Zeppelin logo

Afgangsforestilling ’25

Den danske skuespillerskole på Vesterbro ‘Copenhagen Acting School’ afvikler traditionen tro 3. årselevernes afgangsforestilling på Teatret Zeppelin under teaterfestivalen Cph Stage i maj-juni. Kom og oplev de nyudklækkede danske skuespillere!

OBS! Spilletidspunkt er endnu ikke fastlagt med sikkerhed. De viste datoer er foreløbige og med forbehold for ændringer. Følg med på siden her for opdateringer, når vi nærmer os Cph Stage 2025.

Læs mere om Copenhagen Acting School her.
Læs mere om CPH Stage her.

Freestyle Sensation

Freestyle Sensation er Freestyle Phanatix‘ nye show efter Beatbox Sensation. Med koreografi og instruktion af Kim Bøytler og musik af de deltagende kunstnere, har vi skabt et show, der både er en nyskabende ekstravagant fremvisning af de bedste kunstnere i deres genrer og et samlet overblik over hiphoppens elementer.

Freestyle Sensation turnerer med 6 artister, der med elementerne af hiphop som udtryk viser deres absolut ypperste og bedste. Siden gruppens start i 1998 med “History of Breakdance” på Operaen i Malmø, har Freestyle Phanatix været en forløber for at producere hiphop-forestillinger, der lever op til deres tids standarder, forestillinger, der har været tro mod idealerne indenfor hiphop.

Peace, Unity, Love & Having Fun er hiphops grundlæggende budskab.

I denne nye forestilling er netop dette motto tilgangen! Forestillingen går meget længere. De tager breakdance, rap, beatboxing & streetdance og laver en performance, der er interaktiv med kunstnere på scenen, som bruger scenografi, projektion, lyddesign og lysdesign til at vise deres ekspertise i et traditionelt og også nyt perspektiv og en scene, der er lige så levende og nærværende i forestillingen, som de optrædende er.

Nu fejres Breakdance over hele verden, og er en del af de olympiske discipliner, og to af kunstnerne i denne forestilling er en del af den svenske olympiske gruppe!

Viden og talent og hård træning belønnes, og det er en grundpille i showet! Freestyle Sensation er et stort og tydeligt skridt ind i 2020’erne, og går ikke på kompromis med arven og værdierne, som er ægte hiphop. En forestilling i tiden, og som viser, hvor hiphop kan gå hen i fremtiden.

Vi ønsker at fremvise hiphop-kulturen, som grundlæggende handler om fredelig konkurrence, talent mod talent.

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

Data data

forside-stjerner

“En af teatersæsonens mest ambitiøse familieforestillinger”

— CPHCULTURE

“…et brag af en forestilling, der går op i en højere original og meget seværdig enhed”

— Teateravisen

Om forestillingen

Den er der, lige meget hvor du vender dig hen; COMPUTEREN. Den har indtaget verden i løbet af få generationer. Og om du vil det eller ej, er du faktisk super afhængig af den. Men ved du i virkeligheden, hvad den er i stand til? Hvordan den opstod? Hvordan den fungerer? 

Bedstemor kan huske tiden inden. Far sukker nostalgisk, hvis nogen siger: “Commodore 64” og barnet er vokset op med sut -og Ipad. Computeren har i løbet af få generationer indtaget vores verden. Den er et uundværligt værktøj i den digitale virkelighed, vi befinder os i. Og vi er afhængige af den, både kollektivt og individuelt. Men forstår vi egentlig hvad den er for en? Denne super regnemaskine, som vi hele tiden bruger? 

Med vejledning fra computereksperter og -professorer har Teater Fantast skabt en en musikalsk, informativ og underholdende forestilling for hele familien. Tag med os på en rejse gennem computerens historie, hvor vi lover data, digitale dimser og dutter. Menneske, maskine og matematik. Grin, gråd og gigabyte. 

DATA DATA -computerens historie er støttet af Novo Nordisk fonden og er en co-produktion mellem Teater Fantast & Teater V. Og skabt i samarbejde med Science & Cocktails. 

DATA DATA er en forestilling for hele familien -både børn, teenagere og voksne. Ved Familieforestillinger er minimumsalder 6 år. Og som skoleforestilling anbefaler vi den fra 8 år og op. 

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

Skolemateriale 

DATA DATA – computerens historie er støttet af Novo Nordisk Fonden som videnskabsformidling til børn og unge. Derfor vil der ved køb til skoler, være et gratis skolemateriale. 

Forestillingen gennemgår computerens udviklingshistorie. Helt fra tallets oprindelse og til nutidens igangværende revolution indenfor kunstig intelligens. 

Skolematerialet vil på samme måde bevæge sig kronologisk frem, med nedslag i 1600 tallet, 1800 tallet, 1940’erne, 1960’erne, 1980’erne. 

Fra internettes fremkomst vil det dække emner som; Sociale medier, AI & Algoritmer, Data & overvågning, Neurale netværk & bias’, Færdighedstab: gps, google. Fremtiden, trivsel og mennesket overfor maskinen 

Computeren har for evigt revolutioneret menneskets måde at leve på. DATA DATA -computerens historie undersøger dette både via naturvidenskablige og tekniske aspekter samt mere historiske, samfundsmæssige og filosofiske overvejelser. 

Forestillingen er baseret på viden og skabt i samarbejde med bl.a. professor i kunstig intelligens, Thomas Bolander og professor i teoretisk fysik, Jay Armas. Det samme vil gælde skolematerialet. 

På grund af emnets hastige udvikling vil skolematerialet løbende opdates og være til download ved starten af hvert skoleår. Første gang sommer 2024. 

Materialer henvender sig hhv. til skolernes mellemtrin samt udskolingen. 

Peter Kanin

Bag indhegningen til Hr. Suhrs køkkenhave ligger det forjættede land. Der vokser gulerødder, tomater og alverdens andre lækkerier som en lille kanin kan begære. 
 
En dag vover Peter Kanin sig ind i hans have, selvom de andre dyr advarer ham mod at gøre det. For er det en god idé at tage ting, som ikke er ens egne? 
 
Glæd dig til en hjertevarm og eventyrlig forestilling i Beatrix Potter’s betagende univers. Teater Next’s fantasifulde teateropsætning af ”Peter Kanin” vil være en musikalsk og visuel magisk forestilling for børn fra 2 år fyldt med masser af sødme, sjove figurer og naturskøn idyl. 

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

Vinden i piletræerne

Nomineret som ÅRETS BEDST BØRNE/FAMILIEFORESTILLING 2022 af CPH Culture. 
 
Se eller gense Teater Next’s store publikum- og anmelderroste forestilling for hele familien i en eventyrlig farverig og magisk sceneoplevelse. 

Det er historien om Muldvarp, der forlader sit ensomme, mørke hjem og finder sammen med den venlige Mosegris, der lever i brinken ved den store flod. Mosegris lærer ham bl.a. om Vildskoven og de farer, der lurer i den. 
 
Deres ven Tudse er ikke særlig eftertænksom, ret så egoistisk og meget fascineret af biler i høj fart – så fascineret, at han ikke forstår de konsekvenser som biler i høj fart har. Udover at Tudse er tæt på at slå sig selv og andre ihjel, skubber han alle væk med sin arrogance og lever i uønsket ensomhed. 
 
Muldvarp og Mosegris begiver sig ind i Vildskoven for at rådføre sig med den mystiske Grævling. Sammen sætter de sig for at hjælpe deres ven! 
 
”Vinden i Piletræerne” er en visuel smuk og sanselig forestilling med biler, både, tog og meget mere, med vigtige tematikker om venskab, tolerance og fællesskab. Teater Next har sat alle sejl for at give børn og voksne i alle aldre fra fem år en teateroplevelse udover det sædvanlige.

 Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

Gaslighting

Fra 13 år
Varighed: 60 min.

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

“Der findes ca. ¼ million særligt narcissistiske personer med dysfunktionelle, psykopatiske træk. Næst efter stress, som er den store folkesygdom, er denne her kvarte million mennesker en af de største trusler mod mental sundhed. Det er særligt vigtigt for kvinder (det kan i værste fald handle om liv eller død) at kende de advarselstegn, der subtilt viser sig, når man er i kontakt med en narcissistisk psykopat.”

Det var budskabet fra TV-lægen Peter Geisling, da han i Aftenshowet d. 16.11.2022 blev interviewet om fænomenet gaslighting.

Gaslighting er en form for psykisk vold, hvor en person forsøger at få magt og kontrol over dig ved at lyve og manipulere. Det sker i det skjulte, for den der gaslighter er dygtig til at holde sig under radaren. Fænomenet – der mest er blevet beskrevet i relation til parforhold – findes også i familier, blandt venner i skoleklassen, i sportsverdenen, på fritidsjobbet, på nettet fra helt fremmede som scams og som alvorlig seksuelt manipulerende grooming.

Ungdomsforestillingen Gaslighting tager fat i alle former for manipulation; fra identitetsfusk til romantiske scams og andre ufine kneb med hjernevask for øje.

Forestillingen er under udvikling. Mere info kommer snarest…

Om teatret bag forestillingen

hvid støj har base i Aarhus og producerer scenekunst for børn og unge der…

… tør udfordre sanser og intellekt samtidig
… skaber et intenst og dynamisk møde med publikum
… afspejler og bibringer relevans til målgruppen
… eksperimenterer og afprøver nye formsprog

Læs mere om hvid støj sceneproduktion her.

 

Rod

Drengen Rod synes, alt i hans liv er som i frit fald. Han kan ikke li’ skolen. Alle holder sig på afstand af ham. Han har gjort ting, han ikke er stolt af, men det føles ikke, som om det var med vilje. Han kunne bare ikke holde det tilbage. Og nu er der flere af de andre, der er bange for ham.

Rod strejfer omkring og får dagene til at gå nede ved det gamle baneterræn. En dag finder han en forladt togvogn, som ser beboet ud. Rod bliver nysgerrig og holder øje med stedet. Er der nogen, eller er han bare alene omgivet af ragelse og småkryb?

Der begynder at ske forunderlige ting. Rod vil gnubbe det pludselige natsværmermønster af sine arme, men det bliver ved med at komme igen. Er insekterne venner eller fjender? Rod må finde mening, mens han umærkeligt
forvandles…

ROD er en ny forestilling under udvikling netop nu. Forestillingen er en udviklingsrejse om at stå på egne ben og finde sine vinger. Om tre børn, en hule, og en verden af umuligheder for dem, der vil elskes, men som er svære at holde af.

Nyt auteurværk

Forestillingen skabes i auteurproces af Teatret Zeppelins kunstneriske leder Mie Brandt og det kunstneriske hold. Det er det tredje auteurværk i den række, som tæller de anmelderroste forestillinger Under Haadys Skjold og Mælkebøttereglementet.

Følg med i skabelsesprocessen på vores Instagram og Facebook.

Mio, min Mio

Om forestillingen:

Var der nogen, der hørte radio den femtende oktober sidste år? Var der nogen, der hørte, at de efterlyste en dreng, som var forsvundet? Efterlysningen startede sådan her: ”Politiet efterlyser den 9-årige Bo Wilhelm Olsson, der har været forsvundet fra sit hjem siden i forgårs klokken 18…”


“Mio, min Mio” er historien om Bo, der forlader sine plejeforældre og rejser gennem dag og nat og finder sin rigtige far: Kongen i ”Landet i det Fjerne”. Her er Bo ikke længere Bo, men prins Mio, som får en vigtig mission – han skal redde landets børn fra den onde ridder Kato, som har forvandlet dem til forheksede fugle.

Oplev Astrid Lindgrens evigtgyldige fortælling om sorg, venskab, ensomhed og kærlighed i zeppelinsk nyopsætning. Ingen fortæller er vel så betydningsfuld som Lindgren med hendes dybe indlevelse og store respekt for barnets vilkår og livsproblematikker. Selv i “Landet i det Fjerne” findes der ondskab, som ikke kan undsiges – men den kan bekæmpes, hvis man har mod og en ven at følges med.

“Man skal ikke skræmme børn, så de bliver bange, men ligesom voksne har også børn brug for at blive rystet af kunst.”
– Astrid Lindgren, 1959

Se spilletider ved at klikke på KØB BILLET forneden.

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

Bag om forestillingen

Læs også Kulturmagasinet Fine Spinds artikel om Mio, min Mio med interview af instruktør Amanda Linnea Ginman:

“Astrid Lindgren så børn som hele mennesker og gav dem sprog for livets svære erfaringer. Med en opsætning af ‘Mio, min Mio’ viser Teatret Zeppelin, at vejen væk fra ensomhed og frygt skal findes i fantasien og fællesskabets kraft”

Læs artiklen her.

Se flere ‘bag om forestillingen’-videoer på vores YouTube-kanal. Her fortæller skuespiller Joakim om, hvordan det er at spille Mio (se her). Skuespiller Emilie viser, hvordan hendes forvandling til Milimani foregår foran sminkespejlet (se her). Skuespiller Mie fortæller om, hvordan man bliver skuespiller. Og meget mere.

Spilletider

Se alle spilletider ved at klikke på KØB BILLET forneden.
.

Forestillingen er støttet af:

Den A.P. Møllerske Støttefond
William Demant Fonden
Grete og Sigurd Pedersens Fond
Knud Højgaards Fond
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Nordea Fonden
Københavns Scenekunstudvalg
BUPL’s Solidaritets- og Kulturpulje
Åben Skole – Københavns Kommune

TUSIND TAK!
Se alle sponsorer her

 

 

 

 

 

Undervisningsmateriale

Skolelærere har mulighed for at downloade gratis undervisningsmateriale med opgaver, inspiration og hjælp til undervisningsforløb i forbindelse med forestillingen Mio, min Mio. Klik her

Billedet her til venstre er lavet af kunstneren Trine Lægdsmand. Det smukke billede var den officielle grafik for forestillingen, inden vi fik taget pressebilleder. Klik på billedet for at forstørre det.

 

MereZep – undervisningsforløb omkring forestillingen

I forbindelse med Mio, min Mio på Teatret Zeppelin i 2022 afviklede vi et publikumsudviklingsprojekt med fokus på at give skoleelever en meroplevelse ud over deres teaterbesøg. Læs mere her.


Billeder fra forestillingen

Foto: Martin Gundesen (2021)

Forestillingen spillede også på Randers Teater i perioden 25. nov.-20. dec. 2021 – se her.

Spiren

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

.

.

.

VARIGHED: 35 min.
ALDER: 3-8 år
BILLETPRIS: fra 40 kr. – 175 kr.
SPILLETIDER: tirs-fre 9:45 & 11:45 + lør 11:00 & 13:00

Om forestillingen

To børn sætter frø og spirer et venskab…

Foråret er på vej og planternes magiske verden kommer helt tæt på i denne dukke- og musikforestilling om vækster, venskab og børnepower med original musik, humor og poesi til små grønne fingre.

Puk er lige flyttet ind, da hun opdager en pige, der lister rundt og tegner blomster på husmurene. Da den pertentlige pedel griber ind, er den mystiske pige som sunket i jorden og Puk får skylden. Snart viser det sig at de bor lige overfor hinanden, en fælles grøn mission vokser og binder dem sammen i et venskab med et vokseværk, der viser sig at være langt stærkere og mere vidtrækkende end de først aner…

 

Om Faster Cool

Hjerteligt teater for de allermindste!

Teatret Faster Cool har specialiseret sig i totaloplevelser for det yngste teaterpublikum og lægger stor vægt på de pædagogiske materialer, der folder oplevelsen ud på ny, giver grobund for læring og endnu flere gode oplevelser efter tæppefald.

Faster Cool tager med humor, sanselighed, musik og poesi kunstnerisk udgangspunkt i sit publikums ståsted: Dét at være ny i livet og lære hver eneste dag, at gå verden i møde med leg, lyst og hjertet forrest!

Se Faster Cools hjemmeside her.

——–

 

OBS! Ønskes der anmelderbilletter eller yderlig info kontakt venligst:
Art Attack Lena@artattack.dk mobil 20 33 75 07

 

.

TOVE

En forestilling baseret frit på historien om forfatter Tove Ditlevsen og hendes barndom på Vesterbro

Tove Ditlevsen var barn i 1920’erne på Vesterbro i København.

Fortalt i øjenhøjde med børn (men kan ses af alle, også voksne uden børn). En poetisk, smuk og dyb fortælling om at gøre det, man elsker – uanset hvad andre måtte tænke om éns passion.

co-produktion mellem Teatret Zeppelin og Teatret Masken
Ny forestilling

Urpremiere på Teatret Masken den 18. nov. 2023.
Spilleperiode på Teatret Zeppelin 20. jan.-21. feb. 2024.

Fra 5 år

Presse – klik her

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

 

 

★★★★★
“TOVE hører blandt teatersæsonens mest fortryllende børneforestillinger, og så kan det tilmed også nydes i fulde drag af voksne i alle aldre.”

– CphCulture

(læs flere anmeldelser længere nede på siden)

Om forestillingen

Skal jeg sige jer noget? Jeg elsker bogstaver og ord. Det er det bedste, der findes i hele verden. Når jeg tænker på ord, så sitrer det i hele min krop.

Kom med, når Tove åbner døren til mors og hendes lille bitte lejlighed og inviterer os ind i hendes indre legende bogstavsunivers, hvor magi og poesi opstår, når man aller mindst forventer det; lige midt i mors sybutik ved spisebordet i stuen eller ved sengetid, når mørket sænker sig på værelset og alting ser anderledes ud.

Tove vil være digter og bevæge mennesker med sine ord. Hun synes, ordet digter ligner en dronning med en krone på hovedet. Tove elsker bøger og har bogstaver susende rundt i hovedet hele tiden – nogle gange kan hun slet ikke koncentrere sig og høre efter, hvad der bliver sagt, fordi ordene danser, lyser og leger med hende. Hendes yndlingsbogstav er E – det ser ud som om, det vil kilde hende. Og inde bag væggen og nede i genbrugsrummet med alle bøgerne, varmer, lyser og synger Fru Engel, Toves nye nabo, som forstår Toves drømme og tanker.

Men det er ikke alle ordene, som er lysende. Om natten toner uhyggelige skygger og tanker frem i mørket, som gør Tove trist, bange og ensom. Og mor, som syer dag og nat, siger, Tove skal holde op med at drømme og i stedet lave sine pligter, kun tænke på skolen og lære at stave. Det siger Mørkestemmen også. Den siger også en masse andre dumme ting til Tove; Du skal ikke tro, du er bedre end andre, og du bliver aldrig digter! Tove kan ikke få Mørkestemmen til at forsvinde – men skal den nu også det?

Tove Ditlevsen opdagede allerede som barn, at hun kunne noget med ord. 22 år gammel udgav hun sin første digtsamling »Pigesind«.
I en arbejderklassebarndom på Vesterbro blev digtningen et frirum for Tove. Hun havde evnen og fandt sin vej.

TOVE er en co-produktion med Teatret Masken om at turde holde fast i det, man brænder for på trods af omverdenens modstand og uforståenhed – samt skabe sit eget rum i rummet dertil.

Forestillingen spiller for børn fra 5 år og (deres) voksne – det er blevet en poetisk forestilling, vi med hånde på hjertet godt tør sige kan ses af alle, også voksne uden børn som følgesvende. Forestillingen er Abelone Koppels frie fortolkning af Tove Ditlevsens liv og poetiske univers.

Tove Ditlevsen-citater
Alle i forestillingen brugte citater er hentet i Tove Ditlevsens ’Samlede digte’ (fra perioden 1939-1978) udgivet af Gyldendal i 2022.

Smukke ord er blevet til smukt musik
Skuespiller Theresa Hedelund Jensen har i ‘Længsel Mod Sommeren’ sat musik og sang til Tove Ditlevsens digt af samme navn. Lyt til sangen fra forestillingen lige her

 


Ordglæde: Tove Ditlevsen var fortryllet af ord – hendes passion var ord!

Hvordan kan børn i dag have glæde af at få indblik i Toves begejstring for ord?

Tove Ditlevsen spilles af skuespiller Josefine Glæsel, som på billedet ses sammen med Toves mor, som spilles af Petrine Agger. Tove holder sin mor for øjnene, mens der popper massevis af lysende ord op på den mørke væg bag dem.Tove Ditlevsens kærlighed til ord viser, at sprog ikke behøver at være kedeligt eller formelt. Børn kan opdage glæden ved at lege med sproget, finde sjove rim og ordspil, og eksperimentere med forskellige måder at udtrykke sig på.

Tove brugte ord til at beskrive de ting, hun så, og de ting, hun følte. Det kan inspirere børn til at bruge sprog som en måde at forstå og bearbejde deres egne følelser og tanker. Det kan være en sund måde at håndtere følelsesmæssige udfordringer på – eller blot tjene som inspiration til nye og kreative måder at beskrive sine omgivelser på.

Tove Ditlevsen arbejdede hårdt for at forfine sit sprog og udvikle sin skrivestil. Læringen i det er, at det at øve sig og forbedre sig stille og roligt over tid er en naturlig del af enhver kreativ proces. Tålmodighed og vedholdenhed, også når du oplever modgang, rykker dig fremad indenfor det, du holder af at gøre.

Kort sagt kan Toves ordglæde inspirere børn til at udforske, elske og værdsætte sprog som en kilde til kreativitet, selvudtryk og personlig udvikling. Og Toves vedholdenhed – trods visse negative røster omkring hende – kan inspirere til at stå ved, dén man er, og holde fast i dét, der gør én glad – uanset hvad andre måtte tænke om det.

En forestilling for alle

Det er ikke altid til at forudse, når man går i gang med at skabe en ny teaterforestilling, men vi kan med hånden på hjertet sige, at TOVE er endt ud med at være et værk, der er seværdigt for alle uanset alder. Ambitionen var at skabe en forestilling, der kunne ses af børn fra 5 år. Nu hvor forestillingen er færdig, står det dog klart, at der er masser at hente for også udskolingselever. Ja, forestillingen er endt med at have et poetisk lag og universel tyngde, der ikke taler til bestemte aldersgrupper. Selvom forestillingen er velegnet for børn, er det ikke børneteater – her er virkelig noget at hente for både børn og voksne, enten sammen i en fælles oplevelse eller hver for sig.

I Teatret Zeppelins kvarter

Tove Ditlevsen voksede op på Vesterbro i det gamle arbejderkvarter i Hedebygade. Det er et stenkast fra Teatret Zeppelin i Valdemarsgade. Dengang fungerede teaterbygningen som et slags forsamlingshus for børn og unge (KFUM Vesterbro). Så måske Tove har “besøgt os”, før vi fandtes? Mens vi spiller TOVE på Teatret Zeppelin, kan du få et gratis eksemplar af vores Walk & Talk-guide – en trykt folder med en gårute, der tager dig med rundt i de gader omkring teatret, som spillede en vigtig rolle i Tove Ditlevsens barndom. I folderen er der kort, billeder fra gamle dage, forklaringer og informationer. Du kan også finde den online her.

 


Spilletider og priser

Priser fra 40 kr. pr. billet – se alle spilletider, ledige billetter og priskategorier her.

Spilleperiode: 20. jan.-21. feb. 2024
Premiere: 20. jan. 2024 kl. 15:30

Mandage kl. 10:00
Tirsdage kl. 10:00
Onsdage kl. 10:00
Torsdage kl. 9:45 & 12:00
Fredage kl. 10:00
Lørdage kl. 11:00 & 13:00

BEMÆRK! ÆNDREDE SPILLETIDER I VINTERFERIEN (UGE 7):

MANDAG 12. FEBRUAR 2024 KL. 10:30
TIRSDAG 13. FEBRUAR 2024 KL. 10:30 & 13:00
ONSDAG 14. FEBRUAR 2024 KL. 10:30
TORSDAG 15. FEBRUAR 2024 KL. 10:30 & 13:00
FREDAG 16. FEBRUAR 2024 KL. 10:30
LØRDAG 17. FEBRUAR 2024 KL. 11:00 & 13:00

Undervisningsmateriale

Opgaver, inspiration, viden, baggrund m.m.
Lavet efter gældende trinmål.
Se/download det gratis her.

Om forberedelse til teateroplevelse for børn, se her.

Digterrute: gå i Toves fodspor på Vesterbro

Vi har også en guidet vandrerute. Følg kortet, og kom omkring de kvarterer tæt på teatret, hvor Tove Ditlevsen havde sin gang som barn. Snup et gratis trykt eksemplar på teatret, eller download det her.


Forestillingsprogram

Trykt program forefindes på teatret og er gratis for alle gæster – snup et eksemplar, når du ankommer.
Alle besøgende skoleklasser får eksemplarer med til klassen (uddeles til læreren efter forestillingen).

Du kan se en online udgave af det trykte program her.

En online udgave af det trykte program, som er en rullefalset M65-folder. Her ses en udfoldet forside af programmet.


ANMELDELSER

.

 UNGT TEATERBLOD
“Tove er blevet en smuk, poetisk og eftertænksom lille forestilling, der har noget på hjerte. Den taler til både børn og (deres) voksne, og begge parter får med garanti noget hjem i bagagen, så de har noget at tale om, når de kommer hjem. De voksne indser forhåbentligt, at fantasien godt må frie rammer, og børnene indser, at man skal turde holde i ens drømme, men at de måske også skal serveres på den rigtige måde for at gå i opfyldelse. Dét er sådan her, at godt børne- og familieteater skal serveres!”
– Christian Skovgaard Hansen, 15.02.2024

TEATERAVISEN
“’Tove’ er en stærk og billedrig teaterforestilling om barnets hungren efter accept og anerkendelse for at være den, det nu engang er. ’Tove’ er også en tyst og fortrolig forestilling om at føle sig alene med sine tanker. Derfor føles det også som lettelse, at ’Tove’ har en åben slutning, der rummer en masse håb, uden at den postulerer ubekymret eventyrlykke. Denne Tove er en pige fra den virkelige verden… En pige med et følsomt sind og vagtsomme øjne.”
– Anne Middelboe Christensen, 27.1.2024

★★★★★ CPHCULTURE
“TOVE behandler noget så svært som psykiske lidelser på forbløffende poetisk vis, så forestillingen aldrig virker tung, selvom den har dybde. (…) Selvom året er ungt, kan der næppe være tvivl om, at TOVE hører blandt teatersæsonens mest fortryllende børneforestillinger, og så kan det tilmed også nydes i fulde drag af voksne i alle aldre.”
– Michael Søby, 26.1.2024

★★★★★ ISCENE
“Når Tove gang på gang indleder sine sætninger med “Skal jeg sige jer noget?”, så svarer børnene blandt publikum bekræftende. De vil gerne høre, hvad hun har på hjerte. Både de muntre budskaber og de mørke, farlige tanker, som forestillingen også er fuld af. Tove leverer et tydeligt budskab om, at man skal tro på sig selv, følge sine drømme og ikke mindst lære at elske og acceptere alle sider af sig selv – både de mørke og de lyse.”
– Trine Wøldiche, 26.1.2024

★★★★★ KULTURBUNKEREN
“Forestillingen Tove er fortalt i øjenhøjde og kan ses af børn fra 5 år. Jeg er selv 46 år gammel, og jeg var mindst lige så tryllebundet. Dette er i al sin enkelthed virkelig godt teater.”
– Bo Dalum, 22.1.2024

★★★★★ KULTURINFORMATION
“Ligesom Tove Ditlevsen skabte magi med sine ord, er magien i forestillingen TOVE på Teatret Zeppelin ligeså lysende med få vidunderlige virkemidler og Tove Ditlevsens blændende tekster. (…) Trioen på scenen spiller med hinanden på fineste vis i deres respektive roller, der også giver en interessant spænding i kontrasterne af de roller de spiller og publikum er helt med og opslugt, både barn, ung og voksen. (…) Det eneste jeg ærgrer mig over efter at have set forestillingen TOVE, er at jeg ikke selv er barn længere. For hvor er der gode muligheder af livsberigelser for børn nu om dage, der eksempelvis kan findes i en lille fin perle som Teatret Zeppelins forestilling TOVE.”
– Githa Schultz, 23.1.2024

★★★★★ TEATERANMELDELSER.DK
“ENHVER bør se dette stykke – især lidt større skolebørn og voksne”
– Karen Reinhold Bjørkøe, 23.1.2024

LOLLAND-FALSTERS FOLKETIDENDE
“Skildrer på fineste vis den frygt, som nogle børn kan opleve for at skille sig ud og vender den om til en styrke, som skabte en af den moderne tids største forfattere.”
– Maria Glasius Lange, 28.11.2023 (Kultur-sektionen)

 


Forestillingen bliver til med generøs fondsstøtte fra:

Augustinus Fonden
Grete og Sigurd Pedersens Fond
Solar Fonden af 1978
Beckett Fonden
Konsul George Jorcks og hustru Emma Jorcks Fond
Knud Højgaards Fond
Nordea Fonden
Lemvigh-Müller Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Louis Petersens Legat
Gangstedfonden
BUPL

AF HJERTET TAK!


 

Da julen kom til Mumidalen

ARKIV: DENNE SIDE HANDLER OM DEN FØRSTE OPSÆTNING AF ‘DA JULEN KOM TIL MUMIDALEN’ I 2022
FOR DEN AKTUELLE/NYESTE SIDE OM FORESTILLINGEN, BESØG WWW.ZEPPELIN.DK/MUMI

Mumi møder scenen! Glæd dig til at opleve en særdeles flot og stemningsfuld juleforestilling for alle fra 5 år – baseret på den finske forfatter Tove Janssons illustrerede bog af samme navn. Med mulighed for at stille spørgsmål til skuespiller efter hver forestilling. 

For pressemeddelelse og forestillingsbilleder klik her.
Læs anmeldelser af forestillingen længere nede på denne side.

Forestillingen produceres med tilladelse fra Agency North Ltd.
© Moomin Characters tm
Bogens originaltitel: Julen kommer till Mumindalen

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

OBS! lørdags- og søndagsbilletterne i spilleperioden er nu udsolgt! Der er stadig ledige billetter til visse af opførelserne i hverdagene (tirsdag-fredag) kl. 10:00 & 12:00, men vi anbefaler, at man ikke venter for længe med køb. Grundet den store efterspørgsel løfter vi ekstraordinært allerede nu sløret for, at vi genopsætter ‘Da julen kom til Mumidalen’ i 2023, hvor vi udvider med en ekstra weekendopførelse, så der er to både lørdag og søndag.

.

.

MUMI – OM FORESTILLINGEN

Da Mumifamilien bliver vækket midt i deres rare vintersøvn af Hemulen under stort postyr, vågner de op til en forandret verden. Mumidalen er klædt i et tindrende hvidt, tykt og iskoldt lag sne – et fuldstændig ukendt naturfænomen for mumierne. Som det er med mumierne, er alt ukendt faretruende og skræmmende. Deres venner i dalen har ikke tid til at forklare dem, hvad der er på færde. De har for travlt med at blive klar til julen. Hvad julen er, er et mysterium for mumierne. Men det virker foruroligende, sådan som alle ængster sig for at blive klar, før den kommer. Mumifamilien gør sig stor umage med at gøre som de andre for ikke at vække julens vrede eller det, der er værre…

Et univers med mange lag – et slags landkort over menneskehjertet

Billede af forestillingen. Foto: Lasse Frank, © Moomin Characters

Den første Mumibog blev til under afslutningen af 2. verdenskrig. Efterkrigstiden har naturligt sat sine præg på Mumiernes univers. Livet er skrøbeligt, og Mumidalen er fuld af farer og ukendte fænomener. Men historierne er også fulde af den slags gode, mellemmenneskelige gerninger, der redder os igennem svære tider og udfordringer.

Ligesom i den virkelige verden finder man i Mumidalen alle personlighedstyper og bevæggrundlag. Forfatter og filmskaber Frank Cottrell-Boyce formulerer rammende Mumiuniverset i forordet til bogen ‘Livet i Mumidalen’:
“Jo ældre jeg bliver, jo mere ser jeg Mumilands væsener og skikke overalt omkring mig i min dagligdag. Eksempelvis hemuler (dominerende), filijonker (neurotiske), skovunger (generte), bisamrotter (gnavne) og snorker (bedrevidende) – jeg har mødt dem alle og arbejdet sammen med dem. Børnelitteratur har en tendens til at definere folk ud fra socialklasse, race eller beskæftigelse, men Mumidalen præsenterer os for et helt bastiarium over personlighedstyper, adfærdsmønstre og moralske holdninger – et slags landkort over menneskehjertet.”

Mumi er kendt og elsket i store dele af verden. De særegne væsner har betaget hjerte efter hjerte og med rette.

Om Tove Jansson – forfatteren og tegneren bag Mumitroldene

Tove Jansson voksede op i en kunstnerfamilie i Helsinki i Finland, hvor hun blev født i 1914. Tove Jansson begyndte allerede som 15-årig at illustrerer avisstriber. Som voksen arbejdede hun bl.a. som billedkunstner og illustrator.

Under anden verdenskrig arbejdede hun for et politiske tidsskrift, hvor hun skabte provokerende illustrationer, der kritiserede magthaverne. I samme periode skabte Tove Jansson de kendte og fantasifulde Mumitrolde, som blev en kontrast til den verden, der var omkring hende.

Den første Mumibog Kometjakten udkom i 1946. Herefter fulgte flere bøger med mumitroldene som omdrejningspunkt.
Hos mumierne fik dagligdagen plads til at være tryg og sjov. Samtidigt med at deres melankolske univers gav plads til at fordybe sig og lade fantasien løbe frit. Den nysgerrige, sansende og uskyldige måde et barn ser verden på, er kendetegnene for fortællingerne, som den dag i dag stadig tryllebinder og charmerer både børn og voksne.

Tove Jansson var en kunstner for alle. Selvom hun i dag er mest kendt for børnefortællinger, har hun også skrevet skønlitterært og biografisk til det voksne publikum samt illustreret mere end 1500 avisstriber.

Bøgerne om mumitroldene gjorde hende kendt i en lang række lande og er oversat til mere end 30 sprog. Tove Jansson anses for at være en af de vigtigste børnebogsforfattere i norden.

Menneskerettigheder forklædt i Mumitrolde

“Afskyen over for ufrihed var en stærk drivkraft for Mumitroldenes skaber, Tove Jansson, der som ung satiretegner drev gæk med samtidens diktatorer”. Sådan indledes en artikel i Amnesty International’s medlemsblad fra marts 2022. I artiklen kan man læse, hvordan Tove Jansson igennem tiden har brugt mumitroldene til at bakke op om menneskerettighederne: “selvom historierne om Mumitrolden og Mumidalens øvrige fantasifulde beboere foregår i et naturunivers fjernt fra krig og politik, så forbinder de første bøgers temaer, såsom flugt, katastrofer og hjemløshed, direkte Mumidalen med samtidens usikkerhed”.

Mumi for menneskerettigheder - artikel i Amnesty International marts 2022

Læs hele artiklen ‘Mumitrolde for menneskerettigheder’ online her.

En ny forestilling bliver til – urpremiere 26. november

Teaterforestillingen ‘Da julen kom til Mumidalen’ bliver bygget og færdigudviklet på Teatret Zeppelin i løbet af efteråret 2022. Du har mulighed for at kigge dukkemageren og rekvisitørerne over skulderen i efteråret. Vi holder nemlig åbne værksteder på Teatret Zeppelin i forbindelse med Dansk teater 300 år den 23. september.

Du kan også følge med i tilblivelsen af forestillingen på teatrets Facebook, Instagram og TikTok. Se hvordan lysdesign og lyddesign udvikles, hvordan scenografien bygges, hvordan dukkerne skabes, kostumer syes, rekvisitter kreeres og meget mere.

Forestillingen har premiere den 26. november kl. 15:30 på Teatret Zeppelin.

Alle fra 5 år kan komme ind og se forestillingen, men den egner sig især til de 5-10 årige.

Spilletider

Forestillingen spiller fra 26. nov.-23. dec. 2022:
Tirsdag-fredag kl. 10 & 12
Lørdag kl. 11 & 13
Søndag kl. 11

Spillefri dage: alle mandage samt Luciadag d. 13. dec. opføres forestillingen ikke.

NB. Tryk på køb billet for at se et overblik over alle spilletider

Forestillingsprogram og undervisningsmateriale

Det trykte program gives til alle gæster, så længe lager haves. Det indeholder informationer om forestillingen, og det indeholder også opgaver for børn – heraf opgaver, som er oplagte for elever at lave sammen i klassen efter et teaterbesøg med skolen. Programmet gør det derfor også ud for det undervisningsmateriale, vi altid laver til teatrets egne teaterproduktioner.

Det trykte program har guldskrift og udskæring på forsiden, er trykt på lækkert papir og har mange fine detaljer. Fang din kopi på teatret!

Se programmet online her.

.

Mumi – forestillingen bliver til med fondsstøtte fra:

Sportgoodsfonden
A.P. Møller Fonden
Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond
Axel Muusfeldts Fond
Beckett Fonden
Konsul George Jorcks og hustru Emma Jorcks Fond
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Vi takker i øvrigt mange gange følgende fonde for at have støttet indkøb af nyt lysbord til teatret, hvilket er medvirkende til, at vi kan få skabt et lysbårent, visuelt univers af allerhøjeste kvalitet:
A.P. Møller Fonden
Nordea Fonden
Lemvigh-Müller Fonden

 

 

ZøvnZaun

Forestillingens spilleperiode er rykket fra det oprindeligt annoncerede 23.-24. april 2024 til nu 7.-8. maj 2024 – og udvidet med to aftenvisninger.

Begrænset antal pladser – max. 14 personer pr. opførelse.
Kontakt os meget gerne telefonisk, hvis I er interesseret i billetter (tlf. 33 22 04 78, hverdage 9-15).

Om forestillingen

Tag med på en tankevækkende og fascinerende rejse gennem søvnløshedens moderne tendenser – en interaktiv og sanselig performance til voksne og unge fra 12 år og opefter.

ZøvnZaun er en invitation til at udforske søvnens historier, mysterier og udfordringer, der berører os alle. Oplev en forestilling, der sætter fokus på søvnens skrøbelighed og vigtigheden af vores ret til hvile. Med ZøvnZaun får du en unik mulighed for at reflektere over din egen søvn og hvor meget vi hver især er påvirkede af ydre krav og fristelser, til at holde os fra søvnens dyb. En tilstand, der trods alt udgør en betydelig del af vores liv.

ZøvnZaun behandler på sensorisk og humoristisk vis, den vestlige verdens besættelse og jagt på den gode søvn, som er truet af nogle af de selvsamme mekanismer som skaber besættelsen, nemlig kontrolsamfundet og ideen om det optimerede menneske.

I centrum for handlingen står søvneksperterne fra Sov NU, der præsenterer deres mantra “Sleep Less Stay Fresh” og påstår at have udviklet den perfekte søvnsimulator, som kan reducere søvnbehovet fra de anbefalede 8 timer til blot 40 minutter. Rejsen med gruppen Sov NU er en sanselig oplevelse, hvor publikum inviteres til at slippe kontrollen over tanker og krop for lettere at falde i søvn. Søvnsimulatoren er en planetarisk dome, hvor publikum liggende kan give sig hen til en visuel og sanselig oplevelse, som invitere dem til en rejse mellem vågen og drømmende tilstand.

Selvom gruppen påstår, at kunne kurere søvnløshed og sågår komprimere ens søvnbehov, så er det snarere en kommentar til kapitaliseringen af et samfundsskabt problem, som søvnløshed kan menes at være. I Norden står vi faktisk i spidsen, når det kommer til søvnproblemer. En tredjedel af voksne oplever ugentligt søvnproblemer, og 15% lider af søvnløshed. Disse tal er særligt bekymrende, når det kommer til den yngre generation, hvor 85% af unge i Norden sover for lidt.
Med en ironisk distance til gruppen Sov NU og deres såkaldte løsninger på samfundets søvnproblemer, ønsker vi at kaste lys over søvnens komplekse og sensible natur.

SPILLETIDER

Tirsdag 7. maj: 10:30, 17:00 & 19:00
Onsdag 8. maj: 10:30, 17:00 & 19:00

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.
Husk: kontakt os gerne telefonisk, hvis I er interesseret i billetter.

PRAKTISK INFO

Forestillingen starter med en introduktion på 15 minutter, hvorefter publikum føres ind i en specialbygget dome, hvor de resterende 45 minutter vil foregå.

 

TRAILER

Traileren er på norsk og engelsk med danske undertekster, men når ZøvnZaun spiller på Teatret Zeppelin, foregår alt på dansk.

USYNLIG

★★★★★
“Forestillingen giver en nødvendig stemme til mange børn og unge med psykisk syge forældre”

Kulturnyt, d. 20.2.2024

 

“Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.”

Teateravisen, d. 21.2.2024

 

Om forestillingen

Maja lever i en verden af konstant frygt for, hvad der sker om et øjeblik. En verden fuld af uforudsigelighed, for hvordan har mor det mon i dag? Ligger hun på sofaen i mørket, eller danser hun rundt med støvsugeren og har købt nye plastikmøbler, inden solen overhovedet er stået op?

Ingen ved helt, hvad der er galt med mor, og ingen spørger ind… Omverdenen spiller bare med på ‘alt er okay’. ”Godt, din mor har dig”, siger hendes fortravlede lærer. Og da Maja står med sin meget syge mor, bliver de afvist i døren til psykiatrien med ordene: ”Desværre, du må tage din mor med hjem igen, vi har overbelægning.” Selv Majas bedste ven ved ikke, hvor svært det faktisk er…

USYNLIG handler om at være ung pårørende til en psykisk syg forælder. Om følelsen af at have en døgnåben alarmcentral placeret direkte i hjertet, maven og knoglerne. USYNLIG italesætter med nænsomhed og omsorg den ensomme og isolerende oplevelse, det er at være pårørende til en usynligt syg forælder. Sådan at flere begynder at forstå, og flere bliver bedre forstået.

USYNLIG er en del af hvid støjs undersøgelses- og udviklingsprojekter med fokus på mental sundhed blandt børn og unge, der bl.a. har resulteret i forestillingerne ”Spil Død” om angst blandt børn og unge og ”CUT//” om cutting særligt blandt unge piger.

Forestillingen er egnet fra 13 år.

GRATIS FAGLIGT EVENT

– om hvordan man arbejder med børn & unge, der er pårørende til psykisk syge familiemedlemmer

Onsdag den 3. april 2024 inviterer hvid støj til Fagligt Event for lærere, pædagoger, studerende og andre fagligheder med interesse i, hvordan man i sin professionelle praksis arbejder med pårørende børn og unge til psykisk syge. Vi ser først forestillingen USYNLIG, og herefter er der et dialogbaseret fagligt oplæg ved SIND Rådgivning.

Vi ved, at tematikken rummer mange dilemmaer og udfordringer. Derfor er det dialogbaserede oplæg skruet sammen med udgangspunkt i at give plads til det, der fylder for jer som fagpersoner.

Information
Onsdag den 3. april kl. 12:30, 2024
Sted: Teatret Zeppelin, Valdemarsgade 15
Tid: kl. 12:30-15:00 (Estimeret)
Som fagperson kan du deltage GRATIS i forestilling og oplæg.
For tilmelding skriv en mail til billet@zeppelin.dk
– oplys institution og funktion ved tilmelding

Læs mere om eventet her.

_____________________

FORESTILLINGENS SPILLETIDER

Tirsdag-fredag: 10:00 & 12:30
Lørdag: 13:00 & 15:30

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.

Mustafas Kiosk

Kom med indenfor i Mustafas Kiosk til en fræk og flabet hyldest til mangfoldighed, fantasi, påhitsomhed og anarki.

Teater Fantast inviterer de 4 -10 årige og deres forældre med ind i kiosken og præsenterer digtene fra Jakob Martin Strids moderne børnebogsklassiker, som en ægte rodebutik af forskellige små historier fortalt med skuespil, dukker, sang og musik.

Forestillingen er baseret på børnebogen ‘Mustafas Kiosk’ af Jakob Martin Strid. Den havde premiere i  2012 og har turneret lige siden. Til dato har Mustafas Kiosk spillet for over 50.000 publikummer i hele Danmark, og under COVID-19 i april livestreamede Teater Fantast Mustafas Kiosk for mere end 30.000 publikummer online.

SPILLETIDER

Tirsdag-søndag: 10:00 & 12:30

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.

Vitello

OBS! Grundet stor efterspørgsel efter billetter til denne forestilling har vi udvidet spilleperioden med to opførelser i efterårsferien tirsdag den 17. okt. kl. 13:00 & 15:30. Forestillingen spiller i øvrigt hver dag fra 30. okt.-3. nov. kl. 10:00 & 12:30. Billetter kan bestilles nu.

.

Kim Fupz Aakesons ”Vitello”-bøger er nogle af landets mest populære børnebøger. Bøgerne bruges flittigt i de første klasser i Folkeskolen – ligesom de er rigtig populære børnebøger på biblioteket og som højtlæsning hjemme.

I teaterforestillingen “Vitello” leder Vitello efter en far han kan vise frem til sine irriterende venner, tvillingerne Max og Hasse og møgungen William. I sin søgen får han både en klam kæreste, møder en tunghør pølsemand og Gud. Og er det i orden at have en papfar med en rød sportsvogn, når ens rigtige far er en superengel?

Man kan sige meget om Vitello, men kedeligt bliver det aldrig. Vitello er nemlig ikke ret god til at kede sig, så han skal nok finde på noget – enten sammen med de irriterende tvillinger Max og Hasse eller sammen med møgungen William eller også bare sammen med sig selv.

.

SPILLETIDER

17/10: (tirsdag i efterårsferien uge 42) kl. 13:00 & 15:30
30/10-3/11: Mandag-fredag kl. 10:00 & 12:30

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.

Sallys far

I forestillingen møder vi Sally, hendes spøjse lillebror, Eddie, hendes ven, Svend, og ikke mindst Sallys sjove og skøre far, der ikke er som andre fædre.

Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk. Men kedelig – DET er Sallys far ikke!

Humoren rammer hele familien, der bliver masser at grine af og snakke om bagefter. For bag fars fis og ballade, er der selvfølgelig også alvor, som vækker eftertanke hos både store og små.

SPILLETIDER

Mandag-onsdag: 10:00 & 12:30
Fredag: 10:00 & 17:00

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.

BILLEDER FRA FORESTILLINGEN

Glimmer På!

Med original musik, sang, dans, lyd og lys i en smuk scenografisk ramme tager det lille funky orkester publikum med på en forfriskende, boblende, finurlig og sjov musikalsk rejse hvor de sammen med publikum kaster glimmer på dagen.

Fællesskab, bevægelse og glæde!

Publikumsopbygningen er skiftet ud med et dansegulv, for her tager publikum aktivt del i sangenes individuelle fortællinger med krop, udtryk, fagter og følelser.

SPILLETIDER

Tirsdag-fredag: 9.45 & 11.30
Lørdag-søndag: 11.00 & 13.00

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.

Freestyle Sensation

Freestyle Sensation er Freestyle Phanatix‘ nyeste forestilling. Den kommer efter successen med Beatbox Sensation. Med instruktion af Kim Bøytler og koreografi og musik af de medvirkende artister har de skabt en sublim kraftpræstation. Oplev de bedste artister indenfor deres felt. Og få en udtryksfuld indføring i hiphoppens udtryksformer – baseret på hiphoppens oprindelige og positive værdier.

Peace, Unity, Love & Having Fun er hiphoppens grundlæggende budskab. Dette motto står centralt, men tages et stort skridt videre i forestillingen gennem en interaktiv oplevelse, hvor breakdance, rap, beatboxing og streetdance smelter sammen med scenografi, projektion, lyd- og lysdesign.

Sidst Freestyle Phanatix gæstede Teatret Zeppelin endte det i skrigende jubelscener fra stolerækkerne; det siger meget om genrens evne til at medrive publikum på vildeste vis!

.

Freestyle Sensation som en del af undervisningen

UNDERVISNING handler OGSÅ om at åbne elevers øjne for verden omkring dem. At inspirere dem til at udforske nye horisonter. Derfor vil vi varmt anbefale lærere med elever mellem 6-15 år at ta’ ind og se den fantastiske danseforestilling “Freestyle Sensation”.

Forståelse for mangfoldighed: Hiphop-kulturen er kendt for sin inklusivitet og mangfoldighed. Forestillingen vil fremhæve vigtigheden af at omfavne forskelligheder og respektere hinandens baggrunde.

Fællesskab og samarbejde: Dans er en kunstform, der kræver teamwork og samarbejde. Ved at se professionelle dansere i aktion kan dine elever lære om vigtigheden af at arbejde sammen og støtte hinanden.

Kulturel berigelse: “Freestyle Sensation” giver dine elever en enestående mulighed for at opleve hiphop-kulturen på nært hold. De vil blive introduceret til dens historie, betydning og kunstneriske udtryk gennem en visuel oplevelse, de vil snakke om længe efter.

Så tag dine elever med ind i teatret og lad dem opleve den magi, der kun kan findes i live forestillinger!

SPILLETIDER

Tirsdag-lørdag 10:00 & 12:15

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.

Mio, min Mio på Randers Teater

Teatret Zeppelin gæstede Randers Teater i 2021, hvor forestillingen blev genopøvet og spillede med to nye skuespillere på holdet.

.

Læs om forestillingen, se billeder, videoer, anmeldelser og meget mere på forestillingens hovedside:

klik her for at komme til forestillingens hovedside

.

Læs også Kulturmagasinet Fine Spinds artikel om Mio, min Mio med interview af instruktør Amanda Linnea Ginman:

“Astrid Lindgren så børn som hele mennesker og gav dem sprog for livets svære erfaringer. Med en opsætning af ‘Mio, min Mio’ viser Teatret Zeppelin, at vejen væk fra ensomhed og frygt skal findes i fantasien og fællesskabets kraft”

.

Randers Teaters omtale af forestillingen

Se opslaget på deres hjemmeside her.

.

Om forestillingen og fortællingen ‘Mio, min Mio’

Mio, min Mio er historien om Bo. Bo, som forlader sine plejeforældre og rejser gennem dag og nat og finder sin rigtige far… Kongen i ”Landet i det Fjerne”. Her er Bo ikke længere Bo. Her er Bo prins Mio, som får en vigtig mission. Han skal redde landets børn fra den onde ridder Kato, som har forvandlet alle børn til forheksede fugle.

Mio, min Mio er Astrid Lindgrens evigtgyldige fortælling om sorg. Om venskab. Om ensomhed og om kærlighed. Her i ‘zeppelinsk’ nyopsætning. Ingen fortæller er vel så betydningsfuld som Astrid Lindgren med hendes dybe indlevelse og store respekt for barnets vilkår og livsproblematikker. Selv i “Landet i det Fjerne” findes der ondskab, som ikke kan undsiges. Men den kan bekæmpes, hvis man har mod og en ven at følges med.

“Man skal ikke skræmme børn, så de bliver bange, men ligesom voksne har også børn brug for at blive rystet af kunst.”
– Astrid Lindgren, 1959

“Behind the scenes” – hør skuespillerne fortælle om deres roller og arbejde

Se ‘bag om forestillingen’-videoer på Teatret Zeppelins YouTube-kanal. Her fortæller skuespiller Joakim om, hvordan det er at spille Mio (se her). Skuespiller Emilie viser, hvordan hendes forvandling til Milimani foregår foran sminkespejlet (se her). Skuespiller Mie fortæller om, hvordan man bliver skuespiller. Og meget mere.

Mio-holdet fra Teatret Zeppelin poserer i forestillingens scenografi opstillet på Randers Teater

Mio-holdet, velankommet til Randers Teater, poserer i scenografien.

Ballonrejsen

Kan en voksen og et barn være venner? Kan et barn være mere fornuftigt end en voksen? … Faster Cool siger JA!

I ”Ballonrejsen” oplever vi relationen imellem drengen Philippe og hans usædvanlige Tante. Hun er ganske vist ikke særligt pædagogisk anlagt, men til gengæld er hun fuld af smittende eventyrlyst og så har hun en luftballon!

”Ballonrejsen” er endnu en poetisk, sanselig og musik-båren forestilling fra Faster Cool – animeret med dukker og spillet af Camille í Dali og Christian Adelhorst Rossil. Derudover tilbyder forestillingen et åbent kik ind i teatrets maskinrum i form af en fuldt synlig tekniker, som fører lamper og landskaber, laver røg og ramasjang – og ikke mindst – en passende portion modvind!

SPILLETIDER

Tirsdag-fredag: 9.45 & 11.45
Lørdag-søndag: 11.00 & 13.00

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.