Zeppelin logo

At tælle

- et legende, musisk regnemaskineri på scenen for de 6-10-årige. Inkl. gratis foredrag for lærere 21. marts om bl.a. matematikangst.

20. - 25. marts 2023

Billede fra forestillingen

AT TÆLLE handler om tal, mængde, logik, matematik, plus, minus, mindre end, større end… og meget, mere end det.

AT TÆLLE er en filosofisk og undrende forestilling, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor vi overhovedet bruger tal, hvor tal stammer fra, hvor mange tal der fx egentlig er ‘inde i os mennesker’, og hvordan man kan bruge tal, nu, men også i fremtiden, hvor vi måske får besøg af slimede tal-aliens…

I et rigtigt eventyr ser vi Talmonstret, der kaster tal i hovedet på William og gør William tal-træt, indtil Tælle-Helle, Minus-Linus og Facit-Berit kommer William til undsætning.

I forestillingen møder vi ‘In mente’, som altid bliver gemt til senere og derfor ofte glemt. Det er ‘In mente’ træt af, så hun forvandler sig til Ninja, så hun kan ninja-springe ned fra de glemte og være med igen… Og vi møder Sherif-Chef-Bossen, som sørger for 5 ting: Lov, Orden & ‘No Bull Shit’. Han har en 6-løber, har skudt 7 kvægtyve, 8 bankrøvere og 29 kaniner, og anholdt 10.000 lommetyve! Men så dukker Mr. Bad-Ass-Banditten op…

AT TÆLLE er et legende, filosofisk og publikumsinddragende regnemaskineri på scenen, sammensat af kropslighed, ny dansk dramatik, små animationsfilm, samt nykomponeret sang og musik. Gennem en legende, musisk og kropslig forestilling vendes matematikkens grundprincipper med nysgerrighed og undren på hovedet.

Undervisningsmateriale

Der bliver i forbindelse med forestillingen udviklet gratis undervisningsmateriale, som vil blive tilgængeligt her på siden, når forestillingen er klar.

.

…………………………………………………

Gratis foredrag for lærere tirsdag den 21. marts efter forestillingen

.

To forskere gæster Teatret Zeppelin til et gratis oplæg for lærere om aktuel forskning inden for regnestrategier, matematikangst, fordomme og køn ved Pernille Bødtker Sunde og Maria Kirstine Østergaard.

.

Se forestillingen AT TÆLLE (for indskolingens 0.-3. klasse) og få nye faglige indsigter i det efterfølgende oplæg.

Det sker tirsdag den 21. marts kl. 12:15.

Dagens program: 
12:15 – forestillingen ‘At tælle’ begynder
13:00 – kort pause
13:15 – oplæg og spørgsmål
14:30 – tak for i dag

Mere info:
Det legende regnemaskineri på scenen, AT TÆLLE, er en hyldest til tal, der med nysgerrighed og undren vender matematikkens grundprincipper på hovedet – for ad nye, kropslige, legende og sanselige veje at give lyst til at forstå matematikkens forunderlige verden.

Med forestillingens legende og fysiske tilgang til matematikken i frisk erindring bygger oplægget bro videre til aktuel forskning med to temaer i fokus: 1. vigtigheden af regnestrategier som værktøj tidligt i livet, og 2. matematikangst som velbeskrevet og anerkendt fænomen, der kræver konkrete indsatser for den enkelte elev, men også et bredere opgør med fordomme om faget.

Om forskerne:
Pernille Bødtker Sunde vandt Ph.D.-cup med sin forskning i regnestrategiers betydning i en tidlig alder for at “knække koden” og på sigt mestre matematikfaget.

Maria Kirstine Østergaard er forfatter til bogen “Matematikangst – fordomme og køn”, der sætter fokus på matematikangst som fænomen, og hvordan den er relateret til eksisterende fordomme om faget.

Tilmelding:
Skriv til billet@zeppelin.dk for at melde dig til arrangementet.
Ved tilmelding er både forestilling og det efterfølgende oplæg gratis.
OBS. Der er et begrænset antal billetter.

.

…………………………………………………

Om ‘hvid støj’

Denne forestilling er skabt af hvid støj, som er baseret i Århus og producerer scenekunst for børn og unge der…
…afspejler og bibringer relevans
…tør udfordre sanser og intellekt
…skaber et intenst og dynamisk møde
…eksperimenterer og afprøver nye formsprog

SPILLEPERIODE ‘AT TÆLLE’ i København, Teatret Zeppelin – 20/3 – 25/3 2023


Mandag  d. 20/3 kl. 10.00
Mandag  d. 20/3 kl. 12.15
Tirsdag   d. 21/3 kl. 10.00
Tirsdag   d. 21/3 kl. 12.15
Onsdag   d . 22/3 kl. 10.00
Onsdag   d. 22/3 kl. 12:15
Torsdag  d. 23/3 kl. 10.00
Torsdag  d. 23/3 kl. 12.15
Fredag    d. 24/3 kl. 10.00
Fredag    d. 24/3 kl. 12.15
Lørdag    d. 25/3 kl. 11.00
Lørdag    d. 25/3 kl. 13.00

 

Bestil billetter: TEATERBILLETTER.DK

Aldersgruppe: Fra 6-10 år

Varighed: 55 min.

Gæstespil af hvid støj sceneproduktion

Ide, koncept & iscenesættelse Charlotte Ladefoged
Dramatiker Charlotte Ladefoged
Visuel designer Morten Ladefoged
Performere David Elnebo og Sofie Walbom
Komponist Jan Svarrer
Videodesigner Kim Glud
Grafiker Pernille F. Klausen
PR & Administration Rikke Baes-Carlsen