Zeppelin logo

Far til vejrs med Alfons Åberg

Alfons og hans far flyver med helikopter og kæmper mod rumdianere i denne skønne forestilling for de 2-9-årige fuld af flyvende fantasi, sang, humor, varme og hygge.

21. - 27. november 2021

Alfons vil så gerne lege, men far har for travlt til at lege med. Så Alfons gør alt, hvad han kan, for at få far med i legen. Det bliver til en masse sjove oplevelser og eventyr på en flyvende fantasi! Det bliver både til helikopterture til junglen, spøgelsesjagt og ruminvasion. Men pludselig er fars sidste lakridspibe på mystisk vis væk…

Alfons Åberg er en ener i nordisk børnebogslitteratur, og nu kan I nyde hans selskab i en skøn teaterforestilling for de 2-9-årige baseret på de originale Alfons Åberg-historier.

Forestillingen er en co-produktion mellem svenske Comedy Art Theatre, som står for den kunstneriske del, og Teatret Zeppelin, som står for den administrative del, herunder turnékoordinering.
Læs mere på catbørneteater.dk

Se spilletider ved at trykke på knappen ‘køb billet’ forneden.
NB! Nu ekstra forestillinger lørdage og søndage pga. stor efterspørgsel.

Turné
Både før og efter at have spillet stationært på Teatret Zeppelin den 22. november-3. december 2020 tager forestillingen på turné. Den kan bookes i sæson 2020-21 og 2021-22 af skoler, biblioteker, institutioner og andre ved at kontakte Teatret Zeppelin på tlf. 33220478 eller billet@zeppelin.dk

Aldersgruppe: Fra 2-9 år

Varighed: 35 min.

ANMELDELSER:

★★★★★★ KULTURINFORMATION

TEATERSPOT

Co-produktion af CAT Børneteater og Teatret Zeppelin

MANUSKRIPT Håkan Klamas efter Gunilla Bergströms bøger
INSTRUKTION & SCENOGRAFI Håkan Klamas
MEDVIRKENDE Line Skytte & Mads Korsgaard