Zeppelin logo

Vesterbro Familiekor

NY SÆSON STARTER 8. SEPTEMBER 2020

NB. Teatret Zeppelin har fået et nyt kor: Kvindekoret. Vi fortsætter naturligvis med familiekoret, nu på tredje sæson, men du kan læse mere om alle vores forskellige koraktiviteter på www.zeppelin.dk/kor

Alletiders mulighed for at synge sammen!
For alle fra 7 år. Der er ingen krav til niveau og erfaring – I skal bare have lyst til at synge og opleve det unikke fællesskab, der opstår under fællessang. Duk op hele eller dele af familien, og mød andre syngende familier i et super samvær! Det foregår i Teatret Zeppelins teatersal – i skiftende scenografier henover året; dvs. sjove, anderledes omgivelser med brandgod akustik. Vi går efter den gode stemning, mens vi under kyndig og glad vejledning fra den professionelle korleder Line Busk Stehr bliver bedre og bedre til at synge sammen. Line dirigerer og spiller klaver, vi synger!

Dette er bydelens eneste familiekor; et splinternyt initiativ, som havde sin ilddåb den 11. september 2018 og sæsonafslutning den 14. maj 2018 med koncert og fællesspisning i Folkehuset Absalon.

Vi fortsætter succesen og starter tredje sæson op den 8. september 2020. Nye er mere end velkomne til at støde til! De første to gange er gratis prøvegange, så I lige kan se, om det er noget for jer.

NY SÆSON – PERIODE, TIDSPUNKT, PRIS OG TILMELDING
Den nye korsæson starter den 8. september 2020, og prisen er kr. 800,- pr. voksne og kr. 600,- pr. barn for en hel sæson (til 11. maj 2021).
Det foregår hver tirsdag fra kl. 17:00-18:10.
Mere info og tilmelding: skriv til mie@zeppelin.dk

HVOR FOREGÅR DET? PÅ TEATRET ZEPPELIN!
I de hyggelige rammer i Teatret Zeppelins sal på Valdemarsgade 15 – i de skiftende scenografier fra de forskellige forestillinger henover året.
De to første gange (8. og 15. sep.) er gratis åben hus-prøver. Kom, og prøv det af uden binding.

Om korlederen
Line Busk Stehr er uddannet korleder og har dirigeret børnerytmik og kor i bl.a. Nairobi, Stockholm, Vietnam og Danmark og har iværksat Luciaoptog for den svenske ambassade i Nairobi. Hun har desuden erfaring som flamenco-danselærer i Asien. På Teatret Zeppelin dirigerer hun Vesterbro Familiekor og Vesterbro Kvindekor og spiller klaver under fællessang.

KORFRI DAGE
*Der er kortime hver tirsdag undtaget disse dage:
Efterårsferie: tirsdag d.13. okt. 2020 (uge 42)
Teatersalen er optaget: tirsdag d.17. nov. 2020 (uge 47)
Juleferie: tirsdag d.22. dec. & tirsdag d.29. dec. 2020 (uge 52 + 53)
Vinterferie: tirsdag d.16. feb. 2021 (uge 7)
Teatersalen er optaget: tirsdag d.2. marts 2021 (uge 9)
Påskeferie: tirsdag d.30. marts 2021 (uge 13)

NB! Vi modtager ikke uledsagede børn i koret. Meningen er, at børn og voksne skal komme sammen og få en fælles oplevelse. Om barnets/børnenes ledsager er mor, far, bedsteforælder, nabo, ven, moster/faster, ældre søster/bror (16 år eller derover) eller andet er til gengæld underordnet. 

Baggrunden for at skabe koret
I København findes der ikke et kor med samme koncept. Vi har ønsket at give børn og voksne en mulighed for at have en fast aktivitet sammen. Initiativtager Mie Brandt, som er Kunstnerisk leder på Teatret Zeppelin, fortæller:  ”Ligesom med vores teaterforestillinger er målet at give børn og voksne en oplevelse, de kan være fælles om. I teatret er man tilskuer, i koret er man udøvende. Det er en aktivitet, der bringer barn og voksen tættere sammen, hvor de ser nye sider af hinanden og lærer hinanden bedre at kende. Jeg husker selv, hvordan jeg som barn elskede, når vi skulle ud og lave noget sammen i familien, især noget kreativt. Samvær omkring en aktivitet er sådan et skønt friskt pust i dagligdagen. Børn og voksne bør lave mere sammen! Vi er så travle og adskilte i hverdagen, så det her er et forsøg på et samlende projekt, der bringer input og glæde med sig.”

Målsætningen er, at koret skal kunne optræde ved forskellige lejligheder og på den måde bidrage til teatrets kunstneriske ånd. 

I 2018 sang koret koncerter på Fisketorvet til jul, premieren på Frostbrødre på Teatret Zeppelin og før fællesspisning i Folkehuset Absalon i 2019.

PRESSE: Pressemeddelelse om koret kan læses og downloades her:  pdf  |  word