Den nye sæsons repertoire er offentliggjort.

Billetsalget til den kommende teatersæson er skudt i gang!

Herunder kan du se Teatret Zeppelins repertoire for 2023-24.
Se også vores trykte brochure i en online version her.

For billetkøb og mere info om forestillingerne: klik på et forestillingsbillede herunder, eller se oversigten her eller under menupunktet “FORESTILLINGER”. Se hvad vi har på programmet ud over forestillinger under AKTUELT.

Kom og besøg Teatret Zeppelin i hjertet af Vesterbro
– den oplagte klasseudflugt eller to do i familien

Se sæsonbrochuren

Vi synes jo egentlig helst, at du skal opleve vores nye sæsonbrochure live og bemærke de skønne detaljer: lækker silkeblød overflade, rund udskæring på forsiden, skrift og logo i guld, kraftigt og farvestærkt papir, specialdesignede dekorative billeder, og sidst men ikke mindst en overskuelig oversigt over repertoiret. Men du kan have dine gode grunde til ikke at kunne få et eksemplar i hånden.

Klik på billedet herunder for at læse en online, klikbar udgave af vores trykte brochure:

Gode grunde til at besøge Teatret Zeppelin

Husk også, at vi har en masse spændende arrangementer i løbet af sæsonen.
Få det fulde overblik over alle vores tilbud og aktiviteter her.

NOGLE AF DE MANGE FORDELE…

– Bus, tog og metro så godt som lige til døren
– Laveste pris for skoler og institutioner
– Gratis undervisningsmateriale til teatrets egne forestillinger
– Over 30 års erfaring med anmelderrost teater for børn
– Et levende alternativ til skærmbrug; styrker empati og fantasi
– Mød skuespillerne efter teatrets egne forestillinger

Teatret Zeppelins repertoire i sæson 2023/24

Ni forskellige forestillinger på programmet – her er noget for de mindste, de lidt større, for de unge – og for deres voksne. Se aldersgruppe under titlerne. Vi har i løbet af sæsonen desuden flere events og særarrangementer, bl.a. CPH Acting School’s afgangsforestilling, Zeppelinsk Julestue, Tøjbyttedag m.m. Følg med i alt, der sker i huset, på siden her.

…

Teatret Zeppelins egenproducerede forestillinger

.

DA JULEN KOM TIL MUMIDALEN

25. NOV. – 19. DEC. 2023
Fra 4 år

Da Mumifamilien bliver vækket midt i deres rare vintersøvn af Hemulen under stort postyr, vågner de op til en forandret verden. Alt er dækket af sne, og det er jul. Men hvad er det her såkaldte jul egentlig for noget?

TOVE

20. JAN. – 21. FEB. 2024
Fra 5 år

En forestilling baseret frit på historien om forfatter Tove Ditlevsens barndom på Vesterbro. Hun opdagede allerede som barn, at hun kunne noget med ord. Men det er ikke alle, der synes, Toves ord hører til i verden, og det kan være ensomt at have en evne, som ingen støtter eller respekterer.

.

Gæstespil på Teatret Zeppelin

.

FREESTYLE SENSATION

19. SEP. – 23. SEP. 2023
Fra 6 år
Gæstespil af Freestyle Phanatix

Freestyle Sensation er en helt ny forestilling, der bygger videre på succesen Beatbox Sensation med nye måder for hiphopkulturen at møde scenekunst. Her tager de næste skridt og udforsker, hvordan der kan arbejdes interaktivt i teaterrummet med hiphop som scenekunst.

GLIMMER PÅ!

10. OKT. – 15. OKT. 2023
Fra 4-8 år
Gæstespil af Faster Cool

Der kastes glimmer på dagen, når publikum tages med på en forfriskende, boblende, finurlig og sjov musikalsk rejse. Publikumsopbygningen er skiftet ud med et dansegulv, for her tager publikum aktivt del i sangenes individuelle fortællinger med krop, udtryk, fagter og følelser.

VITELLO

30. OKT. – 3. NOV. 2023
Fra 5 år
Gæstespil af Louise Schouw Teater

Vitello leder efter en far han kan vise frem til sine irriterende venner, tvillingerne Max og Hasse og møgungen William. I sin søgen får han både en klam kæreste, møder en tunghør pølsemand og Gud. Og er det i orden at have en papfar med en rød sportsvogn, når ens rigtige far er en superengel?

SALLYS FAR

4. MAR. – 8. MAR. 2024
Fra 4 år
Gæstespil af Louise Schouw Teater

Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Men kedelig – DET er Sallys far ikke!

MUSTAFAS KIOSK

10. MAR. – 20. MAR. 2024
Fra 4-10 år
Gæstespil af Teater Fantast

Kom med indenfor i Mustafas Kiosk til en fræk og flabet hyldest til mangfoldighed, fantasi, påhitsomhed og anarki. Teater Fantast præsenterer digtene fra Jakob Martin Strids moderne børnebogsklassiker, som en ægte rodebutik af forskellige små historier fortalt med skuespil, dukker, sang og musik.

USYNLIG

2. APR. – 6. APR. 2024
Fra 13 år
Gæstespil af hvid støj sceneproduktion

USYNLIG handler om at være ung pårørende til en psykisk syg forælder. Maja lever i en verden af konstant frygt for, hvad der sker om et øjeblik. Fuld af skyld og skam over sin forælder der er ‘syg i hovedet’, forsøger hun med al magt at skjule det for omverdenen.

SPIREN

9. APR. – 13. APR. 2024
Fra 1½-6 år
Gæstespil af Faster Cool

Livlig, musikalsk og forunderlig forestilling med dukker og skuespil. Et frø spirer og vokser. Planternes magiske verden rykker tættere på og publikum får jord under neglene.

ZØVNZAUN

23. APR- 24. APR. 2024
Fra 12 år
Gæstespil af CuntsCollective

Forestillingen tager udgangspunkt i søvnmangel som et symptom på det moderne samfund som kræver at vi er tilgængelige og produktive 24/7. Med hjælp fra audiovisuelle og vibrerende elementer stiller forestillingen spørsmål til samfundets kapitalisering af sundhed.

.

Følg os på de sociale medier for nyheder, tilbud og indblik bagom og på scenen
Facebook – @TeatretZeppelin
Instagram – @TeatretZeppelin
TikTok – @TeatretZeppelin
YouTube – Teatret Zeppelin
LinkedIn – Teatret Zeppelin

”Kan vi få teater som fag?”

Af Katja Lotsberg Nilsen, projektleder på MereZep

EN OVERRASKENDE KOMMENTAR

I januar faciliterede jeg en teaterworkshop for en 3. klasse på Vesterbro Ny Skole. Her fik jeg en overraskende kommentar. Men måske burde det egentlig ikke være kommet som en overraskelse.

Klassen og jeg havde i fællesskab været igennem en række teaterøvelser, og til sidst skulle børnene i grupper lave en miniforestilling. Der havde været en del udfordringer undervejs. Børnene stillede mange spørgsmål. De var tit i tvivl om, hvad de skulle. I en øvelse, hvor de skulle associere over ordet ’teater’, sagde en af drengene ’søvn’, fordi han syntes, at teater er vildt kedeligt. Der var også mange startproblemer, da de fik rammerne for miniforestillingen. Det var svært for dem at finde på noget og svært at komme på gulv. Jeg tænkte flere gange undervejs, at niveauet nok var for højt, og at jeg udfordrede dem for meget.

Til sidst viste børnene dog nogle skønne, kreative forestillinger! Og en pige kom med kommentaren til sin lærer: ”Kan vi få teater som fag?” I en kropslig evaluering svarede alle børnene, at de havde haft det sjovt og lært noget nyt. Også drengen, der ellers syntes, at teater er kedeligt.

Den kommentar og feedback overraskede mig meget, for jeg havde jo set deres udfordringer undervejs. Men måske er det ikke en negativ ting, at arbejdet med teater gik ind og udfordrede dem?

MEREZEP SÆTTER FOKUS PÅ ÆSTETISK LÆRING

Teaterworkshoppen er en del af MereZep. MereZep er et publikumsudviklingsprojekt, der i denne sæson kører på Teatret Zeppelin. Med MereZep vil vi gerne forlænge teateroplevelsen udover selve forestillingen. Det gør vi igennem forskellige aktiviteter – blandt andet teaterworkshops. På teaterworkshoppen lærer børnene om teatermediet. Vores tese er, at børnene kan få en dybere forståelse af teater ved selv at lære om det og arbejde med det. Tesen er baseret på dramapædagogiske traditioner og teorier. Workshoppen tager desuden udgangspunkt i forestillingen Mio, min Mio, som spiller på teatret, og som børnene på forhånd har været inde at se.

I teaterworkshoppen starter børnene med kropsligt at tage stilling til en række udsagn om teater og Mio, min Mio. Derefter skal de associere over ordet ’teater’. Dernæst skal børnene igennem en række praktiske øvelser. Her øver de sig i at aktivere deres fantasi og sætte deres krop i spil. Til sidst skal de i grupper lave en scene, der viser, hvad der sker med karaktererne i Mio, min Mio, efter at forestillingen er slut.

På Vesterbro Ny Skole var der mange gode bud på, hvad der sker med karaktererne i Mio, min Mio. En gruppe fulgte genforeningen af Millimani og hendes mor Væversken, en anden gruppe forudså et nyt angreb på Landet i Det Fjerne af Ridder Ankel den Blå, og en tredje gruppe konfronterede Mios far med, hvorfor han var ude at shoppe, mens Mio reddede verden. Det var kreativitet og fantasi af højeste klasse.

TEATRET I SKOLEN

Det er blevet debatteret mange gange de seneste år, hvorfor drama ikke fylder mere i folkeskolen. I dette debatindlæg fra 2019 (Debat: Drama kan skabe magiske læringsøjeblikke – skolemonitor.dk) sætter skuespiller og cand.pæd.psyk. Susanne Storm spørgsmålstegn ved, hvorfor drama ikke blev prioriteret i skolereformen, når alt forskning viser, at teater og drama udvikler kreativitet, samarbejdsevner, kritisk tænkning og meget mere. Kompetencer som det moderne samfund råber efter.

Dette debatindlæg fra 2018 (Drama og bevægelse udgør et stort potentiale for folkeskolen, men udnyttes alt for lidt (jyllands-posten.dk)) nævner også innovation som en af de kompetencer, teater og drama kan udvikle. Også en meget efterspurgt kompetence!

Og på Aarhus Teater har de kæmpe succes med at efteruddanne dansklærere inden for drama og teater i deres projekt Ej blot til lyst (Ej blot til lyst – stort teaterprojekt gør børn klogere – Iscene). Blandet andet nævner lærerne, at deres elever udviser stort engagement. Kort sagt er de faktisk kommet frem til, at teater gør børn klogere.

Som projektleder på MereZep kan jeg kun tilslutte mig ovenstående holdninger. Jeg havde en klar fornemmelse af, at eleverne blev udfordret på andre måder, end de plejer. De skulle både aktivere deres fantasi og turde sætte sig selv i spil. Samtidig skulle de også mønstre rigtig meget koncentration, når de andre var på. Jeg troede, at det var for meget, men det viste sig, at de virkelig godt kunne lide det! Efterfølgende fik jeg også at vide af en af de voksne, at det ellers var en klasse, der ikke var så gode til at sætte sig selv i spotlightet. Det havde jeg slet ikke kunne mærke. De var modige, kreative og engagerede.

BRING TEATRET TILBAGE I SKOLEN

Jeg er altså ikke i tvivl. Teater og drama kan gøre en masse godt for børnenes faglige og sociale udvikling. Det er også en måde at lære på, der kan udligne socioøkonomiske forskelle. Og vigtigst af alt, så nyder børnene at blive udfordret på nye måder. Beskeden herfra er klar: bring teatret tilbage i skolen!

Hos Teatret Zeppelin tager vi de første skridt med MereZep og vores andre dramatilbud under navnet ZepZone. Og jeg glæder mig helt vildt til at skulle bruge de første måneder af 2022 på at lave flere teaterworkshops med skønne børn og unge!

MereZep – Et publikumsudviklingsprojekt om teateroplevelsen for børn og unge er støttet af Augustinus Fonden.

Valdemarsgade på Vesterbro og området deromkring.

Af Maya Steen Nyholm.

Midt i det pulserende Vesterbro ligger Teatret Zeppelin. Det lille hyggelige familieteater er et samlingspunkt for børn og deres voksne og har spillet en central rolle i byens kulturliv siden 1994.

I denne artikel tager vi dig med ind i områdets og Valdemarsgades historie og nutid. Hvordan har kvarteret udviklet sig? Hvad lå her i gamle dage? Hvad ligger her i dag?

Valdemarsgade er med sine mange gamle og meget charmerende, specielle bygninger noget særligt. Det er bestemt en gåtur værd. Og så kan I jo passende vinke ind til os i Teatret Zeppelin på Valdemarsgade 15.

Vesterbro – fra lavstatus til trendy

Københavnerkvarteret Vesterbro er i de seneste år blevet en af de mest populære bydele i København. Fra at være et sted, man helst undgik, er det blevet et trendy sted at bo. Her er autenticitet og storby i en kulturel sammensmeltning, der huser alt fra hippe unge børnefamilier, kreative sjæle og meget mere.

Kvarteret har i de senere år gennemgået en udvikling, der har forvandlet bydelens blakkede ry fra lurvet arbejderkvarter til at være et fancy kvarter spækket med gode caféer, shopping-muligheder, specialbutikker, bohemetyper, hipsters, børn, legepladser og grønne byområder.

Byfornyelse på Valdemarsgade og Vesterbros historiske gader

Åren i det levende kvarter er Istedgade med ludere, lommetyve, værtshuse mv. Den historiske gade blev tidligt kendt som et forlystelsessygt kvarter med vildt værtshusliv under de blinkende neonskilte. Gaden har med årene gennemgået en markant forandring og er blevet mere børnevenlig.

Langt ind i 1900-tallet var bebyggelsen på indre Vesterbro en blanding af beboelse og erhverv. Inde i de mange baggårde lå små lokale værksteder og mindre fabriksvirksomheder, og en omfattende del af bygningerne var i ringe stand med dårlige sanitære forhold.

I 1956-85 godkendte Københavns Kommune omfattende saneringsplaner af Vesterbro og beboelsesejendommene blev bevaret og bydelen fornyet i stedet for nedrevet.

Det, som binder kvarteret sammen, er de mange charmerende gader på kryds og tværs. Hver gade har en historie, der rækker langt tilbage.  Med den første Slesvigskrig 1848-50 var der opstået en voksende dansk nationalfølelse. I den stemning var det tilsyneladende oplagt at følge op med at navngive den næste store gade efter et af de få slag, hvor Danmark vandt, nemlig Slaget ved Isted. Hermed blev Istedgade til, og så gik det ellers ”slag i slag” bl.a. med Dybbølsgade og Helgolandsgade, men også med mere nationalhistoriske vejnavne i tilknytning til Dannebrogsgade, efter kongerne Svend, Knud, Valdemar og Erik samt andre nationale skikkelser som Absalon og Saxo.

Valdemarsgade – en livlig gade på Vesterbro

I hjertet af det hele ligger Valdemarsgade, opkaldt efter kong Valdemar den store. Den blev anlagt i 1859 som en privat vej og går fra Vesterbrogade i nord til Sønder Boulevard i syd og krydser Istedgade og Dybbølsgade undervejs. I gaden ligger bl.a. Sankt Matthæus Kirke, Vesterbros største og ældste kirke.

Gaden er et kulturelt knudepunkt med mange historiske bygninger. Det meste af gaden er bebygget med femetagers boligbyggeri fra slutningen af 1800-tallet, men den nordlige del skiller sig ud fra nabolaget med sine lave, adskilte bygninger med små forhaver.  Den nordlige del af Valdemarsgade blev regnet som finere end de øvrige gader i kvarteret. Her opførtes i årene op til 1900 en del friboliger og stiftelser. Dels som store villaer, dels som mindre og lavere beboelseskomplekser. I slutningen af 1700-tallet lå der en tobaksplantage, hvor den nordlige del af Valdemarsgade ligger nu.

Senere blev der opført et landsted, hvor gårdens have strakte sig helt ned til Sønder Boulevard. I 1857 købte et konsortium gården og haven med henblik på udstykning. Drømmen var at skabe et villakvarter for det københavnske borgerskab.

De anlagde Valdemarsgade, som man i starten ville kalde Fortungade. I 1859 besluttede Københavns Borgerrepræsentation dog, at gaden skulle hedde Valdemarsgade, så den faldt ind i mønstret med vejnavne hentet fra danmarkshistorien på denne del af Vesterbro.

Teatret Zeppelin og de øvrige institutioner på Valdemarsgade

Valdemarsgade huser en bred vifte af organisationer. Både sociale såvel som kulturelle hvilket er med til at give gaden liv.

Midt på Valdemarsgade ligger Teatret Zeppelin. Byens familieteater. Et intimt og hyggeligt teaterhus i tre etager med egen café, værksteder, garderober, teatersal m.m. Det lille storbyteater er støttet af Københavns Kommune. Efter 20 års erfaring som turnerende børneteater under navnet Teaterbutikken & søn åbnede Teatret Zeppelin som stationært, professionelt børneteater i Valdemarsgade i 1994. To gange årligt opsætter teatret egne forestillinger, som typisk spiller 6-9 uger ad gangen. Resten af året er der gæstespil af andre teatre og turnegrupper, der typisk spiller 5-10 dage ad gangen. Husets hjerte er den stemningsfulde teatersal med plads til 170 personer. Salen danner rammen om de eventyrlige og fantasifulde forestillinger med magiske effekter og indlevende skuespil.

Dette finder du også i Valdemarsgade:

Idrætsfabrikken. Valdemarsgade 12. Idrætsfabrikken består af diverse idrætslokaler som udlejes til idrætsforeninger mm: Gymnastiksale, boldhal, danselokaler, fitnesslokale, danse foreninger, banko, koncerter, generalforsamlinger, fodboldhold og meget mere. Før Idrætsfabrikken rykkede ind, husede lokalerne en maskinfabrik. Huset bliver brugt af en mangfoldig brugergruppe: Skoler, institutioner, idrætsforeninger, fodboldklubber og specialforeninger er blot et udsnit af dem, der har deres gang på Idrætsfabrikken. Herudover lejer Idrætsfabrikken lokaler ud til fester og arrangementer.

Vesterbro Demokratihus. Valdemarsgade 4. Foreningen Demokratihuset lejer Valdemarsgade 4 af Københavns Kommune. Foreningen består blandt andet af Vesterbro Lokalråd, Settlementet og GRØN VESTERBRO. I lokalerne arrangeres med jævne mellemrum kulturelle begivenheder

Kontaktcentret Vesterbro. Valdemarsgade 21. Et værested og aktivitets- og samværstilbud. Institutionen hører under organisationen KFUK’s Sociale Arbejde. Omsorg, vejledning og rådgivning til mænd og kvinder med sociale, fysiske og psykiske problemstillinger.

Børne U.N.I.  Valdemarsgade 14 – I daglig tale Børneuni eller Børneuniversitetet. En lilleskole og fri grundskole med ca. 300 elever fordelt på 10 årgange.

FDF spejderne Vesterbro. Valdemarsgade 27. FDF er en fritidsaktivitet for børn og unge med leg, fællesskab og oplevelser.

Vesterbro KFUM. Valdemarsgade 15, st. En kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab. Huset blev originalt benyttet af KFUM men rummer nu også Teatret Zeppelin, som råder over hovedparten af 1.-3. sal i den store bygning.

Ældresagen City. Valdemarsgade 8. Et hus med masser af indendørsaktiviteter. Et samlingspunkt for udbygning af netværk og socialt samvær. Det drives udelukkende af frivillig arbejdskraft. Husets kraftcentrum er caféen, hvor der dagligt tilberedes smørrebrød og lune retter.

Gaden hvor fortid og nutid smelter sammen i rivende udvikling

Med sin beliggenhed og charme emmer Valdemarsgade af mangfoldighed, liv og levned. Gaden fortæller en historie om, hvad der var engang. Men mest af alt er den hjertet i et kvarter, hvor fortid og nutid smelter sammen i rivende udvikling. Her er både gamle og nye institutioner samt virksomheder med borgeren i fokus på hver deres måde. Et monument på Vesterbros historie og en gade, som lever op til sit navn efter Valdemar den store.

Som en del af sin uddannelse som serviceøkonom var Trine i andet halvår af 2020 i praktik på Teatret Zeppelin. Her deler hun sine erfaringer med forløbet og fortæller mere om sin uddannelse.

Af Trine Borgstrøm Hansen.

Praktikken som serviceøkonom på Teatret Zeppelin er noget af det bedste ved mit studie. Man kan se at alle de ansatte på teatret er erfarne i at lære fra sig og tage imod nye praktikanter. Netop det gør noget specielt for ens praktik.

Hvem er jeg?

Mit navn er Trine Hansen, og jeg 26 år. Kort om mig: Jeg har haft fem sabbatår, hvoraf jeg har taget kurser indenfor skuespilkunsten. I marts 2020 inden corona-lockdown blev jeg formand på et amatørteater i Roskilde. Samtidig er jeg ved at uddanne mig til Serviceøkonom på Copenhagen Business Academy.

Jeg har i mange år gerne villet være skuespiller, og det er stadig drømmen. Men jeg har også sagt til mig selv, at hvis jeg ikke kan gøre skuespil til en levevej, så skal jeg finde noget andet, som jeg kan være glad for at arbejde med resten af livet. Så når nu man kan lide det kreative felt, så er et teater eller en festival oplagt. Hvordan kunne jeg komme til at arbejde i det felt? Det ville jeg bl.a. kunne som Serviceøkonom.

Hvad er en serviceøkonom?

Uddannelsen er mange steder i hele landet. Den tager to år, og man lærer om mange ting. Man lærer om kundehåndtering. Man lærer om, hvordan man giver en god service og gode oplevelser for mennesker. Man bliver oplært i forretningsforståelse, samarbejde og relationer samt i forretningsudvikling og en smule økonomi. Uddannelsen er ikke styret af økonomidelen, selvom navnet kan tyde lidt på det. Det førnævnte fylder meget mere.

Der er fokus på både restaurations- og hotelbranchen og en smule på eventbranchen. Alle tre brancher kan man specialisere sig yderligere i ved at vælge dem som valgfag. Efter denne 2-årige uddannelse kan man blive konsulent, receptionist, event- og konferencekoordinator, selvstændig og restaurantmanager bare for at nævne nogle få.

Noget, som er obligatorisk på uddannelsen, er, at man SKAL i praktik. Men man vælger selv, hvilken virksomhed det skal være. Mit valg var Teatret Zeppelin, som heldigvis også ville mig!

Min praktik på Teatret Zepppelin

På Teatret Zeppelin har jeg følt mig velkommen og rigtig godt introduceret til arbejdsgangene. Jeg har lavet en masse forskellige ting. Det meste har været helt nyt for mig. Jeg synes, det har været fedt at blive sat ind i en masse nye ting. Nogle af arbejdsopgaverne har jeg prøvet et par gange før, som at være med til møder og arbejde med sociale medier.

Jeg har fået lov til virkelig at arbejde selvstændigt og vise, hvad jeg kan. Der bliver opfordret meget fra alle side, især Lasse Frank (teatrets administrative leder) til at vi kan tænke kreativt og komme med ideer til løsninger på eventuelle udfordringer. Det synes jeg er superfedt! Dog er det også rigtig dejligt, at det veksler mellem individuelt arbejde og samarbejde med andre på teatret.

Mine arbejdsopgaver på teatret

En af mine opgaver på teatret har været at være med til at byde en masse gæster velkommen og give dem ekstra tryghed, mens de har været på teatret, hvilket har været rigtig vigtigt for os i disse coronatider.

Derudover har jeg været med til flere møder. F.eks netværksmøde på Nørrebro Teater, som Applaus, Dansk Teater og Scenekunstens Kommunikation stod bag. Jeg har også deltaget i webinar om SEO (søgemaskineoptimering) afviklet af GENERAXION. Og så har jeg været til flere interne møder på teatret. Bl.a. omkring forestillingen Mio, min Mio, som spillede i efteråret.

Jeg har arbejdet en del med teatrets sociale platforme. Det lå fint i forlængelse af mit uddannelsesvalgfag ”Digital Marketing”. På teatrets sociale medier har jeg oprettet posts med nyheder, billeder og quizzer. Og jeg har planlagt og skabt vores julekalender for dette år.

Ydermere har jeg: Lavet et udkast til et budget. Lært om hvordan man booker billetkøbere ind i billetsystemet. Lavet en pressemeddelelse for dramaworkshoppen BRYD!. Og meget mere.

Med disse opgaver kan jeg se en sammenhæng mellem det, jeg lærer på uddannelsen, og det, vi laver på teatret.

Godt forberedt til praktisk arbejdserfaring

Jeg føler, at selvom jeg er under uddannelse, så kan jeg klare mange af opgaverne på teatret. Også selvom det var første gang, at jeg prøvede kræfter med nogen af opgaverne. Det føler jeg skyldes, at jeg er blevet sat rigtig godt ind i tingene af medarbejderne, jeg har kunnet stille spørgsmål, når jeg har haft brug for det, og haft teknikker fra studiet og formandskabet fra amatørteatret, som jeg har kunnet læne mig opad.

I snakke på teatret kan der f.eks. blive nævnt fagtermer, som jeg kender fra studiet. Som når vi har snakket reach, engagement og optimal posting time i forbindelse med digitale medier. I forbindelse med andre opgaver snakker vi om strategier for at tiltrække målgruppen. Eller vi har refereret til organisationens vision og mission i vores planlægningsarbejde. Alt sammen er noget, jeg har lært om på studiet, og som jeg har fået lov til at arbejde med i praksis under min praktik.

Min konklusion efter endt praktikophold på Teatret Zeppelin

Jeg har været sindssygt glad for at være i praktik på teatret! Det er en virkelig dejlig arbejdsplads med plads til alle!

Jeg har ikke bare lært en masse om, hvordan det her teater fungerer, men om hvordan jeg kan lide at arbejde, hvad der passer til mig af arbejdsgange. Og jeg har lært en masse om at arbejde på et teater. Alt dette kan jeg tage med videre, ikke kun på resten af min uddannelse som serviceøkonom, men også til mit formandskab på teatret i Roskilde samt mit videre arbejde i branchen og med mig selv.

.

Synes du, at uddannelsen som serviceøkonom lyder spændende? Læs mere om uddannelsen på Uddannelsesguiden.

.
.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores nyoprettede artikelside med indlæg af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg om teater, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

Kald det ’ungdomsteater’ og dø

Af Lasse Frank, Administrativ leder på Teatret Zeppelin

Forhippelsen på at tale til de unge

I fagbladet Journalisten blev der 10. februar 2021 bragt et debatindlæg af Alexander Rich Hemmingsen med titlen ’Kald dig selv for et ungdomsmedie og dø’. Her revser ARH de utallige mislykkede forsøg igennem tiden på at skabe ’ungdomsmedier’. Mediemastodonter med millioner i ryggen fra velmenende medienævns innovationspuljer har gjort forsøget. Og fejlet. Nyere ungdomsmedier med “hippe” navne som Radio Loud, Format, Spektrum, Oxy og Kiosk er blevet udtænkt og søsat af ’boomere’ på 50+ år, nævner ARH. Og er slet ikke blevet omfavnet af de unge. Selvom de jo er selvudråbte ungdomsmedier. Hvad går dog galt? Jeg kan varmt anbefale det glimrende debatindlæg.

Har unge egentlig selv brug for ustandseligt at blive kategoriseret som unge?

I teaterbranchen er vi bundet på kategorier. De skal gøre det nemt at overskue, hvilken målgruppe de enkelte forestillinger har. Det er praktisk nok. Men egentlig: Du skal vel ikke se en specifik teaterforestilling, fordi du er ung. Du skal se en teaterforestilling, fordi du er et menneske.

I de unges naturligt søgende selvidentitetsprojekt på vej ind i det reelle voksenliv, er det voksenting, der giver point. Her kan omgivelsernes henvisninger til, at man et eller andet sted stadig bare er et barn, virke provokerende. ”Du er ung. Kom og vær ung med os. Vi kan også være unge” virker afskrækkende mere end tillokkende. De unge har ikke brug for et prædefineret fællesskab. De er i gang med et stort og for dem altoverskyggende socialiseringsprojekt, hvor tydelig medbestemmelse over de sociale koder er afgørende. Derfor har de ikke brug for at blive talt ned til. Og de har ikke brug for en mærkbart tilstedeværende, omnipotent ældre generation til at fortælle dem, hvad de egentlig har brug for. Eller at fortælle dem, hvad man bør opsøge, når man er ung.

De unges foretrukne medier er ikke ungdomsmedier

Youtube, Snapchat, Instagram og TikTok er blandt de unges foretrukne medier – ikke fordi de excellerer i at promovere sig selv som medier for de unge. De promoverer sig som medier for alle. På overfladen kan det virke som om, at sjove ansigtsfiltre og skøre emojis er lavet for at shanghai’e børn. Faktum er bare, at alle generationer – også de ældre – lader til at omfavne de her ting. Generationerne bruger dem bare forskelligt. Intet boomer-opslag på de sociale medier uden flittig brug af klappe-/grædegrine-/thumbs up-emoticons. De unge har ikke brug for patent på (plat)formen. De har brug for patent på deres selvopdyrkede fællesskaber med egne interne sociale koder.

I debatindlægget i Journalisten fortæller ARH, at unge sagtens kan kapere ”voksenmedier”. At unge f.eks. kun kan læse nyheder, hvis de udkommer i et ungdommeligt sprog og kækt format, er igen en utilsigtet provokation af målgruppen. Når selvudråbte ungdomsmedier så samtidig er fulde af kopier af de unges sociale koder (observeret og forsøgt gengivet af 60’er-generationens journalister), så går det hårdt udover autenticiteten. Det samme gælder i teaterverdenen. Og alle andre brancher.

Auteurmetoden som en farbar vej – det bedste indhold for unge skabes af unge

I ’Refleksioner over teater for unge, del 1’ reflekterede jeg over, hvordan unge i dag er entreprenører på egen underholdning. Det tror jeg blandt andet, de er, fordi det giver dem autentiske oplevelser.

I teatrets verden er vores opgave at være autentiske for de unge, hvis vi vil de unge. Og her vil jeg gerne slå et slag for auteurmetoden. På Teatret Zeppelin har kunstnerisk leder Mie Brandt (uddannet auteur i 2013) indtil videre udviklet to anmelderroste auteurforestillinger. Under Haadys Skjold (2015) og Mælkebøttereglementet (2019). En auteurforestillings dynamik og dialoger udvikles i fællesskab med skuespillerne på scenen. Via dybdeborende øvelser fremdrages erfaringer og minder fra hver enkelt skuespillers egen barndom/ungdom, og disse bruges aktivt i replik- og situationsarbejdet m.m. Mælkebøttereglementet blev spillet af fire voksne unge, som var dybt investeret i forestillingen grundet det personlige præg. Og den slags kan mærkes på publikumsrækkerne.

’Ungdomsteater’ er en dårlig reklamemærkat

Når produktet er stærkt, behøver man ikke så tydeligt markere det som enten ungdomsteater eller voksenteater. Så kan forestillingen brandes på indholdet. Så ville det simpelthen være en fodfejl at promovere det som ’teater for unge’ (med ARH’s debatindlæg in mente). Show it, don’t tell it – som man siger på newspeak. “Fordi du er ung, skal du se det her” kan som nævnt komme til at virke som en utilsigtet provokation. Hvis de unge så klart fravælger medier, der skilter tydeligt med, at de er ungdomsmedier… vil de så ikke også fravælge teater, der skilter tydeligt med, at det er ‘teater for unge’?

.
.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores nyoprettede artikelside med indlæg af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg om teater, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

Hvad skal de unge bruge teatre til?

Af Lasse Frank, Administrativ leder på Teatret Zeppelin

Intens debat om teater for unge

Der er allerede sagt meget i debatten om ungdomsteater i kølvandet på Politikens interview med Jon Stephensen på forsiden af Politikens kultursektion 8. februar 2021. Mange i teaterbranchen har følt sig presset til tasterne over påstanden i interviewet om, at dansk teater på ingen måder har fokus på de unge som målgruppe. Facebook var rødglødende.

Det er rigtigt blevet nævnt af flere, at der bliver produceret ganske meget kvalitetsteater for unge og også med unge i Danmark. På Teatret Zeppelin har vi selv været en drivkraft ved også at inddrage nyuddannede skuespillere og skuespillerelever i auteur-processer omkring skabelsen af teater for børn og unge, senest med forestillingen Mælkebøttereglementet. Derfor kan jeg og nok andre i branchen blive bekymret for, om nogle politikere og beslutningstagere, som ikke er så godt inde i sagerne, ukritisk tager Jons ord på dette punkt for gode varer. For der ER fokus på unge som målgruppe i det danske teaterland. Eksemplerne væltede frem i kommentarsporene på den livlige debat.

Teater for unge børn kontra teater for unge voksne

Flere har i debatten nævnt April Festivalen – verdens største børneteaterfestival – og eksportsuccesen af dansk børneteater til øvrige dele af verden som argumenter for det omvendte af Jons pointe. Jon lader dog også til at skelne meget klart mellem børneteater og ungdomsteater. Og skelner sandsynligvis også mellem ungdomsteater for unge børn (ca. 11-16 år) og ungdomsteater for unge voksne (ca. 17-23 år). Og et sådant skel er vigtigt at have med, hvis vi skal have en konstruktiv debat om ungdomsteater. Hvorfor? Fordi købekraften, selvstændigheden og beslutningsgrundlaget er forskelligt i de nævnte målgrupper.

Nutidens unge er entreprenører på egen underholdning

En stor forskel på unge i dag og i min egen generation af børn/unge i midt-firserne til midt-halvfemserne er en art entreprenørskab på egen underholdning. Da jeg var ung, var underholdningsindustrien ofte præfabrikeret, færdigpakket og standardiseret. Der var ikke efterladt megen rum til egen fantasi. I dag er de unge i meget højere grad skabere af deres egne universer. Ikke mindst takket være YouTube, TikTok og Snapchat. De unge producerer egne film og udgiver dem på YouTube. Alt sammen uden voksen indblanding og blot med hjælp fra digitale værktøjer, der har gjort det nemt, men ellers er som relativt blanke stykker tegnepapir. I min generation producerede den kommercielle underholdningsindustri ungdommens helte. I dag er helt almindelige børn/unge pludselig blevet hinandens stjerner og idoler.

Tradition og institution kontra frihed og leg

Teatrene og andre klassiske institutioner kommer naturligt til at kæmpe hårdt for de unges opmærksomhed. For de unge er travlt optagede af egne kanaler og de universer, de selv skaber på, og som de selv er heltene i. Og hvor den voksne indblanding synes ekstremt (og for de unge belejligt) fraværende.

Hvis de unge opsøger institutioner, er det institutioner, hvor de kan fortsætte med at være heltene i egen virkelighed. Og her sakker teater ikke bagud. For skuespil nyder høj anerkendelse blandt mange unge. Det mærker vi på vores publikum, erhvervspraktikanter og følgere på de sociale medier.

En unik institution i dansk teaterliv som Eventyrteatret er lykkedes med en opskrift. Her lader man de unge fortsætte med at skabe selv på lige dele frie og bundne præmisser og introducerer dem samtidig subtilt til teaterbranchens traditionsbundne univers. Andre institutioner har ligeledes succes med lignende modeller.

Unge mennesker køber ikke ud af det blå en teaterbillet

Unge mennesker bliver ikke ud af det blå teaterforbrugere. De skal primes tidligt enten via den fænomenale børneteaterscene, som Danmark er verdenskendt for. Og/eller ved at stifte bekendtskab med skuespillets magi. F.eks. ved på egen hånd at gøre drama til en leg med de digitale hjælpemidler, der gør det ekstrasjovt for de digitale indfødte.

Jo, man kan godt lykkes med ret direkte at ramme de unges forbrugsmønster med en teaterforestilling. Som da Aveny-T opsatte trilogien SKAM. Man skal bare heller ikke glemme, at SKAM allerede var et heftigt populært og etableret brand i sig selv takket være den originale tv-serie, som opnåede kultstatus.

De unge er mest optagede af de fællesskaber, de allerede er en del af

De unge kan bruge teatret, hvis det bekræfter dem i eget identitetsprojekt, der er en uundgåelig del af den fase i livet. Her har den danske scenekunstbranche godt styr på temaer og form. Der produceres mesterligt ungdomsteater i det danske land – en del af det når også forbi Teatret Zeppelins gæstespilsscene. Den egentlige udfordring for teatrene er måske nærmere at blive et tilgængeligt alternativ til de unges hypertilgængelige egne og selvskabte, autonome universer.

.
.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores nyoprettede artikelside med indlæg af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg om teater, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

Af Katja Lotsberg Nilsen, administrativ medarbejder.

En akademisk feminist fik sig en overraskelse i mødet med børneteatret. På Teatret Zeppelin formidler man feminisme til børn og unge gennem fællesskabsfortællinger og stærke karakterer.

Da jeg blev ansat på Teatret Zeppelin i august 2020, kendte jeg ikke på forhånd meget til familieteatret på Vesterbro. Jeg var næsten frisk uddannet fra Teater- og performancestudier. Jeg havde netop afsluttet et speciale om feminisme og musikteater. Mit speciale handlede blandt andet om, hvordan vi i Danmark kan blive bedre til at repræsentere forskellige slags mennesker i musikteater og komme væk fra fortællingerne om det gode, hvide, heteroseksuelle liv som det eneste rigtige.

Jeg har ikke tidligere haft så meget med børne- og ungdomsteater at gøre. Jeg havde egentlig regnet med, at det ville være ret bagud i forhold til feminisme. Ligesom en del musikteater er det. Min fordom var, at begge genrer ofte behandles lidt kunstnerisk let og holdes meget tilgængeligt. Der blev jeg dog overrasket på Teatret Zeppelin – positivt overrasket! Teatrets egenproduktioner centrerer omkring børn eller unge mennesker, der på den ene eller anden måde er uden for samfundets normer. Og som alligevel finder styrke og fællesskab. Med et mål om at snakke op til børn og unge i stedet for ned lykkes det teatret at formidle feminismens budskaber i børnehøjde.

Hvad er feminisme?

Lad os starte med lige at opklare, hvad feminisme dækker over i dag. Tidligere handlede begrebet feminisme primært om hvide kvinder fra middelklassen. Men i dag taler man om intersektionel feminisme. Det betyder meget kort sagt, at feminismen nu handler om ulighed mellem alle køn, klasser, seksualiteter, etniciteter osv. Intersektionel feminisme vil gøre op med normerne – altså opfattelsen af, at der er nogle ”rigtige” måder at være på. Noget der er bedre end noget andet. Målet for den intersektionelle feminisme er, at alle skal behandles ligeværdigt og have de samme rettigheder. At ingen skal ekskluderes på baggrund af, hvem de er.

Intersektionel feminisme er normbevidsthed

Et eksempel er, at det er sværere for unge kvinder at få jobs end for unge mænd – og det er endnu sværere, hvis du har et udenlandsk navn – og endnu sværere, hvis du er tyk – og endnu sværere, hvis du kommer fra en fattig baggrund – og endnu sværere, hvis du er transkønnet – og så videre. Og det handler netop ikke om, at arbejdsgiverne diskriminerer med vilje. Det ligger i vores samfund, i vores normer, at nogle er ”mere rigtige” end andre. Derfor kommer man helt ubevidst til at handle ud fra det.

Intersektionel feminisme går altså først og fremmest ud på, at vi bliver bevidste om, at der findes de her normer i vores samfund. Dernæst skal vi stå sammen i fællesskab for at kunne bryde dem. Men hvordan bryder man dem? Og hvordan gør man det på en måde, så børn og unge også kan være med?

Fællesskab, fantasi og frihed – det er okay at være sig selv

Et rigtig godt sted at starte er i teatret. Og i bøger, film, tegneserier, reklamer osv. Alle steder, hvor børnene ser repræsentationer af mennesker, som de kan spejle sig i. Det er vigtigt at vise børn mennesker, der finder sammen i fællesskaber og bryder med normerne. Så de kan se, at det er helt i orden at være sig selv. Og at man kan opnå de ting, man gerne vil, lige meget hvem man er.

Eksempel: Mælkebøttereglementet

Et eksempel på et fællesskab uden for normerne ser man i Teatret Zeppelins seneste opsætning Mælkebøttereglementet. Her møder vi fire piger på et børnehjem, der på flere planer oplever modgang i livet: de er piger i 1950’erne; de har ingen sociale ressourcer i form af for eksempel forældre; de er fattige og ejer ingenting (det vil sige: det, de ejer, bliver taget af forstanderinden, når de ankommer). Kort sagt er de undertrykte af det system, der omgiver dem. Det eneste, de har for sig selv, er hinanden og deres interne regler. Og det bliver starten på et fællesskab. Det viser sig, at når de står sammen i stedet for at diskutere og toppes internt, kan de opnå utrolige ting og kæmpe imod systemet.

Det bliver et helt billede på feminismen i sig selv (et opgør mod undertrykkelse via sammenhold). Men vigtigst af alt viser det børn og unge, at man godt kan opnå noget, selvom man er en fattig pige uden forældre. Eller uden for normerne på andre måder. Det viser et unikt fællesskab og nogle stærke piger, der bryder med tankerne om, hvad de bør og ikke bør gøre – de gør det, og de sejrer.

Eksempel: Mio, min Mio

Et andet eksempel på en person uden for normerne er plejebarnet Bo Wilhelm Olsson i Astrid Lindgrens klassiker Mio, min Mio (som Teatret Zeppelin har opsat i flere udgaver, senest i efteråret 2020). Bo har hverken familie, penge eller status. Han har faktisk ingenting. Ved hjælp af sin fantasi og nysgerrighed opdager Bo dog, at han i virkeligheden hedder Prins Mio. Og at han er stærk og modig og fortjener både venner og kærlighed. Mio, min Mio præsenterer således endnu et eksempel på en person, der på trods af manglende ressourcer finder modet og indtager den plads i verden, han gerne vil have.

(Selv)bevidsthedsudvidelse som kunstnerisk projekt

Udover sine forestillinger – der også tæller flygtningehistorien Under Haadys Skjold og girlpower i Ronja Røverdatter – har Teatret Zeppelin en række dramaworkshops, hvor teaterpiloter tager ud i klasseværelserne og arbejder teaterpædagogisk med køn og normer. Målet er at gøre børn og unge bevidste om normer, og hvordan man finder friheden i at bryde dem.

Fremtidens feminisme

Teatret Zeppelin præsenterer således flere eksempler på, hvordan man kan formidle feminisme til børn og unge. Jeg er positivt overrasket over, at børne- og ungdomsteater allerede er så langt i forhold til intersektionel feminisme. Jeg kan kun håbe på at se endnu mere repræsentation i fremtiden – også gerne flere forskellige etniciteter og kropstyper.

Jeg er stolt over at arbejde et sted, der formår at tage børn og unge seriøst på denne måde. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg skal hive både mit børnedramahold og mine nevøer med ind og se Teatret Zeppelins forestillinger fra nu af. Så jeg kan vise dem, at mulighederne er ubegrænsede – lige meget hvem du er!

——————–
Katja Lotsberg Nilsen er uddannet cand.mag. i Teater- og Performancestudier v/ Københavns Universitet og arbejder også som freelance dramaturg og dramalærer.

Den hidtil ledige bestyrelsespost på Teatret Zeppelin besættes nu af folketingsmedlem og kulturforkæmper Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

På Teatret Zeppelin glæder man sig over den seneste tilføjelse til teatrets bestyrelse. Zenia vil bidrage med politisk tæft og stort kendskab til de politiske maskinrum, fortæller Administrativ leder Lasse Frank og uddyber: ”Zenia Stampe har mere end nogen anden politiker under coronakrisen kæmpet en utrættelig kamp for kulturlivets betingelser og overlevelse. Hun har vist forbilledligt engagement, egenhændigt indsamlet data til Kulturministeriet og i det hele taget lagt et nødvendigt pres på regeringen for at tage kulturens vilkår alvorligt.”

En passioneret kulturpolitikers drøm

Hos Teatret Zeppelin vil Zenia komme om på den anden side af bordet og ned i maskinrummet, som hun formulerer det: ”Jeg elsker at arbejde for kulturen fra Christiansborg. Men at få lov til at sidde med i maskinrummet tilføjer en ekstra dimension. Det er nørdens drøm – livslang læring – og et skud ren energidrik for en passioneret kulturpolitiker”.

Zenia Stampe indtræder som erstatning for tidligere bestyrelsesmedlem Sille Lindeberg (cand.soc. og lærer ved Tove Ditlevsen Skole), som i sommer valgte at udtræde. Zenias indtræden sker på baggrund af en uopfordret og politisk uafhængig henvendelse fra Teatret Zeppelins ledelse.

Teatrets ledelse består af Kunstnerisk leder Mie Brandt og Administrativ leder Lasse Frank.

Teatret Zeppelins øvrige bestyrelse

Christina Krøll (forperson) – MPA, Co-Founder af Teaterbilletter.dk/Scenit, Skuespiller, Producent
Hannah Karina Mikkelsen (næstforperson) – Teaterleder af Teatret Masken, Skuespiller og fakir
Johanne Eggert – Scenograf
Lene Povlsen – Leder af Service Centre, Switchboard og Administration i Nordea

FAKTA
Zenia Stampe (cand.scient.pol.) er folketingsmedlem for Radikale Venstre, hvor hun virker som kulturordfører, landbrugsordfører, miljøordfører og naturordfører.

Teatret Zeppelin har eksisteret siden 1994 og er beliggende på Vesterbro i København. Teatret er kendt for sine store og anmelderroste opsætninger af kendte børnebogsklassikere og nyskrevne værker i en stil med vægt på tekniske effekter og filosofisk dybde. Den primære målgruppe er børn og unge i skolealderen og deres voksne. Udover teaterforestillinger laver Teatret Zeppelin drama-workshops og driver et familiekor og et kvindekor for alle interesserede uanset sangerfaring.

________________________________________________________________________

For yderligere info, kontakt:
adm. leder Lasse Frank – lasse@zeppelin.dk / tlf. 22 30 19 64

Af Lasse Frank, Adm. leder.

Når man tvinges til at gentænke nedarvede mønstre for publikumsservice, indretning af huset og logistik, kan der opstå forandringer til det bedre.

Da Corona ramte i foråret 2020 og tvangslukkede teatret til slutningen af maj, brugte vi tiden på huset. Det blev til vedligehold, udvidelse af personaletekøkken og oprettelse af et værksted nummer to i et ubrugt rum. Da teatret kunne åbne for publikum igen, blev alle kræfter sat ind på at sikre en sikker, tryg oplevelse. Det krævede gentænkning af gamle vaner og systemer.

Nye systemer har udkonkurreret de gamle

Coronakrisen har tvunget os til at omgøre vores ellers fasttømrede rutiner for publikumshåndtering og husindretning. Det gode ved at blive tvunget til at tænke i nye baner – og så at sige ”opfinde løsninger fra bunden på ny” – er, at man kan ende med at opfinde systemer og løsninger, der udkonkurrerer de gamle. Og det må siges potentielt at være tilfældet hos os på Teatret Zeppelin.

Vi har succes med bl.a. at have rykket billetskranken ned i forhallen. Og at nummerere vores publikumsrækker og -sæder i salen for at seate publikum efter det. Det er bestemt i vores overvejelser at gøre de løsninger permanente. Det samme er løsningen med ekstra garderober på 3. sal og 0. sal. Også det, at vi kan lukke publikum ind i salen 15 minutter før start, gør meget for flowet i huset. Erfaringerne er, at børnene faktisk ikke har problemer med at vente, før der for alvor sker noget på scenen.

Bedre løsninger til glæde for publikum og personale

Med de løsninger minimerer vi årelange udfordringer med ”trafikpropper”, støj og forvirring under ind- og udluk af publikum. Om tiltagene vil virke, når vi har fuld kapacitet igen, skal selvfølgelig afprøves. Evt. med tilpassede justeringer. Men det at sprede publikum mere ud i huset og guide bedre har givet gode resultater her under corona.

Også i hvert fald minimum én håndspritstander i indgangen og i salen er nok kommet for at blive. Håndsprit kan være med til at nedbringe sygefravær blandt personalet. Forhuspersonalet tager årligt imod op mod 20.000 glade børn og deres voksne fra hele Sjælland.

Personalet har været inddraget i udviklingen af de fleste corona-tiltag. På den måde har vi fået flere aspekter med i planlægningen. En beslutning i 11. time på en premieredag om for første gang at nummerere alle pladser, satte dog personalet under gevaldigt pres! Den beslutning måtte jeg undskylde for i min premieretale. Men hvilken lettelse for alle det var at se, hvordan systemet gav den ønskede positive effekt. Så det blev startskuddet til en fast procedure om pladstildeling. Det har medført en betydelig lettelse af pres på forhuspersonalets skuldre i forbindelse med indluk af gæster.

Teatret Zeppelins coronaindsats er blevet rost

I forbindelse med spilleperioden på ‘Mio, min Mio‘ tikkede en anmeldelse af forestillingen ind fra CPHCulture. Udover at belønne forestillingen med fire flotte stjerner, var der plads til at rose teatrets coronaindsats:

“Man føler sig desuden helt tryg og godt tilpas i teatret – selv i en corona-tid, fordi der tages hensyn til alle på en venlig og ubesværet måde.”
– Michael Søby, CPHCulture

Fra både skole- og privatpublikum har vi også modtaget først og fremmest stor forståelse for, at vi har været nødt til at ændre på visse systemer. Dernæst har vi oplevet taknemmelighed for, at vi på vegne af publikum som en samlet enhed har truffet beslutning om, hvad der er sikrest i netop vores hus under en pandemi.

Derudover har sammenholdet blandt de danske teatre været enormt. Corona-spørgsmål og -svar er blevet delt flittigt i diverse fora under bl.a. Dansk Teater og Scenit.

Oversigt over forandringerne på baggrund af corona

En ikke udtømmende liste tæller tiltag som:

● Salskapaciteten er indsnævret 55 % fra de normale 170.

● Personale bærer visir og yder nu endnu bedre guidning af publikum.

● Skiltning med instrukser møder man allerede udenfor hoveddøren samt centrale steder på teatret.

● Sløjfning af stationære billetskranke på 1. sal for at skabe bedre plads til garderobe og ventezone. Den gamle, store skranke har vi solgt.

● Flytning af mobile billetskranke fra trapperepos til forhal. Kødannelser sker nu udenfor fremfor indenfor i trappeopgangen på for lidt plads.

● Opretning af yderligere to publikumsgarderober for bedre spredning af publikum. Garderober findes nu på 0., 1. og 3. sal.

● Nummerering af pladser i salen og manuel tildeling af faste pladser til alle gæster. Det sker ud fra et system, der sikrer minimum ét sædes afstand mellem grupper, der ikke normalt har kontakt.

● Udsending af mail til alle billetkøbere 1-3 dage før deres besøg. Mailen oplister på overskuelig vis regler og forventninger ifm. corona-situationen.

● Håndklæder på toiletterne er erstattet med engangspapirhåndklæder.

● Hurtigttørrende desinfektionsspray på alle toiletter til ‘hjælp-til-selvhjælp’, placeret i kurve opsat til formålet i hver toiletbås.

● Skolepublikum tildeles en ventezone hver med et særligt toiletkøsystem, der forhindrer lange kødannelser.

● Rengøring og udluftning er intensiveret. Stole i salen og andre kontaktflader som håndtag og trappegelænder sprittes af før alle forestillinger; der luftes grundigt ud i salen; toiletter rengøres flere gange dagligt mv.

● Håndspritstandere opstillet alle centrale steder på teatret på brandmyndighedstilladte steder.

● Publikum lukkes ind i teatersalen 15 min. før forestillingsstart. I god tid og i ro og mag kan man finde frem til sin tildelte plads.

Information om coronavirus til teatrets gæster

Læs meget mere om Teatret Zeppelins coronahåndtering og -regler her:
www.zeppelin.dk/coronavirus

En fantasirejse fra ensomhed til fællesskab

Teatret Zeppelin åbner op efter corona-nedlukningen med en stor nyopsætning af Astrid Lindgrens elskede klassiker Mio, min Mio. Forestillingen om den ensomme dreng Bo, der finder et fællesskab og et formål i Landet i Det Fjerne, taler ind i den virkelighed, som mange børn lever i lige nu.

Mio, min Mio spiller fra den 26. september til den 14. november 2020 på Teatret Zeppelin på Vesterbro i København. Forestillingen er for alle fra 7 år og spiller også i efterårsferien.

På Teatret Zeppelin har der været mange forberedelser til den længe ventede genåbning. Med bedre skiltning, udbredt adgang til håndsprit, ekstra rengøring og en række andre tiltag er teatret nu klar til at byde publikum trygt velkommen til Mio, min Mio.

Fra den grå hverdag til Landet i det fjerne

Bo bor hos sin onkel og tante i Stockholm, hvor han er meget ensom og ikke føler sig elsket. En nat forlader han sin grå hverdag og rejser til Landet i Det Fjerne, hvor han bliver Prins Mio og møder sin rigtige far Kongen. Med sin bedste ven Jum Jum og en række andre hjælpere ved sin side bliver han pålagt en vigtig mission – han skal redde landets børn fra den onde ridder Kato, som har forvandlet dem til sorgfugle. Mio må finde sit mod og ikke mindst en ven eller to for at besejre ondskaben.  

Særlig aktuel netop nu under coronakrisen

Historien om en drengs kamp mod usikkerhed og ensomhed vil nok vække genklang i mange af os – især i disse tider hvor coronakrisen stadig hærger. Netop denne fortællings evne til at vække genklang hos publikum er vigtig for kunstnerisk leder Mie Brandt: ”Publikum skal kunne genkende sig selv i værket, og det er netop nogle meget almenmenneskelige følelser, der er på spil i denne forestilling. Alle børn kan genkende de følelser af ensomhed og savn, som Bo har.”

Forestillingen behandler nogle grundlæggende spørgsmål om ensomhed, sorg, fantasi og venskab, og den gør det med en storslået scenografi, levende dukker og et sanseligt lydbillede, så børn og voksne uundgåeligt bliver draget ind i fortællingen.

Nordisk kulturarv for børn såvel som voksne

Astrid Lindgren har en unik evne til at tage børn alvorligt og skrive med dyb indlevelse og stor respekt. Hendes fortællinger er rodfæstet i den nordiske kulturarv, og temaerne bliver ved med at være relevante ikke bare for børn, men også for voksne og skabe grobund for givende samtaler mellem generationer.

FAKTA

Spilleperiode: 26. september – 14. november 2020
Sted: Teatret Zeppelin, Valdemarsgade 15, KBH V
Spilletider: Man, ons & fre kl. 10:00, tirs & tors kl. 9:45 & 12:15, lør kl. 13:00 & 15:30.

Spilletider i efterårsferien:  Man, ons & fre kl. 13:00, tirs & tors kl. 10:30 & 13:00, lør 13:00 & 15:30
Billetter: tlf. 33220478 eller billet@zeppelin.dk eller www.teaterbilletter.dk

Medvirkende: Laura Skjoldborg, Patrick A. Hansen, Anton Hjort Nielsen, Mie Brandt, Nis Bank-Mikkelsen
Instruktør: Amanda Linnea Ginman  |  Scenograf: Aleksandra Laura Lewon
Øvrige kunstneriske hold og mere info om forestillingen: se www.zeppelin.dk/forestilling/mio-2020

Forestillingen er støttet af:

Den A.P. Møllerske Støttefond | William Demant Fonden | Grete og Sigurd Pedersens Fond | Knud Højgaards Fond | Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond | Nordea Fonden |Københavns Scenekunstudvalg | BUPL’s Solidaritets- og Kulturpulje | Åben Skole KK

Mere info: Kontakt Adm. leder Lasse Frank, tlf. 22301964  /  lasse@zeppelin.dk

Pressefoto, fotograf: Zuhal Kocan – klik her

Julen på Teatret Zeppelin byder på tre juleforestillinger og Vesterbros hyggeligste teaterjulestue.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er rigtig hyggeligt at gå i teatret. Og ved juletid er det som om, at hyggen lige får et ekstra nøk. Når vi sidder der sammen i mørket, og julestemningen spreder sig fra scenen… dét er nu noget ganske særligt.

LØRDAG 2. DECEMBER: JULESTUE PÅ TEATRET

Jul på Teatret Zeppelin er altid brandhyggelig, men aldrig heeeelt som de fleste andre steder. Kom til en anderledes og skæg julestue på teatret, hvor tingene har fået et lille, teatralsk twist. Vi laver julepynt af genbrugsmaterialer – godt guidet af vores dygtige rekvisitør – og der er julegodter samt hyggelig oplæsning. Hos os er flettede julehjerter i pink og turkis tilladte, og stemningen er i top.

I år foregår julestuen i vores skønne og julepyntede kafé.

Gratis for alle, der har billet til dagens forestilling kl. 13:00. For øvrige koster det 50 kr. pr. person (børn under 3 år gratis).

Lørdag den 2. december kl. 13:45-16:00.
Læs mere her

JULEFORESTILLINGER PÅ TEATRET ZEPPELIN:

28.-30. nov. – Petruskas Julehjerte (2-8 år), af Faster Cool

Petruska i sit duftende bageri på Lille Juleaften

1.-5. dec. – Den Store Nisseprøve (4-10 år), af Louise Schouw Teater

Nis og Nisse Sisse på nisseskolebænken

7.-10. dec. En Rigtig Nisse (3-8 år), af Det Lille Verdens Teater

Midt i flytterodet dukker en grødglad nisse op

Boblberg.dk er nu kommet til København! Det er det nyeste tiltag for at hjælpe københavnerne ud og bruge byen mere aktivt sammen med andre. Med andre ord: en unik mulighed for at møde andre borgere, som deler netop dine interesser. Du kan søge og finde borgere, der har lyst til de samme ting som dig, og som også søger en aktivitetsmakker; uanset om det så gælder teaterbesøg, svømning, skak, shopping, koncerter eller noget helt andet. Det er dig og alle de andre brugere af Boblberg.dk, der kan oprette interessebobler, som alle interesserede brugere kan melde sig på – og på den måde komme i kontakt med andre, der også søger en at tage med under armen, til hvad det nu måtte være. Teatret Zeppelin bakker op om dén gode idé og er med til at sprede ordet.

Mere info
Info på København Kommunens hjemmeside
Indslag i TV2 Lorry
Boblbergs hjemmeside

I København er der i skrivende stund mere end 17.000 brugere af Boblberg.dk, og der kommer løbende flere til.

Se billeder fra Zeppelins julestue d. 6. december – julehygge med et teatralsk twist for hele familien!

En dag med et anderledes klippe-klistre-værksted, skøn musikunderholdning og godter til maven.

Det her er en nyhed. Fedt fedt fedt

Tillandsia andrieuxii is a species of the genus Tillandsia. This species is endemic to Mexico. Consolidated Theatres was a movie theater chain based in Charlotte, North Carolina. The company operated over 400 movie screens and 28 theaters in 6 states along the East Coast. It was part of “The Stone Group” and was founded by Herman Stone. Its first theatre was the Park Terrace in Charlotte, North Carolina.

Its theatres usually had upwards of 10 auditoriums, which in some cases drove older competitors with fewer screens out of business. Regal Entertainment Group completed acquisition of Consolidated Theaters on May 1, 2008. As a condition of approval of the acquisition, the United States Department of Justice required that Regal sell 4 theaters from the Consolidated chain to ensure continued competition in the Charlotte and Raleigh, North Carolina, markets.

The Warren County Courthouse is a stone building constructed in 1908 in Williamsport, Indiana. It was added to the National Register of Historic Places on March 19, 2008. At the first Warren County seat of Warrenton, a log house owned (and occupied) by Enoch Farmer was used for general court and county purposes. When the county seat was moved to Williamsport, a log house belonging to the town’s proprietor, William Harrison, served as the courthouse starting in July 1829.