Zeppelin logo

19. januar 2021

Feminisme i børnehøjde

Af Katja Lotsberg Nilsen, administrativ medarbejder.

En akademisk feminist fik sig en overraskelse i mødet med børneteatret. På Teatret Zeppelin formidler man feminisme til børn og unge gennem fællesskabsfortællinger og stærke karakterer.

Da jeg blev ansat på Teatret Zeppelin i august 2020, kendte jeg ikke på forhånd meget til familieteatret på Vesterbro. Jeg var næsten frisk uddannet fra Teater- og performancestudier. Jeg havde netop afsluttet et speciale om feminisme og musikteater. Mit speciale handlede blandt andet om, hvordan vi i Danmark kan blive bedre til at repræsentere forskellige slags mennesker i musikteater og komme væk fra fortællingerne om det gode, hvide, heteroseksuelle liv som det eneste rigtige.

Jeg har ikke tidligere haft så meget med børne- og ungdomsteater at gøre. Jeg havde egentlig regnet med, at det ville være ret bagud i forhold til feminisme. Ligesom en del musikteater er det. Min fordom var, at begge genrer ofte behandles lidt kunstnerisk let og holdes meget tilgængeligt. Der blev jeg dog overrasket på Teatret Zeppelin – positivt overrasket! Teatrets egenproduktioner centrerer omkring børn eller unge mennesker, der på den ene eller anden måde er uden for samfundets normer. Og som alligevel finder styrke og fællesskab. Med et mål om at snakke op til børn og unge i stedet for ned lykkes det teatret at formidle feminismens budskaber i børnehøjde.

Hvad er feminisme?

Lad os starte med lige at opklare, hvad feminisme dækker over i dag. Tidligere handlede begrebet feminisme primært om hvide kvinder fra middelklassen. Men i dag taler man om intersektionel feminisme. Det betyder meget kort sagt, at feminismen nu handler om ulighed mellem alle køn, klasser, seksualiteter, etniciteter osv. Intersektionel feminisme vil gøre op med normerne – altså opfattelsen af, at der er nogle ”rigtige” måder at være på. Noget der er bedre end noget andet. Målet for den intersektionelle feminisme er, at alle skal behandles ligeværdigt og have de samme rettigheder. At ingen skal ekskluderes på baggrund af, hvem de er.

Intersektionel feminisme er normbevidsthed

Et eksempel er, at det er sværere for unge kvinder at få jobs end for unge mænd – og det er endnu sværere, hvis du har et udenlandsk navn – og endnu sværere, hvis du er tyk – og endnu sværere, hvis du kommer fra en fattig baggrund – og endnu sværere, hvis du er transkønnet – og så videre. Og det handler netop ikke om, at arbejdsgiverne diskriminerer med vilje. Det ligger i vores samfund, i vores normer, at nogle er ”mere rigtige” end andre. Derfor kommer man helt ubevidst til at handle ud fra det.

Intersektionel feminisme går altså først og fremmest ud på, at vi bliver bevidste om, at der findes de her normer i vores samfund. Dernæst skal vi stå sammen i fællesskab for at kunne bryde dem. Men hvordan bryder man dem? Og hvordan gør man det på en måde, så børn og unge også kan være med?

Fællesskab, fantasi og frihed – det er okay at være sig selv

Et rigtig godt sted at starte er i teatret. Og i bøger, film, tegneserier, reklamer osv. Alle steder, hvor børnene ser repræsentationer af mennesker, som de kan spejle sig i. Det er vigtigt at vise børn mennesker, der finder sammen i fællesskaber og bryder med normerne. Så de kan se, at det er helt i orden at være sig selv. Og at man kan opnå de ting, man gerne vil, lige meget hvem man er.


Eksempel: Mælkebøttereglementet

Et eksempel på et fællesskab uden for normerne ser man i Teatret Zeppelins seneste opsætning Mælkebøttereglementet. Her møder vi fire piger på et børnehjem, der på flere planer oplever modgang i livet: de er piger i 1950’erne; de har ingen sociale ressourcer i form af for eksempel forældre; de er fattige og ejer ingenting (det vil sige: det, de ejer, bliver taget af forstanderinden, når de ankommer). Kort sagt er de undertrykte af det system, der omgiver dem. Det eneste, de har for sig selv, er hinanden og deres interne regler. Og det bliver starten på et fællesskab. Det viser sig, at når de står sammen i stedet for at diskutere og toppes internt, kan de opnå utrolige ting og kæmpe imod systemet.

I Mælkebøttereglementet er feminisme lig med sammenhold og empowerment. De fire piger i fortællingen må lære at stå sammen og overkomme interne stridigheder for at slippe fri fra et undertrykkende system på det børnehjem, de bor på.
Fra forestillingen Mælkebøttereglementet.
Foto: Frida Gregersen

Det bliver et helt billede på feminismen i sig selv (et opgør mod undertrykkelse via sammenhold). Men vigtigst af alt viser det børn og unge, at man godt kan opnå noget, selvom man er en fattig pige uden forældre. Eller uden for normerne på andre måder. Det viser et unikt fællesskab og nogle stærke piger, der bryder med tankerne om, hvad de bør og ikke bør gøre – de gør det, og de sejrer.


Eksempel: Mio, min Mio

Et andet eksempel på en person uden for normerne er plejebarnet Bo Wilhelm Olsson i Astrid Lindgrens klassiker Mio, min Mio (som Teatret Zeppelin har opsat i flere udgaver, senest i efteråret 2020). Bo har hverken familie, penge eller status. Han har faktisk ingenting. Ved hjælp af sin fantasi og nysgerrighed opdager Bo dog, at han i virkeligheden hedder Prins Mio. Og at han er stærk og modig og fortjener både venner og kærlighed. Mio, min Mio præsenterer således endnu et eksempel på en person, der på trods af manglende ressourcer finder modet og indtager den plads i verden, han gerne vil have.


(Selv)bevidsthedsudvidelse som kunstnerisk projekt

Udover sine forestillinger – der også tæller flygtningehistorien Under Haadys Skjold og girlpower i Ronja Røverdatter – har Teatret Zeppelin en række dramaworkshops, hvor teaterpiloter tager ud i klasseværelserne og arbejder teaterpædagogisk med køn og normer. Målet er at gøre børn og unge bevidste om normer, og hvordan man finder friheden i at bryde dem.

Fremtidens feminisme

Teatret Zeppelin præsenterer således flere eksempler på, hvordan man kan formidle feminisme til børn og unge. Jeg er positivt overrasket over, at børne- og ungdomsteater allerede er så langt i forhold til intersektionel feminisme. Jeg kan kun håbe på at se endnu mere repræsentation i fremtiden – også gerne flere forskellige etniciteter og kropstyper.

Jeg er stolt over at arbejde et sted, der formår at tage børn og unge seriøst på denne måde. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg skal hive både mit børnedramahold og mine nevøer med ind og se Teatret Zeppelins forestillinger fra nu af. Så jeg kan vise dem, at mulighederne er ubegrænsede – lige meget hvem du er!

——————–
Katja Lotsberg Nilsen er uddannet cand.mag. i Teater- og Performancestudier v/ Københavns Universitet og arbejder også som freelance dramaturg og dramalærer.


Notice: ob_end_flush(): failed to send buffer of zlib output compression (0) in /home/zeppel/public_html/wp-includes/functions.php on line 4757