Zeppelin logo

Ikke bange!

Det kan være en stor oplevelse at være i teatret; skuespillere, lys, lyd og mørke opleves ikke ens, og er man ikke vant til det, kan det virke overvældende. Dertil kommer en fortælling, som måske er både sørgelig, uhyggelig og alvorlig.

Mennesker er forskellige, og ikke alle har kompetancer og erfaring til at bearbejde en stor teateroplevelse. Nogen vælger måske som den første udvej, at gå ud af teaterrummet for at beskytte sig selv mod de stærke indtryk. Det er en helt forståelig strategi, men det er selvfølgelig ærgerligt at gå glip af forestillingen og sidde og vente på de andre og dermed ikke at få den samme oplevelse, som der bliver snakket om efter teaterbesøget.

Forberedelse til teaterbesøget
Der kan være mange grunde til, at en teaterforestilling virker stærkt på nogen og ikke på andre, men der er ting, man kan gøre for at forberede børnene på et teaterbesøg.

Teatrets virkemidler
Teater er ikke som film og litteratur, teater foregår i nuét og præcis i det samme rum, som publikum sidder i. Det i sig selv er voldsomt, men jo også det helt unikke ved teater.

En snak om teatrets virkemidler kan virke afmystificerende og give en god distance, som nogen børn har behov for, for at klare oplevelsen.

Teater består af mange forskellige ingredienser sat sammen til en helhed; lyd (musik og lydeffekter) og lys/mørke, skuespillernes bevægelser (arrangementet), historien (replikkerne), kostumerne og scenografien (hvordan rummet ser ud). Der kan også bruges særlige effekter, som fx ild og røg. Alt sammen for at give den helt rigtige stemning.

Man kan sammenligne en teaterforestilling med en madopskrift, hvor alle de forskellige dele ender med at blive til et måltid – og det er helt i orden, at smag og behag er forskellig.

Strategier

 – Snakke:

Kender børnene historien i forvejen, så kan man snakke om handlingen og dens forskellige elementer; hvad sker der undervejs, hvad er uhyggeligt og hvorfor, hvad er sørgeligt og hvorfor? Hvad er virkelighed, og hvad betyder fiktion? Er der andre historier som ligner? Hvad er temaet? Hvad gør, at nogen lyde virker uhyggelige på os? Hvad betyder farver, og hvordan bliver de brugt? Hvordan bruges mørket, og hvorfor skal der være mørkt nogen gange? Hvordan virker meget lys ift. lidt lys? Kunne man gøre nogen af tingene anderledes? Hvad virkede og hvorfor/ikke? Osv.

Det virker altid godt at sætte ord på og høre de andres tanker. Kender man ikke historien, kan man i stedet snakke om forestillingens tema, som altid vil være beskrevet i teatrets materiale, fx på hjemmesiden.

Er historien filmatiseret, så er det også en god ide, at se filmen inden man skal i teatret.

 

– Tegne:

Man kan tegne scener fra historien eller vælge at tegne elementer, som har med temaet at gøre. At tegne er som regel en god måde at bearbejde oplevelsen på, og på Teatret Zeppelin vil vi altid gerne have børnenes tegninger tilsendt, som vi hænger op eller sætter i en mappe. Andre publikummer kan på den måde også få glæde af dem.

 

– Dramaleg:

Man kan vælge at dramatisere dele af forestillingen eller historien i klassen. Dramaøvelser og rollespil giver både en forståelse for teatrets virkemidler og for de følelser, som er i spil. Kan nogen huske ord, der blev sagt kan man bruge dem. Var der særlige bevægelser som man husker?

Man kan også vælge at få en skuespiller ud på skolen, som kan lede et dramaforløb enten en enkelt gang eller over en periode. Zeppelin har mange tilbud om dramaundervisning, som beskrives her på vores hjemmesiden under Dramaworkshops.

 

– Når man sidder der:

Selvom man er forberedt, kan det stadig virke voldsomt, når først man sidder der. Det kan hjælpe at have snakket forinden, om hvad man kan gøre under selve teaterforestillingen, fx at lukke øjnene og holde sig for ørerne. Man kan også tage en bamse med, som man kan kramme, når det bliver for meget eller sidde ved en voksen eller en god ven, som man kan holde i hånden. En pige havde fx sin mors tørklæde med, som duftede af hende. Det er godt at lave den slags aftaler i forvejen, så man føler, at der er noget, man kan gøre, hvis det bliver for meget. Sidst kan man selvfølgelig vælge at forlade salen, som en sidste udvej – og det er helt i orden.

 

De fleste børn har deres ubevidste strategier, men at blive bevidst om dem giver tryghed.

Når forestillingen er slut, kan man blive lidt og hilse på skuespillerne og kigge på scenografien. Bagefter vil det sikkert gøre godt med en tår at drikke og lidt at spise.

 

Mie Brandt

Kunstnerisk leder