Zeppelin logo

ZEPPELINSK JULESTUE

5. december 2015, 10:30

På Zeppelin giver vi julen et kreativt twist, men med den helt rigtige julestemning! Så kom og vær med til zeppelinsk julestue i vores hyggelige Kafé lørdag den 5. december fra 10:30 – 12:45.

Der vil traditionen tro blive pyntet op på zeppelinsk manér og være julepynts-klippe-klistre, julehule-hyggelæsning, noget lækkert til ganen og andre overraskelser for både børn og voksne i alle aldre.

Vi laver klippe-klistre-værksted ledet an af vores dygtige rekvisitør Tina Kornerup-Bang, som vil inspirere dig til at lave de hyggeligste og sjoveste nissefigurer af kapsler og andre genbrugsmaterialer samt alverdens skægge og skæve julekreationer i både klassiske og knap så klassiske materialer.

Vi sørger for kaffe/the, saft og forskellige julegodter og snacks. Derudover kan du for 25 kr. købe en stor, hjemmebagt øko-grovbolle og lave din egen ‘byg-selv-bolle’ med dit favoritfyld fra vores buffet.

Julestuen slutter kl. 12:45, så dem, der har billetter til Kaptajn Bimses Jul kl. 13:00, kan nå at bevæge sig nedenunder og være klar, inden Kaptajn Bimse og hans venner går på scenen.

TID OG STED

Den Zeppelinske Julestue foregår fra kl. 10:30 – 12.45 i Zeppelins hyggelige Kafé oppe på fjerde sal.

PRIS OG BETALING

Der er gratis entre, hvis du har billet til dagens kl. 13-forestilling Kaptajn Bimses Jul. Billet til forestillingen købes separat på tlf. 3322 0478 eller på teaterbilletter.dk.

Ønsker du blot at deltage i Zeppelins Julestue er prisen 40 kr. pr. snude. Betaling sker i døren enten kontant eller med MobilePay.

NB! Der er et begrænset antal pladser til julestuen, og de fordeles efter først-til-mølle-princippet. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig arrangementet i god tid. Når der ikke er flere pladser til julestuen, vil det stå her på siden.

TILMELDING OG RESERVATION

Vil du sikre dig en plads til julestuen, så skriv en mail snarest muligt til louise@zeppelin.dk, hvor du angiver antal deltagere, og om du blot ønsker at deltage i julestuen, eller om du også har købt billet til forestillingen kl. 13:00.

Billetter til forestillingen Kaptajn Bimses Jul bestilles på tlf. 3322 0478 eller på teaterbilletter.dk

 

 

Se billeder fra sidste års julearrangement på Zeppelin