Zeppelin logo

Peter Pan for Evigt

1. del af Zeppelins trilogi "De Glemte Børn"

15. september - 20. oktober 1996

Det hele begynder en sen aften i et hus i London. Der er travlhed i familien. Far og mor skal i teatret. Børnene skal lægges i seng. Men det er ikke en helt almindelig familie. Barnepigen er en hund. Og familieidyllen bryder sammen, da faderen ikke kan få bundet sit slips.
Næppe er de voksne ude af værelset, før Peter Pan dukker op, og han har ikke svært ved at overtale Wendy til at tage med til Ønske-øen, hvor de “slet ikke har nogen piger at lege med”. Lillebror Michael får også lov at tage med, selvom der er drenge nok på Ønske-øen. De flyver alle tre af sted til farlige og eventyrlige oplevelser sammen med de glemte drenge.

 

DeGlemteBoernTrilogi-Zeppelin-web
Om trilogien De Glemte Børn
Teatret Zeppelins trilogi “De Glemte Børn” består af tre eventyrlige historier om at være barn og blive voksen. Det er familieforestillinger, der i tematik og scenisk udtryk fortæller historier om forholdet mellem børn og voksne, om at være barn og om at bevare barnet i sig – også som voksen. Trilogien indledes med forestillingen Peter Pan for Evigt (15. sep.-20. okt. 1996), fortsættes med Oliver Twist (30. okt.-17. nov. 1996) og afsluttes med Momo (24. nov.-15. dec. 1996).

Aldersgruppe: Fra 7 år

Teatret Zeppelin Skole og Familieforestilling

Bearbejdelse og iscenesættelse: Hans Rosenquist

Scenografi: Aase Engström

Teknik: Mikael Jørgensen & Matti Malkki

Musik/lyd: Ivar Lind Greiner

Værksted: Charlotte Popp Hansen & Bo Skaarup

Stage-fight: Per Møller Nielsen

Plakat: Peter Bysted

Fotos: Brita Fogsgaard

Administration: Niels Pedersen

Produktion: & Søn

 

Medvirkende: 

Peter Pan & glemt dreng: Torkild Lindebjerg 

Wendy, glemt dreng & indianer: Iben Pleisner

Kaptajn klo, Fesser & indianer: Torben Vadstrup

Michael, glemt dreng & indianer: Mie Brandt 

Tvilling, Liza, sørøver & indianer: Lone Petersen

Far, Klapøje, Fjolle & Indianer-JoeRasmus Haxen

Mor, Tiger-Lily, Pind, sørøver & Ønskefuglen: Dorte Højsted 

Klister, Prop & indianer: Søren Møller Pedersen