Manuskriptforfatter Mie Brandt
Dramaturg Niels Lehmann
Instruktion Kristine Helga Olsen
Scenograf Peter Rafn Dahm
Produktionsleder Anders Sylvest Jensen
Lysdesigner Mads Nielsen
Kostumier Charlotte Ladefoged
Medvirkende Niels-Martin Eriksen, Birgit Thøt Jensen, Mie Brandt, Torben Vadstrup
Scenografi-opbygning HK Design & Produktion