Zeppelin logo

Momo

3. del af Zeppelins trilogi "De Glemte Børn"

24. november - 15. december 1996

Michael Ende, som er forfatter til historien om Momo, sammenlignes ikke uden grund med H.C. Andersen. Begge har skrevet vidunderlige eventyr ikke kun for børn – og ikke kun for voksne!

Historien om Momo handler om at give sig tid til at leve.

En hær af “grå herrer” er på spil og lokker stadig flere mennesker til at spare tid. Men jo mere tid, de sparer, des mere ulykkelige bliver de.
Verden er efterhånden helt i hænderne på tidstyvene, da mester Hora, vogteren af tidens kilde, beslutter at gribe ind. Skal hans plan lykkes, må han have hjælp af pigen Momo.
Assisteret af en skildpadde med besynderlige evner tager hun kampen op mod tidstyvene, men tiden er knap og trængslerne store…

DeGlemteBoernTrilogi-Zeppelin-web
Om trilogien De Glemte Børn
Teatret Zeppelins trilogi “De Glemte Børn” består af tre eventyrlige historier om at være barn og blive voksen. Det er familieforestillinger, der i tematik og scenisk udtryk fortæller historier om forholdet mellem børn og voksne, om at være barn og om at bevare barnet i sig – også som voksen. Trilogien indledes med forestillingen Peter Pan for Evigt (15. sep.-20. okt. 1996), fortsættes med Oliver Twist (30. okt.-17. nov. 1996) og afsluttes med Momo (24. nov.-15. dec. 1996).

Teatret Zeppelin Skole- og Familieforestilling