Zeppelin logo

Prinsesse Caraboo

En komisk hyldest til løgnen for de 6-12 årige

28. marts - 2. april 2020

Den sande historie om tjenestepigen Mary Wilcocks, der i starten af 1800-tallet bedrog det halve af England ved at udgive sig for at være en eksotisk, skibsbruden prinsesse fra de varme lande.

En undersøgelse af kollektiv forførelse og hvordan fantastiske historier kan give håb og inspirere til forandring. En mundtlig fortælling, der i takt med at historien og illusionen bygges op, gør brug af flere og flere af teatrets magiske virkemidler: lys, scenografi, skyggespil, masker og nykomponeret musik. For til sidst at afsløre bedraget, invitere publikum backstage og derpå sende dem ud i virkeligheden med inspiration til at drømme.

Forestillingen er blevet deviset frem af holdet med udgangspunkt i de medvirkendes baggrund indenfor den komisk-fysiske teatertradition.

Aldersgruppe: Fra 6-12 år

Varighed: 60 min.

Gæstespil af Frøken Fracasos Kompagni

Medvirkende Anna Panduro og Maja Skovhus Rehøj

Instruktion Jose Troncoso

Scenografi Marie Rosendal-chemnitz